El-installatør, entreprenør og ZynexGroup: Hvem gør hvad på byggepladsen?

Når et industrielt BESS-anlæg (battery energy storage system) skal opstilles på en virksomheds grund, er der sjældent kun én virksomhed på pladsen. Der skal graves og støbes, der skal trækkes kabler og etableres tavler, og der skal tales med netselskab og kommune. En tilbagevendende kilde til forvirring er, hvem der egentlig bestiller hvem, og hvem der har ansvaret for hvad på selve byggepladsen. For en beslutningstager, der skal skrive under, er det et rimeligt spørgsmål: Hvor mange leverandører skal virksomheden selv finde og styre, og hvad står den selv tilbage med?

Denne artikel beskriver rollefordelingen på byggepladsen: hvad vi hos ZynexGroup står for, hvad en autoriseret el-installatør og en entreprenør hver især udfører, og hvad kunden selv bidrager med. Formålet er at gøre det tydeligt, hvem der bestiller hvem, så beslutningstageren ved, hvad et nøglefærdigt forløb dækker, og hvor grænserne går. Det fysiske forberedelsesarbejde med fundament, brand og grundvand og selve ansøgningen om nettilslutning har hver deres artikel i guiden, så her er fokus på parterne og deres ansvar.

ZynexGroup: projektledelse og den, der bestiller de andre

Kernen i et nøglefærdigt forløb er, at én part binder de øvrige sammen. Vores rolle er projektledelsen: vi leverer hardwaren og den software, der overvåger anlægget, og vi koordinerer de fagfolk, der udfører det fysiske arbejde. Vi fører også dialogen med netselskab, kommune og Energinet og ansøger om de relevante tilladelser.

Det centrale for spørgsmålet om, hvem der bestiller hvem, er, at det er os, der indgår aftalerne med de tredjeparter, projektet kræver, og betaler dem. Betalingen for el-installatør, entreprenør og de øvrige led indgår som udgangspunkt i projektprisen, medmindre andet er aftalt i kontrakten. Kunden skal altså ikke selv indhente tilbud fra en entreprenør, finde en autoriseret el-installatør eller holde styr på, hvornår de hver især skal møde op på pladsen. En stor del af værdien i et turnkey-forløb er netop, at virksomheden ikke selv skal samle og styre de enkelte led.

Der er én ting, det er værd at være præcis om. At vi koordinerer og betaler fagfolkene, ændrer ikke ved, at de juridiske roller som ejer og bygherre bliver hos kunden, mens den praktiske styring ligger hos os. Igennem hele forløbet har virksomheden desuden én fast kontaktperson hos os fra første henvendelse, så det er den samme person, der kender projektet fra den indledende dialog til den løbende koordinering på pladsen.

El-installatøren: tavle, kabler, eltavle og den tekniske dialog med nettet

El-installatøren står for den elektriske del af anlægget. Det omfatter tavlearbejde, kabler og ofte etablering af ny eltavle, der forbinder anlægget med det lokale elnet og kan afbryde forbindelsen sikkert. Hertil kommer selve den lokale nettilslutning.

At det er en el-installatør og ikke en hvilken som helst håndværker, er ikke en detalje. Arbejde på de faste elinstallationer må kun udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, som skal have en fagligt ansvarlig og et godkendt kvalitetsledelsessystem. Den elektriske del kan derfor hverken kunden eller vi selv udføre; den skal ligge hos en virksomhed med den rette autorisation. Det er baggrunden for, at el-installatøren er en selvstændig part i forløbet.

El-installatøren har også en bestemt rolle over for netselskabet, og det er her, en del af forvirringen om "hvem bestiller hvem" opstår. Når en tilslutning skal etableres eller ændres, er det en el-installatør, der kontakter netselskabet, udfører det praktiske arbejde og opretter og færdigmelder sagen i netselskabets system. Installatørens færdigmelding er kundens dokumentation for, at arbejdet er udført lovmæssigt korrekt, og det er også el-installatøren, der på vegne af kunden aftaler med netselskabet, hvornår måleren skal sættes op. El-installatøren handler altså på kundens vegne i den tekniske dialog, men det er stadig kunden, der er anlægsejer. Den detaljerede ansøgningsproces hos netselskabet er beskrevet i sin egen artikel i guiden; her er pointen alene, hvem der udfører den.

