BESS og vedvarende energi: Sådan får I mere ud af sol og vind på jeres site

Mange industrivirksomheder har allerede sol på taget eller en vindmølle på grunden. Anlægget producerer grøn strøm, men produktionen følger vejret, ikke virksomhedens forbrug. Solen skinner mest midt på dagen, vinden blæser ofte, når fabrikken kører på nedsat blus, og i de timer opstår spørgsmålet: hvad sker der med den strøm, der bliver produceret, men ikke bruges lige nu?

Et industrielt BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) kan være med til at flytte den strøm i tid, så mere af den bliver brugt på sitet frem for sendt ud på nettet i de forkerte timer. Men et batteri er ikke altid svaret, og nogle gange er det nettilslutningen, ikke lagring, der er den egentlige begrænsning. Denne artikel forklarer de tre måder at håndtere sol og vind på, hvornår lagring forbedrer udnyttelsen, hvornår nettilslutningen er flaskehalsen, hvad I ejer kontra hvad vi optimerer, og hvilke data der skal til for at vurdere et match.

De tre måder at bruge sol og vind på

Når et solcelle- eller vindanlæg producerer strøm, kan energien grundlæggende ende tre steder. De tre veje udelukker ikke hinanden, men balancen mellem dem afgør, hvor meget værdi anlægget skaber.

Egetforbrug: Strømmen bruges direkte på sitet i samme øjeblik, den produceres. Det er typisk den mest værdifulde anvendelse, fordi virksomheden så slipper for at købe den tilsvarende mængde fra nettet. Når en virksomhed bruger mere af sin egenproducerede strøm, trækker den mindre fra nettet og betaler dermed mindre i energitarif. Egetforbrug forudsætter dog, at der er et forbrug at dække netop i de timer, hvor anlægget producerer.

Eksport: Den strøm, der ikke bruges på sitet, sendes ud på det kollektive elnet. Produktion og forbrug opgøres af netvirksomheden, og overskudsproduktion afregnes til markedsprisen, der fastsættes time for time som day ahead-prisen. Problemet er, at overskuddet ofte opstår præcis, når mange andre også producerer. På solrige dage med lave eller ligefrem negative elpriser undergraver solcellerne deres egen forretning, fordi værdien af den eksporterede strøm falder.

Lagring: Et batteri optager overskuddet, når produktionen overstiger forbruget, og frigiver det igen senere, når anlægget ikke producerer, eller når strømmen er dyrere. Lagring ændrer ikke på, hvor meget energi anlægget producerer. Det ændrer på, hvornår energien bruges, så en større del kan anvendes på sitet i stedet for at blive eksporteret i de mindst værdifulde timer.

Hvornår et batteri forbedrer udnyttelsen af sol og vind

Værdien af lagring afhænger af, hvor godt produktion og forbrug passer sammen i forvejen. Hvis en virksomhed allerede bruger det meste af sin solstrøm i produktionstimerne, er der kun lidt overskud tilbage at lagre. Egetforbrugsandelen afhænger altid af sammenhængen mellem produktions- og forbrugsprofilen, og gevinsten ved et batteri er lavere, når egetforbruget i forvejen er højt. Omvendt er der mere at hente, når produktion og forbrug ligger forskudt, for eksempel når solen producerer om dagen, mens det tunge forbrug ligger om aftenen eller natten.

Sol og vind supplerer desuden hinanden over året, fordi solceller producerer mest om dagen og om sommeren, mens vindmøller i Nordeuropa ofte producerer mere om natten og om vinteren. Det gør timingen mellem produktion og forbrug mere sammensat, og det er netop her, lagring kan udjævne forskellene. Med fælles styring af produktion og lagring bliver det muligt at udnytte en given nettilslutning bedre, så der bliver plads til mere inden for den samme kapacitet.

Mekanismen bag er, at et batteri er et kortsigtet fleksibilitetsværktøj. Batterilagring er velegnet til at levere fleksibilitet over timer, typisk i intervallet fra én til otte timer. Det passer godt til at flytte solstrøm fra middag til aften, men det løser ikke sæsonudsving. Et batteri kan ikke gemme sommerens solenergi til december.

[Grafik: En dag hvor solproduktionen topper midt på dagen, mens fabrikkens forbrug ligger senere. Vis hvordan overskuddet enten sendes ud på nettet eller lagres i et batteri og bruges om aftenen.]

Når nettilslutningen er den reelle flaskehals

Lagring hjælper med timingen, men det udvider ikke den fysiske kapacitet i virksomhedens nettilslutning. Og netop nettet er mange steder blevet den knappe ressource. Elnettet har flere steder nået sin grænse, og det er en tydelig barriere for både udbygning af vedvarende energi og elektrificering, samtidig med at der er begrænset ledig kapacitet til nye nettilslutninger. Presset er stort: ansøgningerne om nyt elforbrug svarer til en potentiel ottedobling af det nuværende danske maksimalforbrug, og transmissionsnettet er ikke bygget til den stigning.

Det har to konkrete konsekvenser for en virksomhed med sol eller vind. For det første kan der være begrænsninger på, hvor meget overskud der kan sendes ud på nettet i de mest belastede timer, fordi kablerne lokalt kan være fyldt op. Dette fænomen forklarer vi nærmere i vores artikel om grid congestion. For det andet er en eksisterende tilslutning ikke automatisk en garanti for, at der er plads til mere: for større kunder i distributionsnettet skal der søges afklaring hos Energinet om den tilbageværende kapacitet i transmissionsnettet, og den konkrete vurdering afhænger af den tilgængelige kapacitet i det pågældende område.

