aFRR og mFRR: Aktiveringsmarkeder forklaret for industrien

I den forrige artikel gennemgik vi de hurtige frekvensreserver FCR, FCR-N og FCR-D, som griber ind på sekunder for at bremse en frekvensafvigelse. De reserver stabiliserer nettet, men de bringer det ikke tilbage i fuld balance. Det sidste er opgaven for de næste to reserver i rækken: aFRR og mFRR. De kaldes aktiveringsmarkeder, fordi effekten her ikke bare står klar, men bliver aktivt kaldt ind, når systemet har brug for den.

Denne artikel forklarer, hvad aFRR og mFRR er, forskellen på automatisk og manuel aktivering, hvornår et batteri er velegnet, og hvordan mindre anlæg kommer med gennem aggregering. Formålet er at give industrielle beslutningstagere et retvisende billede af de markeder, som et batteris fleksibilitet typisk optimeres mod i dag.

Fra stabilisering til genoprettelse

De hurtige reserver og aktiveringsreserverne løser to forskellige opgaver. FCR er den første respons, der forhindrer frekvensen i at løbe for langt væk fra 50 hertz. aFRR og mFRR er de tungere reserver, der bagefter bringer frekvensen helt tilbage og frigør de hurtige reserver, så de er klar til den næste hændelse. Det princip er beskrevet i Energinets Outlook for Ancillary Services, hvor aFRR og mFRR omtales som de reserver, der genopretter balancen, når de hurtige reserver har stabiliseret den.

Tilsammen udgør aFRR og mFRR det, der på dansk kaldes frekvensgenoprettelsesreserver. Forskellen ligger i, hvor hurtigt og hvordan de aktiveres.

Opregulering og nedregulering

To begreber går igen i alle aktiveringsmarkeder. Opregulering betyder, at der tilføres mere effekt til nettet, eller at forbruget sænkes, typisk fordi frekvensen er faldet under 50 hertz. Nedregulering er det modsatte: mindre produktion eller mere forbrug, når frekvensen er for høj.

For et batteri er sammenhængen konkret. Når batteriet aflader og leverer effekt til nettet, bidrager det til opregulering. Når det oplader og trækker effekt fra nettet, bidrager det til nedregulering. Netop fordi et batteri kan gøre begge dele, kan det i princippet deltage i begge retninger, men aFRR og mFRR udbydes som asymmetriske produkter, hvor en leverandør kan byde ind med op eller ned hver for sig, som beskrevet i Energinets Outlook for Ancillary Services 2024-2040.

aFRR: automatisk genoprettelse

aFRR, den automatiske frekvensgenoprettelsesreserve, aktiveres uden menneskelig indgriben. Anlægget modtager løbende et signal fra Energinet via SCADA-systemet og justerer sin effekt derefter. Ifølge Energinets produktoversigt for DK1 og DK2 har aFRR en reaktionstid på fem minutter, og signalet sendes hvert fjerde sekund. Det er altså en reserve, der reguleres fint og løbende, tæt på realtid.

For selve energien er aFRR koblet til det europæiske marked. Aktiveret aFRR-energi handles gennem den fælleseuropæiske platform PICASSO, som Energinet er tilsluttet, og som ENTSO-E beskriver nærmere. Det betyder, at dansk aFRR indgår i et større europæisk marked frem for at stå alene.

Behovet for aFRR er stigende. Energinet har opjusteret det forventede behov for aFRR i både Vestdanmark og Østdanmark, primært fordi mere sol og vind giver flere og hurtigere ubalancer, der skal reguleres, jf. Energinets Outlook for Ancillary Services 2024-2040. For en industriel læser er pointen ikke selve prognosetallene, men retningen: den hurtige, løbende regulering, som blandt andet batterier kan levere, bliver mere efterspurgt, i takt med at produktionen bliver mere variabel.

mFRR: manuel aktivering

mFRR, den manuelle frekvensgenoprettelsesreserve, aktiveres derimod ved en beslutning i Energinets kontrolcenter. Når der er behov, sender Energinet en ordre til de relevante leverandører om at op- eller nedregulere, som beskrevet i Energinets udbudsbetingelser for systemydelser. mFRR aflaster de hurtigere reserver ved større og længerevarende ubalancer.

Aktiveringstiden er under forandring. mFRR skulle historisk være fuldt aktiveret inden for 15 minutter, men med det automatiske nordiske aktiveringsmarked, der blev indført i 2025, er den fulde aktiveringstid for standardproduktet reduceret til 12,5 minutter, jf. Energinets Outlook for Ancillary Services 2024-2040. Selve markedet, det automatiske nordiske mFRR energiaktiveringsmarked, gik i drift den 4. marts 2025 og flyttede den nordiske balancering fra 60 minutters manuel til 15 minutters automatiseret afregning. Det nordiske marked er tænkt som et trin på vejen mod den fælleseuropæiske mFRR-platform MARI, som Energinet deltager i udviklingen af.

mFRR er også opdelt i to trin, der er værd at kende. Energinet indkøber først kapacitet på forhånd for at sikre, at der er tilstrækkelig reserve til rådighed. En leverandør, der får tildelt kapacitet, er derefter forpligtet til at afgive et matchende bud i selve energiaktiveringsmarkedet, hvor energien handles, når den kaldes ind. Kapacitet og energi prissættes uafhængigt, og leverandøren afregnes separat for de to dele. For en industriel virksomhed er det en teknisk detalje, men den forklarer, hvorfor deltagelse i mFRR handler om både at stille kapacitet til rådighed og faktisk at kunne levere energien, når ordren kommer.

