Elmarkedsreformen 2024: Kapacitetsmarkeder og hvad de aendrer for batterier

EU vedtog i 2024 en reform af elmarkedet, og den nævnes ofte, når fremtiden for batterier og fleksibilitet diskuteres. For en industriel beslutningstager er spørgsmålet konkret: Hvad ændrer reformen egentlig, og betyder den noget for et batteri i dag? Svaret er, at reformen styrker rammen om fleksibilitet og lagring på EU-niveau, men at de mekanismer, der får direkte betydning i Danmark, stadig er under udvikling.

Denne artikel gennemgår, hvad reformen består af, hvilke elementer der er relevante for lagring, hvad kapacitetsmarkeder er, og hvor Danmark står. Vi går et spadestik dybere end den kortere gennemgang i BESS101-serien og forsøger at være præcise om, hvad der er besluttet, og hvad der endnu ikke er. Det er en vigtig skelnen, fordi reformen let kan fremstilles som en færdig ændring af hverdagen for batteriejere, mens virkeligheden er, at en del af den stadig skal omsættes til konkrete nationale ordninger.

Hvad reformen er

Reformen udgøres af to retsakter, der begge blev vedtaget i juni 2024. Den ene er forordning (EU) 2024/1747, som ændrer de eksisterende forordninger om elmarkedet og om energireguleringsmyndigheden ACER. Den anden er direktiv (EU) 2024/1711, som ændrer elmarkedsdirektivet og direktivet om vedvarende energi. En forordning gælder direkte, mens et direktiv skal omsættes til national lovgivning inden for en frist.

Formålet med reformen er ifølge Europa-Kommissionen at gøre elpriserne mere stabile, beskytte forbrugerne bedre mod korte prisudsving, fremskynde udbygningen af vedvarende energi og styrke rollen for fleksibilitet og lagring. Reglerne trådte i kraft den 16. juli 2024, og dele af direktivet skal være omsat i national ret i løbet af 2025.

Hvad reformen betyder for fleksibilitet og lagring

Et gennemgående træk i reformen er, at fleksibilitet og lagring får en mere central plads. Reformen anerkender fleksibelt forbrug og energilagring som en del af løsningen på et elsystem med meget vind og sol.

Konkret indfører reformen tre elementer, der er værd at kende. For det første skal hver medlemsstat løbende vurdere sit behov for fleksibilitet i elsystemet, så behovet bliver kortlagt frem for antaget. For det andet skal medlemsstaterne fastsætte et vejledende mål for, hvor meget ikke-fossil fleksibilitet, herunder lagring og fleksibelt forbrug, der er brug for. Og for det tredje får medlemsstaterne mulighed for at indføre egentlige støtteordninger for ikke-fossil fleksibilitet. Tilsammen betyder de tre elementer, at lagring ikke længere blot er tolereret i markedet, men er noget, staterne aktivt skal planlægge efter og kan understøtte.

For en batteriejer er det væsentlige her ikke en enkelt ny indtægt, men en retning. Reformen gør det tydeligt, at fleksibilitet skal spille en større rolle, og den giver medlemsstaterne værktøjer til at understøtte det. Hvordan de værktøjer bliver brugt i praksis, afhænger af den nationale implementering, som vi vender tilbage til.

Kapacitetsmarkeder: hvad de er

Et af de begreber, reformen aktualiserer, er kapacitetsmekanismer, ofte omtalt som kapacitetsmarkeder. En kapacitetsmekanisme er en betaling for at have kapacitet til rådighed, altså for at et anlæg kan levere effekt, når systemet har brug for det, som supplement til det, anlægget tjener på selve energimarkedet. Formålet er at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at dække forbruget, også i perioder med lav produktion fra sol og vind.

Europa-Kommissionen beskriver kapacitetsmekanismer som noget, medlemsstaterne kan indføre, hvis en analyse viser et behov for det, og under nærmere betingelser. Reformen præciserer rammerne for sådanne mekanismer, herunder at de kan udformes, så lagring og fleksibelt forbrug kan deltage, ikke kun traditionel produktion. Det er en vigtig nuance: hvis der indføres en kapacitetsmekanisme, kan batterier i princippet være en del af den.

Hvor Danmark står

Her er det vigtigt at være præcis, for der er forskel på, hvad EU giver mulighed for, og hvad der gælder i Danmark i dag. Danmark har på nuværende tidspunkt ikke en generel kapacitetsmekanisme. Energistyrelsen har sat et arbejde i gang for at undersøge, om en kapacitetsmekanisme er relevant, og har haft et lovgrundlag i høring, men der er endnu ikke truffet politisk beslutning om at indføre en konkret mekanisme. En sådan mekanisme ville desuden kræve dokumentation for behovet, statsstøttegodkendelse og en ændring af elforsyningsloven.

Med andre ord: rammen på EU-niveau er på plads, men den danske anvendelse af kapacitetsmekanismer er stadig under afklaring. Vi mener, det er mere redeligt at sige det tydeligt end at antyde, at et dansk kapacitetsmarked for batterier er en realitet. Parallelt arbejder Energistyrelsen med analyser af, hvordan fleksibilitet kan bidrage til en mere omkostningseffektiv udbygning af elnettet, herunder fleksible nettilslutningsvilkår og et muligt fleksibilitetsmarked. Også her er der tale om anbefalinger og analyser, ikke om færdige, besluttede ordninger.

