DK1 vs DK2: Praktiske forskelle for industrielle BESS-anlaeg

Danmark fremstår som ét land, men elektrisk er det delt i to. Vestdanmark kaldes DK1, Østdanmark kaldes DK2, og skellet går ved Storebælt. For de fleste virksomheder er den opdeling usynlig i hverdagen, men for et industrielt batteri kan den have praktisk betydning, fordi priser, systemydelser og lokale forhold ikke nødvendigvis er ens i de to områder.

Denne artikel forklarer, hvorfor Danmark er delt i to zoner, hvilke praktiske forskelle det giver, og hvad en virksomhed med anlæg i begge områder bør være opmærksom på. Der er ikke tale om, at det ene område generelt er bedre end det andet, men om at forudsætningerne kan variere fra sted til sted.

Hvorfor Danmark er delt i to

Opdelingen skyldes ikke administration, men fysik. DK1 hører til det kontinentaleuropæiske synkronområde sammen med blandt andet Tyskland, mens DK2 hører til det nordiske synkronområde sammen med Sverige, Norge og Finland. De to systemer kører ikke synkront, og de kan derfor ikke forbindes med almindelig vekselstrøm. Den fysiske forbindelse mellem dem er Storebæltsforbindelsen, en jævnstrømsforbindelse på 600 MW, som kobler de to danske prisområder sammen. Forbindelsen er ikke en egentlig udlandsforbindelse, men den drives og indgår i markedet på samme vilkår som udlandsforbindelserne.

Selve opdelingen i DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (øst for Storebælt) er også Energinets officielle afgrænsning, og den bruges direkte i udbudsbetingelserne for systemydelser, hvor der stilles lidt forskellige krav til leverandører, alt efter om ydelsen skal leveres i Vestdanmark eller Østdanmark.

At forbindelsen mellem zonerne er en jævnstrømsforbindelse med en given kapacitet betyder, at de to områder ikke uden videre kan udveksle ubegrænset strøm. Når der er meget billig strøm i den ene zone, kan den ikke altid nå frem til den anden, hvis forbindelsen er fyldt. Det er en del af forklaringen på, at priserne kan skille sig fra hinanden mellem DK1 og DK2, selvom de hører til samme land.

Prisforskelle mellem zonerne

Fordi DK1 og DK2 er to separate prisområder, kan elprisen være forskellig i de to områder på samme tidspunkt. Priserne fastsættes på den fælles nordiske elbørs og påvirkes af, hvor meget der produceres og forbruges lokalt, og af kapaciteten på forbindelserne til nabolandene. Vi angiver bevidst ingen prisniveauer, da de svinger fra time til time.

En strukturel forskel er dog værd at kende. DK2 er generelt mere udsat for høje priser i perioder med lav produktion fra sol og vind, fordi DK1 har flere og større udlandsforbindelser at trække på, som beskrevet i Energinets Electricity Market Report 2025. Det betyder ikke, at DK1 altid er billigere eller DK2 altid dyrere, men at de to zoner har forskellig eksponering mod det omgivende marked. For et batteri, hvis værdi blandt andet afhænger af prisudsving, kan den forskel have betydning.

Forskellen i forbindelser er konkret. Ifølge Forsyningstilsynets opgørelse af Energinets flaskehalsindtægter har DK1 forbindelser til Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Norge og Sverige, mens DK2 har forbindelser til Tyskland og Sverige. Flere og mere forskelligartede forbindelser giver DK1 flere veje at hente billig strøm ad, når den lokale produktion er lav. De samme forbindelser er også dér, prisforskelle mellem områder giver anledning til flaskehalsindtægter, når efterspørgslen efter transport overstiger kapaciteten.

Forskellige systemydelser i de to zoner

Zoneopdelingen slår også igennem på markederne for systemydelser. I DK1 indkøber Energinet den hurtige reserve som FCR gennem det fælles kontinentaleuropæiske marked. I DK2 indkøbes i stedet FCR-N, FCR-D og FFR, hvor FCR-N og FCR-D håndteres i et fælles dansk-svensk marked. Også for den sekundære reserve, aFRR, er der forskel: i DK1 er markedet lokalt, mens DK2 indgår i et fælles nordisk marked. De forskelle er beskrevet nærmere i vores artikler om systemydelser, og pointen her er blot, at hvilket produkt der er relevant, afhænger af, hvor anlægget står.

Hvem driver nettet

Uanset zone er Energinet den systemansvarlige virksomhed for hele Danmark og ejer og driver transmissionsnettet. Det lokale distributionsnet, som fører strømmen det sidste stykke ud til virksomheden, ejes og drives af lokale netvirksomheder, og de kan være forskellige fra sted til sted, også inden for samme zone. Forsyningstilsynet fører tilsyn med elmarkedet som uafhængig myndighed. Denne rollefordeling er den samme i DK1 og DK2, som beskrevet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, men den konkrete netvirksomhed og de lokale forhold varierer.

Hvad en virksomhed med flere lokationer skal vide

For en virksomhed med anlæg kun ét sted er zonespørgsmålet enkelt: anlægget hører til den zone, det står i. For en virksomhed med produktion flere steder i landet er billedet mere sammensat. Har man lokationer i både DK1 og DK2, kan man ikke gå ud fra, at priser, systemydelsesprodukter og lokale netforhold er ens. Et batteri, der giver god mening på en lokation, kan have en anden business case på en anden, ikke på grund af virksomheden, men på grund af zonen og det lokale net.

Det betyder i praksis, at et anlæg bør vurderes lokation for lokation. En samlet antagelse om, at det, der gælder ét sted, også gælder et andet, holder ikke nødvendigvis, når lokationerne ligger i hver sin zone. Konkret kan det påvirke, hvilke markeder anlægget er mest værdifuldt i, hvordan prisudsvingene ser ud over døgnet, og hvilke lokale netforhold der gælder. Det ændrer ikke ved, at et anlæg kan give mening i begge zoner, men det betyder, at business casen skal regnes igennem for hver lokation frem for at blive overført fra én til en anden.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi har ikke en zoneafhængig tilgang, i den forstand at vi vurderer et anlæg anderledes, alt efter om det står i DK1 eller DK2. Vi vurderer hvert site på dets egne forudsætninger: nettilslutning, forbrugsprofil, lokale netforhold og de relevante markedsprodukter for netop den zone. På det grundlag tager vi en databaseret dialog om, hvad et industrielt BESS-anlæg realistisk kan bidrage med på den enkelte lokation. Zonen er en af de faktorer, der indgår i vurderingen, ikke en, der afgør den på forhånd.

Samlet perspektiv

Danmark er delt i to elzoner, DK1 mod vest og DK2 mod øst, fordi de tilhører hvert sit europæiske synkronområde og kun er forbundet med en jævnstrømsforbindelse over Storebælt. Opdelingen giver forskelle i priser, i hvilke systemydelser der kan leveres, og i de lokale netforhold. Ingen af zonerne er generelt bedre end den anden, men forudsætningerne er ikke ens.

For industrielle virksomheder er den brugbare pointe, at et batteris værdi afhænger af den konkrete lokation, herunder zonen, og at anlæg derfor bør vurderes hver for sig. Særligt for virksomheder med produktion i begge zoner er det værd at være opmærksom på, at en løsning ikke uden videre kan kopieres fra den ene ende af landet til den anden.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvad et industrielt BESS-anlæg kan betyde på jeres konkrete lokation, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik, sammen med de forhold, der gælder i netop den zone. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.