Batteriets rolle i forhold til varme og kraft

Batterier er ikke de eneste deltagere i aktiveringsmarkederne, og de er ikke lige stærke i dem alle. Deres fordel er hastighed og præcision: de kan ramme et setpunkt hurtigt og gentagne gange uden opstartstid. Det gør dem velegnede til aFRR, hvor der reguleres løbende og tæt på realtid.

I mFRR, hvor tidsvinduet er længere, er billedet mere blandet. Her spiller også termiske anlæg og elkedler en væsentlig rolle, og de kan levere store mængder regulering over de længere perioder, som mFRR dækker. Et batteri har et begrænset energilager og kan ikke uden videre holde fuld effekt i lange træk, mens et varmeanlæg eller en elkedel kan regulere store energimængder, så længe der er brændsel eller varmebehov. Pointen er ikke, at batterier fortrænger varme- og kraftanlæg i alle reserver, men at hvert marked har sin logik. Batteriet er stærkest, hvor reaktionshastighed og præcision vejer tungest, og det supplerer snarere end erstatter de langsommere ressourcer i de tungere reguleringsopgaver.

Aggregering: hvordan mindre anlæg kommer med

De fleste industrielle batterier er hver for sig for små til at deltage direkte i aktiveringsmarkederne, hvor der typisk kræves en vis minimumsstørrelse. Løsningen er aggregering. Flere anlæg samles i en portefølje, der byder ind som en samlet leverance, og balanceansvaret for helheden ligger hos én aktør. Kravene til den slags samlede leverancer indgår i Energinets udbudsbetingelser.

Rammen for aggregering er samtidig blevet styrket. Siden den 1. januar 2025 har aggregatorvirksomheder en lovfæstet ret til at få adgang til elmarkederne på ikke-diskriminerende vilkår, jf. bekendtgørelsen om aggregering. For en industriel virksomhed betyder det, at deltagelse ikke kræver, at anlægget alene lever op til markedernes størrelseskrav. Det kan indgå i en større pulje, som en samarbejdspartner administrerer.

Hvor ZynexGroup står

For os er aFRR og mFRR de markeder, vores optimeringsmodel er primært rettet mod i dag. Vi varetager den kommercielle optimering af anlægget gennem en samarbejdspartner, der aggregerer og byder porteføljen ind på de relevante markeder. Vi er ikke selv balanceansvarlig aktør på kundens vegne, og vi handler ikke i kundens navn.

Det er også her, adskillelsen fra kundens økonomi er vigtig. I vores standardmodel modtager kunden en fast kontraktuel rådighedsbetaling, mens optimeringen mod aFRR, mFRR og øvrige markeder samt den indtægt, den måtte give, tilfalder ZynexGroup i aftaleperioden. Kunden er dermed ikke eksponeret mod udsvingene i aktiveringsmarkederne. Kunden har en aftalt, forudsigelig betaling, med de forbehold den konkrete aftale beskriver, mens ZynexGroup bærer både optimeringsarbejdet og markedsrisikoen.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi vurderer altid det konkrete anlæg og site, før vi taler marked. Nettilslutning, forbrugsprofil og de driftsbehov, virksomheden har, afgør, hvad et batteri realistisk kan bidrage med, og hvor meget kapacitet der eventuelt skal reserveres til andre formål som nødstrøm frem for markedsdeltagelse. På det grundlag tager vi en databaseret dialog om, hvad der giver mening for netop den enkelte virksomhed.

Samlet perspektiv

aFRR og mFRR er de reserver, der genopretter balancen, efter at de hurtige FCR-reserver har stabiliseret frekvensen. aFRR aktiveres automatisk og løbende, mens mFRR aktiveres manuelt af Energinets kontrolcenter og nu har en standardaktiveringstid på 12,5 minutter. Batterier er særligt velegnede i de hurtige dele, men indgår i et marked, hvor også termiske anlæg og elkedler bidrager, og hvor mindre anlæg kommer med gennem aggregering.

For en industriel kunde i vores standardmodel er den centrale pointe, at disse markeder hører til den kommercielle optimering, som ZynexGroup varetager gennem en samarbejdspartner. Kunden modtager en fast rådighedsbetaling og bærer ikke selv markedsrisikoen.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvad et industrielt BESS-anlæg realistisk kan bidrage med på jeres site, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.