Langsigtede kontrakter og prissikring

Reformen styrker også de langsigtede aftaler, der kan gøre priserne mere forudsigelige. Den fremmer brugen af power purchase agreements, forkortet PPA, som er langsigtede elkøbsaftaler mellem en producent og en aftager til en aftalt pris over en længere periode. En virksomhed kan gennem en PPA sikre sig en mere stabil elpris i stedet for at være fuldt eksponeret mod spotmarkedets udsving.

Derudover rammesætter reformen tovejs differencekontrakter, ofte kaldet CfD, for offentligt understøttet ny produktion. Princippet i en tovejs differencekontrakt er, at hvis markedsprisen falder under et aftalt niveau, modtager producenten forskellen, og hvis prisen stiger over niveauet, betaler producenten forskellen tilbage. Det dæmper udsvingene i begge retninger. For en industriel virksomhed er pointen ikke, at den nødvendigvis selv skal indgå sådanne kontrakter, men at reformen forsøger at flytte en del af elhandlen væk fra kortsigtede prisudsving og over mod mere stabile, langsigtede aftaler. Det er ikke i sig selv en batterimekanisme, men det er en del af den samlede retning mod et mere robust marked.

Hvad det ændrer for batterier

Samlet set flytter reformen batterier og fleksibilitet tættere på centrum af elmarkedet. Anerkendelsen af lagring, forpligtelsen til at vurdere fleksibilitetsbehov og muligheden for at lade lagring deltage i kapacitetsmekanismer peger alle i samme retning. Men for et konkret anlæg i Danmark i dag er de direkte virkninger stadig afhængige af den nationale implementering.

Deltagelse i et hvilket som helst marked forudsætter desuden, at anlægget lever op til de tekniske og markedsmæssige krav, som vi har beskrevet i de tidligere artikler om systemydelser og prækvalifikation. Reformen ændrer ikke på, at et batteri skal prækvalificeres og opfylde krav for at kunne levere.

Praktisk set er det mest brugbare at skelne mellem to tidshorisonter. På kort sigt er det de eksisterende markeder, systemydelser, spot og intraday, der bærer værdien af et batteri, uændret af reformen. På længere sigt kan reformens nye rammer, herunder en eventuel dansk kapacitetsmekanisme og støtteordninger for fleksibilitet, tilføje nye muligheder. En investeringsbeslutning i dag bør hvile på det, der gælder nu, ikke på ordninger, der stadig er under afklaring. Reformen er en grund til at følge udviklingen tæt, ikke en grund til at antage bestemte fremtidige indtægter.

Hvor ZynexGroup står

Vores rolle er at sørge for, at et anlæg teknisk og kontraktmæssigt kan indgå i de relevante markeder, når det er muligt, gennem vores samarbejdspartner og platform. Vi følger den regulatoriske udvikling, herunder reformen og en eventuel dansk kapacitetsmekanisme, så anlæg kan deltage, hvis og når nye muligheder åbner sig. Det er en løbende opgave, fordi rammerne ændrer sig, og fordi det, der er teknisk og kontraktmæssigt muligt, kan udvide sig over et anlægs levetid. Vi lover ikke kunden en bestemt markedsindtjening, og vi er ikke balanceansvarlig aktør på kundens vegne. I vores standardmodel modtager kunden en fast kontraktuel rådighedsbetaling, mens den kommercielle optimering, inklusive tilpasning til nye markedsrammer, tilfalder ZynexGroup i aftaleperioden.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi vurderer altid det konkrete anlæg og site først. Nettilslutning, forbrugsprofil og driftsbehov afgør, hvad et batteri realistisk kan bruges til, og hvilke markedsrammer der er relevante. På det grundlag tager vi en databaseret dialog om, hvordan reformens muligheder kan få betydning for netop den enkelte virksomhed, uden at forudsætte ordninger, der endnu ikke er besluttet.

Samlet perspektiv

Elmarkedsreformen fra 2024 består af en forordning og et direktiv, der styrker fleksibilitet og lagring, fremmer langsigtede kontrakter og rammesætter kapacitetsmekanismer, som lagring kan deltage i. På EU-niveau er retningen tydelig. I Danmark er anvendelsen, herunder en eventuel kapacitetsmekanisme, stadig under afklaring.

For industrielle virksomheder er den brugbare pointe, at reformen gør fleksibilitet mere værdifuld på sigt, men at et batteris konkrete muligheder i dag stadig afhænger af de nationale rammer og af, at anlægget opfylder de gældende krav. Den rigtige tilgang er derfor at basere beslutninger på de markeder, der findes nu, og samtidig holde øje med de nye rammer, efterhånden som de bliver til konkrete danske ordninger. Vi følger udviklingen og indretter deltagelsen efter, hvad der faktisk er muligt.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvordan de nye markedsrammer kan spille sammen med et industrielt BESS-anlæg på jeres site, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.