I den situation er logikken vendt om. Et batteri kan gøre det muligt at bruge mere af den vedvarende energi lokalt, så belastningen på tilslutningen falder i stedet for at stige. Sol og vind uden lagring er, som vi beskriver det et andet sted, lidt som en tank uden motor: energien er der, men uden noget til at flytte den i tid bliver den svær at udnytte fuldt ud. Hvis nettilslutningen derimod slet ikke rækker til virksomhedens grundforbrug, løser et batteri ikke det problem, for batteriet skal selv have ledig kapacitet at lade op i.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Her er det vigtigt at være tydelig om rollefordelingen. Anlægget er kundens. Det gælder både batteriet og eventuelle solceller eller vindmøller, som virksomheden ejer eller får opført. Vores bidrag er hardwaren, den løbende kommercielle optimering af anlæggets fleksibilitet og adgang til driftsdata. Vi udarbejder ikke bæredygtighedsrapporter og rådgiver ikke om ESG eller CSRD. Den del hører til hos virksomheden og dens egne rådgivere, som kan bruge driftsdataene i deres egen dokumentation.

Optimeringen handler om at styre, hvornår batteriet lader og aflader, så mere af den vedvarende energi bruges på sitet, og så anlægget udnytter forskellene i elprisen over døgnet. Fordi et batteri kan reagere hurtigt, kan det også indgå i markederne for fleksibilitet, hvor det aflaster elnettet. Den samme fleksibilitet, der på systemniveau kan mindske belastningen på nettet, kommer virksomheden til gode lokalt, men gevinsten for det enkelte anlæg afhænger af de konkrete forhold.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Selve regnestykket bag økonomien uddyber vi i den finansielle case for BESS, så vi ikke gentager tallene her.

Realistiske forventninger og forudsætninger

Et batteri gør ikke en virksomhed CO2-neutral, og det gør den ikke i sig selv grøn. Det, det kan, er at understøtte en bedre udnyttelse af den sol og vind, virksomheden allerede har, og at give fleksibilitet, der kan flytte forbrug og produktion i tid. Det er en reel, men afgrænset fordel, og størrelsen afhænger af forudsætninger, der varierer fra site til site.

De vigtigste forudsætninger er forbrugsprofilen, produktionsprofilen, nettilslutningen og prisstrukturen. Hvis forskellen mellem billige og dyre timer er lille, er der mindre at hente ved at flytte forbruget. Hvis forbruget allerede ligger samtidig med produktionen, er der mindre overskud at lagre. Og hvis nettet i området er fyldt, kan mulighederne for både at eksportere og udvide være begrænsede. Derfor undlader vi at love bestemte procenter for, hvor meget mere sol og vind et anlæg vil udnytte. Det tal kan først kvalificeres, når vi har set på virksomhedens egne data.

På systemniveau er billedet det samme. Når nettet eller markedet ikke kan aftage al produktionen, kan en del af den blive nedreguleret, og risikoen for det stiger, når udbygningen af net og markedsdesign ikke følger med væksten i sol og vind. Lagring er ét af de værktøjer, der kan mindske det spild, men det er ikke det eneste. Variabel produktion fra sol og vind kræver mere fleksibilitet i hele systemet, både gennem netudbygning, lagring og mere fleksibelt forbrug, og fleksibilitet kan udskyde eller i nogle tilfælde mindske behovet for netudbygning, men det erstatter den ikke.

Datagrundlaget: produktion, forbrug og måler

En vurdering af, om et batteri forbedrer udnyttelsen af sol og vind på et konkret site, hviler på tre typer data. Den første er produktionsdata fra sol- eller vindanlægget: hvornår og hvor meget anlægget producerer henover døgnet og året. Den anden er forbrugsdata: virksomhedens forbrugsprofil, altså hvornår det tunge forbrug ligger. Den tredje er måledata fra elmåleren, som binder de to sammen og viser, hvor meget der reelt trækkes fra og sendes ud på nettet. Produktion og forbrug opgøres af netvirksomheden, og virksomheden kan få adgang til sine egne måledata via Eloverblik.

Med de tre datakilder kan man se, hvor stort overskuddet er, hvornår det opstår, og hvor meget af det der realistisk kan flyttes til bedre timer. Det er det grundlag, en nøgtern vurdering bygger på, frem for generelle antagelser.

Samlet perspektiv

Sol og vind på sitet producerer grøn strøm, men værdien afhænger af, om energien bruges, når den produceres. Egetforbrug er typisk mest værd, eksport er afhængig af markedsprisen i de timer, hvor mange andre også producerer, og lagring kan flytte overskuddet til bedre timer. Et batteri forbedrer udnyttelsen, når produktion og forbrug ligger forskudt, og når der er plads i nettilslutningen til at lade op. Hvor nettet allerede er en flaskehals, kan lagring hjælpe med at bruge mere lokalt, men det kan ikke skabe kapacitet, der ikke er der.

For en virksomhed er den brugbare pointe, at et BESS-anlæg kan indgå i en energistrategi og understøtte en bedre udnyttelse af sol og vind, men at det ikke i sig selv gør virksomheden CO2-neutral, og at effekten afhænger af konkrete forudsætninger. Det er en vurdering, der bør bygge på virksomhedens egne data, ikke på løfter om bestemte resultater.

Få vurderet potentialet for jeres site

Vil I have afklaret, om et batteri kan forbedre udnyttelsen af jeres sol eller vind, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: produktionsprofil, forbrugsprofil og måledata samt jeres nettilslutning. På det grundlag kan vi tage en databaseret dialog om, hvorvidt der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.