Energinets fremskrivninger: Hvad tallene betyder for industriens elforsyning

Hvert år fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren efter anbefaling fra Energinet et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Målet udtrykker, hvor mange minutter uden strøm en gennemsnitlig elforbruger forventes at opleve i et fremtidigt år. Tallene bliver ofte refereret som et signal om, at det danske elnet enten er robust eller under pres. For en industriel virksomhed er det mere præcise spørgsmål, hvad tallene faktisk måler, og hvad de betyder for netop deres produktion.

Denne artikel gennemgår det seneste planlægningsmål, hvad tallet dækker og ikke dækker, hvad der driver udviklingen, og hvorfor et landsgennemsnit ikke besvarer en enkelt virksomheds spørgsmål. Den opdaterer billedet i forhold til vores tidligere artikel om Energinets fremskrivninger og knytter an til produktionssikkerhed, som er emnet for en anden pillar.

Det seneste planlægningsmål

Det aktuelle planlægningsmål er sat til 38 afbrudsminutter for 2035. Det er en stigning på to minutter i forhold til det tidligere mål på 36 minutter for 2034. Målet svarer til, at der er strøm i stikkontakten 99,993 procent af tiden. Danmark ligger dermed fortsat blandt de lande i verden, der har den højeste elforsyningssikkerhed.

De faktiske tal ligger tæt på målene. I 2024 oplevede den gennemsnitlige elforbruger cirka 27 afbrudsminutter, hvilket var lidt over gennemsnittet for de seneste ti år, især på grund af flere vejrrelaterede hændelser. Set over de seneste ti år har danske elforbrugere i gennemsnit oplevet cirka 23 afbrudsminutter om året, svarende til en elforsyningssikkerhed på 99,996 procent. Tallene giver ikke grundlag for dramatik. De beskriver et system, der leverer strøm næsten hele tiden, men hvor det accepterede niveau justeres en anelse.

Hvad tallene faktisk måler

Planlægningsmålet er et landsgennemsnit. Det opgøres på tværs af alle elforbrugere og beskriver, hvor mange minutter uden strøm en typisk kunde kan forvente. Det siger ikke noget om, hvordan minutterne fordeler sig, hvor de rammer, eller hvornår de rammer. For langt de fleste forbrugere er den forskel uden betydning. For en industriel virksomhed er den afgørende.

Der er desuden to ting, tallene ikke fanger. For det første stammer de fleste afbrydelser fra det lokale distributionsnet, ikke fra mangel på produktion, og risikoen varierer derfor lokalt. For det andet opgør statistikken afbrydelser af forsyningen. Kortvarige spændingsdyk, der kan få følsomt produktionsudstyr til at stoppe, tæller ikke med som afbrud, selvom de kan have mærkbare konsekvenser i en produktion. Elforsyningssikkerheden defineres af Energistyrelsen som sandsynligheden for, at der er el til rådighed, når den efterspørges, og det er netop et sandsynligheds- og gennemsnitsbegreb.

Grundene bag udviklingen

Stigningen i det accepterede antal afbrudsminutter er ikke tilfældig. Ifølge ministeriet skyldes det stigende antal afbrudsminutter i eldistributionsnettet dels den øgede elektrificering af samfundet, dels at et stort antal komponenter i nettet bliver gamle på nogenlunde samme tid.

Elektrificeringen trækker forbruget op fra flere sider på samme tid. Transport, opvarmning og industriprocesser skifter fra fossile brændsler til el, og nye, store forbrugere som datacentre og power-to-x-anlæg melder sig. Samtidig ændrer produktionssiden sig, med udfasning af traditionelle kraftværker og mere variabel produktion fra sol og vind. Kombinationen af stigende forbrug, aldrende net og en mere svingende produktion er kernen i det, fremskrivningerne beskriver. De forhold indgår i Energinets løbende redegørelse for elforsyningssikkerhed, blandt andet høringsversionen for 2024 og den efterfølgende redegørelse for 2025, som danner grundlag for de politiske beslutninger.

Det er værd at bemærke, at udviklingen ikke betyder, at Danmark får et dårligt elnet. Den betyder, at systemet er under forandring, og at det kræver investeringer og nye tiltag at fastholde det høje niveau. Regeringen har blandt andet sat forarbejdet til en kapacitetsmekanisme i gang, altså en mekanisme, der skal understøtte, at der er tilstrækkelig effekt til rådighed i knaphedssituationer. Det emne behandler vi nærmere i artiklen om elmarkedsreformen.