Entreprenøren: fundament, gravearbejde og den fysiske plads

Entreprenøren står for det tunge anlægsarbejde på grunden. Det er gravearbejdet, det støbte fundament, klargøringen af pladsen og den fysiske inddækning under og omkring anlægget, der samler væske op i tilfælde af en brand. Et industrielt batterianlæg er tungt og skal stå stabilt i hele sin levetid, og derfor er fundamentet et stykke anlægsarbejde, der typisk udføres først, så det er hærdet og klart, når modulerne ankommer.

Entreprenørens arbejde er beskrevet nærmere i guidens artikel om det fysiske forberedelsesarbejde, hvor også kravene til fundament, brandforhold og grundvandsbeskyttelse gennemgås. I denne sammenhæng er entreprenøren først og fremmest den anden fagpart på pladsen ved siden af el-installatøren, og det er det samspil, der gør koordineringen på byggepladsen til en opgave i sig selv.

Ansvaret på selve byggepladsen, når flere fagfolk er der samtidig

Så snart der er mere end én virksomhed på pladsen på samme tid, for eksempel en entreprenør og en el-installatør, opstår der et ansvar for at koordinere sikkerheden mellem dem. Det er ikke et forhold, der er særligt for batterianlæg, men en generel regel for bygge- og anlægsarbejde. Når mindst to virksomheder skal arbejde på en byggeplads samtidig, har bygherren ansvaret for, at samarbejdet om arbejdsmiljøet mellem virksomhederne bliver koordineret, så arbejdet kan udføres forsvarligt. I praksis betyder det, at der skal udpeges en arbejdsmiljøkoordinator, som koordinerer arbejdet i fællesområderne og fastlægger, hvilke virksomheder der har ansvaret for de fælles sikkerhedsforanstaltninger.

To ting er værd at bemærke her. Det ene er, at bygherren er den, der betaler for at få arbejdet projekteret og udført, og at byggepladsen omfatter hele arbejdsområdet med tilhørende oplags-, skur- og adgangsområder. Det andet er, at bygherren ikke har et direkte ansvar for de enkelte medarbejderes sikkerhed, medmindre bygherren samtidig er deres arbejdsgiver; det ansvar ligger hos den enkelte virksomhed for sine egne folk. For en virksomhed, der får opstillet et BESS-anlæg, er det netop den type koordinering, vi tager os af i praksis, så fagfolkene arbejder i den rigtige rækkefølge og de fælles forhold på pladsen er aftalt på forhånd. Omfanget af pligterne afhænger af pladsens størrelse og antallet af personer, og det er en af grundene til, at forholdene afklares tidligt i forløbet.

Kundens rolle: krav, adgang og en grund, der kan bygges på

Kundens bidrag er mindre synligt, men det er en forudsætning for, at forløbet overhovedet kan begynde. Det består af tre dele.

• Krav og ønsker: Kunden fastlægger, hvad anlægget skal kunne, og giver input til, hvor på grunden det placeres. Den ønskede placering afklares i den indledende dialog og indgår i vurderingen af, om anlægget kan bygges lovligt.
• Adgang og sikkerhed på egen grund: Kunden giver fagfolkene adgang til sitet og har som ejer af grunden en interesse i, at forholdene på pladsen er i orden. Det er også kunden, der som anlægsejer står som ejer af selve anlægget, og af stikledningen, altså det kabel, der forbinder anlægget med nettets tilslutningspunkt.
• En grund, der kan bygges på lovligt: Det er bygningsejeren, der har ansvaret for at overholde de relevante love ved et byggeri, og en placering skal derfor kunne rummes inden for de rammer, der gælder for adressen. Vi forbereder og fører dialogen med myndighederne, men den lovlige adgang til at bygge på grunden er knyttet til ejeren.