Fra landsgennemsnit til virksomhedens virkelighed

Her ligger den vigtigste pointe for en industriel læser. Et gennemsnit på et par snese afbrudsminutter om året beskriver hele landet under ét. Konsekvensen af en afbrydelse afhænger ikke primært af dens varighed, men af, hvad den afbryder, og hvornår. Ti minutters afbrud i en privat husstand er en irritation. Ti minutters afbrud i en kontinuerlig produktion kan betyde tabte batches, kasserede råvarer, rengøring, rekalibrering og en genstartsperiode, der er langt længere end selve afbrydelsen.

Sårbarheden er ikke jævnt fordelt. Den er typisk størst, hvor processer er kontinuerlige, temperaturfølsomme eller stærkt automatiserede. En procesindustri med kontinuerlig drift, en fødevareproduktion med hygiejne- og temperaturkrav, et køle- eller frysehus eller en automatiseret produktion med styringer, der skal genstartes i en bestemt rækkefølge, mærker et afbrud helt anderledes end en virksomhed uden kritiske, tidsafhængige processer. For dem slutter nedetiden ikke, når strømmen vender tilbage, men først når produktionen igen kører normalt. Det er den forskel, gennemsnitsstatistikken ikke kan vise.

Det er også dokumenteret, at omkostningen ved et afbrud rammer industrien hårdere end andre forbrugsgrupper. En analyse udarbejdet for Energistyrelsen har opgjort omkostningen ved et fire timers afbrud til omkring 136 kroner pr. kWh for industrien, mod under 30 kroner for husholdninger. Analysen er nogle år gammel, men den illustrerer et forhold, der ikke har ændret sig: tabt produktion og genstart udgør størstedelen af omkostningen, og den kan derfor være mange gange højere for en virksomhed end for en almindelig forbruger. Det er baggrunden for, at spørgsmålet om elforsyning for en virksomhed ikke kan afgøres på landsstatistikken alene.

Ledelsesansvar, ikke kun teknik

Fordi konsekvensen af et afbrud kan være så forskellig, er vurderingen af elforsyningsrisiko i sidste ende et ledelsesspørgsmål, ikke kun en teknisk detalje. Det handler om at kende virksomhedens kritiske processer, den reelle genstartstid og konsekvensen af den enkelte hændelse, og om at afgøre, hvor meget robusthed der er værd at investere i. En fremskrivning fra Energinet kan pege på retningen for systemet, men den kan ikke træffe den prioritering for den enkelte virksomhed. Det er en afvejning, som gennemsnitstal ikke kan træffe, og som hører til på ledelsesniveau. Vi behandler den konkrete metode til en sådan vurdering i vores pillar om produktionssikkerhed.

BESS som delvis lokal respons

Et batteri kan forbedre robustheden lokalt, men det er vigtigt at være præcis om, hvad det kan. Et batteri på egen matrikel ændrer ikke landsstatistikken for elnettet, og det løser ikke den nationale balanceringsopgave. Det, det kan, er at indgå som en lokal komponent i en samlet energistrategi og, med den rette tekniske indretning, at understøtte kritiske laster i en afgrænset periode.

Her er grænserne lige så vigtige som mulighederne. Et standard BESS-anlæg giver ikke automatisk nødstrøm. Backup af kritiske laster kræver særskilt teknisk design, og funktioner som reserveret kapacitet eller integration med hurtig omskiftning er tilvalg, der forudsætter en konkret analyse. Et batteri er derfor en delvis lokal respons på et systemisk forhold, ikke en universalløsning. At fremstille det som et svar på hele udfordringen ville være misvisende.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi starter med virksomhedens data: nettilslutningens størrelse, forbrugsprofilen og de driftsforhold, der afgør konsekvensen af en afbrydelse, for eksempel kritiske laster og genstartstider. På det grundlag kan vi tage en databaseret dialog om, hvad et industrielt BESS-anlæg realistisk kan bidrage med lokalt, hvad der hører til standardmodellen, og hvad der i givet fald ville kræve tilvalg og særskilt design. Er konklusionen, at et anlæg ikke ændrer afgørende på virksomhedens risiko, siger vi det.

Samlet perspektiv

Det seneste planlægningsmål på 38 afbrudsminutter for 2035 bekræfter to ting på én gang: Danmark har fortsat en meget høj elforsyningssikkerhed, og det accepterede niveau justeres langsomt, i takt med at elektrificering, aldrende net og en ændret produktionssammensætning lægger pres på systemet. Tallene er et landsgennemsnit og et signal om retning, ikke en beskrivelse af den enkelte virksomheds risiko.

For industrielle beslutningstagere er den brugbare pointe, at fremskrivningerne bør læses som en anledning til at vurdere egen robusthed, ikke som et løfte om, at gennemsnittet også gælder for netop deres produktion. Et batteri kan være en del af svaret lokalt, men kun som en bevidst, dimensioneret beslutning.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvad et industrielt BESS-anlæg kan betyde for jeres robusthed, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik, gerne suppleret med jeres viden om kritiske laster og genstartstider. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.