I praksis mærker kunden de fleste af disse forhold som lette, fordi arbejdet er gjort på forhånd. Men grænsen er værd at kende: den formelle ejer- og bygherrerolle følger med kunden, uanset at vi koordinerer de parter, der udfører arbejdet.

Myndighederne står uden for pladsen, men afgør rammerne

Ud over de parter, der fysisk arbejder på grunden, er der to myndigheder, hvis afgørelser sætter rammen. Netselskabet ejer og driver det lokale elnet og træffer afgørelse om nettilslutningen. Kommunen er byggemyndighed: det er den enkelte kommune, der behandler byggesager og udsteder byggetilladelse, og kommunen kan fastsætte lokale rammer via en lokalplan. Vi forbereder og håndterer dialogen med begge og ansøger om de relevante tilladelser, men vi kan ikke selv træffe afgørelserne, og vi kan derfor heller ikke garantere hverken en netgodkendelse eller en byggetilladelse på forhånd. I tilslutningsprocessen har anlægsejer, el-installatør og netselskab hver deres ansvar og driver sagen frem i fællesskab, og vores opgave er at koordinere det samspil.

Begrænsninger og forudsætninger

Rollefordelingen forudsætter, at der er noget at koordinere. I standardmodellen som nøglefærdigt forløb, der er bygget op omkring minimum to moduler, står vi for hele koordineringen af fagfolk og myndigheder. En virksomhed kan i princippet købe et enkelt modul uden den fulde pakke, men det er et smallere produkt, hvor kunden selv står for en større del, herunder markedsdeltagelsen, og hvor vi leverer driftsdokumentation frem for det samlede, koordinerede forløb. De to spor er ikke det samme, og det påvirker, hvor meget kunden selv skal håndtere.

Der er også grænser for, hvad koordineringen kan fjerne. De juridiske roller som ejer og bygherre bliver hos kunden, og myndighedernes afgørelser ligger uden for både vores og kundens kontrol. Vi kan forberede grundlaget grundigt og styre rækkefølgen på pladsen, men vi kan ikke garantere en bestemt sagsbehandlingstid eller et bestemt udfald hos net og kommune. Hvis anlægget desuden skal fungere som nødstrøm eller sikre kritiske laster, er det en selvstændig beslutning med sit eget tekniske design, som er beskrevet fra en produktionssikkerheds-vinkel andetsteds i vores materiale.

Samlet perspektiv

På en byggeplads for et industrielt BESS-anlæg er der fire roller, der skal spille sammen. Vi hos ZynexGroup står for projektledelsen og bestiller og betaler de tredjeparter, projektet kræver. El-installatøren udfører den elektriske del, som kun en autoriseret virksomhed må røre, og er kundens tekniske repræsentant over for netselskabet. Entreprenøren står for fundament, gravearbejde og den fysiske plads. Og kunden bidrager med krav, adgang og en grund, der kan bygges på lovligt, og forbliver den formelle ejer og bygherre. Når flere fagfolk er på pladsen samtidig, skal deres arbejde koordineres, og det er den opgave, et nøglefærdigt forløb samler på én hånd. En virksomhed, der kender rollefordelingen fra begyndelsen, ved præcis, hvad den selv står med, og hvad den kan overlade til andre.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Overvejer I et industrielt BESS-anlæg, hører rollefordelingen med til det, der bliver konkret, når et projekt går i gang: hvem der udfører hvad på jeres grund, og hvad I selv skal bidrage med. Vi bruger jeres nettilslutning, forbrugsprofil og historiske forbrugsdata til en indledende vurdering af, om der er et match, og til at tage en databaseret dialog om det videre forløb, herunder hvordan et byggeforløb realistisk ville se ud hos jer. I er velkomne til at kontakte os her.