ESG-rapportering og BESS: Hvilke datapunkter kan I faktisk trække ud?

Når en virksomhed investerer i et batterilagringsanlæg, opstår spørgsmålet før eller siden: kan anlægget levere noget, der kan bruges i vores ESG-rapportering? Svaret er både ja og nej, og forskellen er vigtig. Et batteri producerer en løbende strøm af driftsdata, og nogle af de tal er relevante for en rapportering. Men rå driftsdata er ikke det samme som en færdig ESG-metrik, og et batteri afgør heller ikke i sig selv, hvad der må stå i en bæredygtighedsrapport.

Denne artikel er en datavinkel, ikke juridisk rådgivning. Den forklarer, hvilke datapunkter en ESG-rapportering typisk efterspørger, hvad et industrielt BESS-anlæg generisk kan måle, hvor forskellen ligger mellem rådata og et rapporteringstal, og hvor grænsen går mod en revisor og en CSRD-rådgiver. Til sidst er der en række konkrete spørgsmål, som en virksomhed kan tage med til sin egen ESG-rådgiver.

Hvad en ESG-rapportering typisk efterspørger

De fleste rammer for bæredygtighedsrapportering interesserer sig for nogle af de samme grundstørrelser på energiområdet. Fire går igen.

Energiforbrug: Hvor meget energi bruger virksomheden. Under de europæiske rapporteringsstandarder skal en virksomhed, hvor det er relevant, oplyse sit samlede energiforbrug og sit energimix, opgjort i megawatt-timer. Det er en volumenstørrelse, der beskriver, hvor meget der forbruges, og hvordan forbruget fordeler sig.

Andel af vedvarende energi: Som en del af energimikset indgår, hvor stor en del af forbruget der kommer fra vedvarende kilder. Det er en sammensætningsstørrelse, der siger noget om profilen af det energiforbrug, virksomheden allerede har opgjort.

Fleksibilitet: Evnen til at flytte forbrug og produktion i tid er blevet en relevant egenskab i et energisystem med meget sol og vind. Batterilagring leverer typisk kortsigtet fleksibilitet over timer og kan reducere tab og trængsel i elnettet. Det er en kvalitativ egenskab, der kan beskrives, men som ikke i sig selv er en emissionsopgørelse.

Robusthed: Endelig handler en del af rapporteringen om modstandsdygtighed. De europæiske standarder dækker ikke kun reduktion af klimaaftryk, men også klimatilpasning og virksomhedens evne til at tilpasse sin drift. Her kan et anlæg, der understøtter en stabil elforsyning, indgå som et element, igen som en kvalitativ beskrivelse.

Fælles for de fire er, at de handler om forbrug, sammensætning og egenskaber. Ingen af dem forudsætter i sig selv, at man kender et batteris interne tal, men et batteri kan bidrage med data, der beskriver en del af billedet.

Hvad et batteri faktisk måler

Et industrielt BESS-anlæg er gennemmålt. For at kunne styres og overvåges registrerer det løbende en række standarddatapunkter, og de er generiske på tværs af fabrikater. De vigtigste er til at overskue.

• Energigennemløb: Hvor mange kilowatt-timer der lades ind i batteriet, og hvor mange der aflades igen. Det er den mest direkte målte størrelse og opgøres som tidsserier af energi ind og energi ud.
• Lade- og afladecyklusser: En løbende optælling af, hvor mange gange batteriet er blevet ladet op og afladet. Antallet af cyklusser er et af de standardresultater, et batteri gør op, og hænger sammen med, hvor hårdt anlægget arbejder.
• State of Charge: Batteriets ladetilstand, altså hvor stor en del af den mulige kapacitet der er til rådighed på et givet tidspunkt, opgjort i procent.
• Virkningsgrad: Fordi der er tab ved opladning og afladning, er den energi, der kommer ud, mindre end den, der blev ladet ind. Round-trip-virkningsgraden opgøres som afladet energi divideret med opladt energi over en periode.
• Tilgængelighed og oppetid: Hvor stor en del af tiden anlægget er driftsklart. Dette er et vigtigt datapunkt, men også et, der kræver mere end en enkelt måler for at kunne opgøres, hvilket vi vender tilbage til.
• Overordnet markedsaktivitet: Hvornår anlægget har været aktivt i markedet, altså et overordnet billede af, hvornår det har ladet og afladet i forhold til priser og behov.

Det er data, der beskriver, hvordan batteriet kører. De er præcise og målbare, og de er nyttige. Men de beskriver anlægget, ikke virksomhedens samlede klimaregnskab.

[Grafik: Et batterianlæg der sender en strøm af driftsdata som energigennemløb, ladetilstand, cyklusser og virkningsgrad videre til en virksomheds rapportering, hvor en ESG-rådgiver står imellem og omsætter driftsdata til en færdig opgørelse.]

Fra rådata til rapporteringstal

Her ligger den vigtigste pointe i hele emnet. Et driftsdatapunkt er ikke automatisk en ESG-metrik. Springet fra det ene til det andet kræver et metodevalg, og det valg hører hjemme hos den, der udarbejder rapporteringen.

Et konkret eksempel er tilgængelighed. Man kunne tro, at oppetid kan aflæses direkte af, hvornår batteriet har haft gennemløb. Men tilgængelighed kan ikke fastslås ud fra målerdata alene, fordi der er timer, hvor et fuldt funktionsdygtigt anlæg står stille, simpelthen fordi det ikke er blevet kaldt på. For at skelne mellem "ude af drift" og "i drift, men ikke aktivt" skal man kende driftskommandoerne og anlæggets respons, ikke bare energitallene. Et tal, der ser enkelt ud, viser sig altså at kræve fortolkning.

Det samme gælder forholdet mellem batteriets tal og en Scope 2-opgørelse. En Scope 2-opgørelse bygger på virksomhedens målte elforbrug i kilowatt-timer eller megawatt-timer og kan laves efter en location-based metode, der bruger nettets gennemsnit, eller en market-based metode, der bruger kontraktinstrumenter som oprindelsesgarantier. Batteriets energigennemløb er ikke det samme som virksomhedens forbrug, og ingen af de to Scope 2-metoder er i sig selv en beregning af, hvor meget et batteri har fortrængt. Datapunkterne kan indgå som input, men de erstatter ikke metoden.

Endelig er der klimaeffekten. En påstand om, at et batteri har fortrængt CO₂, kræver en dokumenteret metode, der sammenholder anlæggets faktiske drift med en kontrafaktisk situation. Det er en øvelse, der bygger på mere end driftsdata, og vi behandler den nærmere i vores artikel om CO₂-fortrængning. Pointen her er blot, at ingen af de datapunkter, et batteri måler, i sig selv udgør et emissionstal.

Hvor forbrugstallene kommer fra

Et praktisk forhold, der ofte overses, er, at de forbrugstal, en Scope 2-opgørelse hviler på, ikke kommer fra batteriet, men fra elmåleren. I Danmark kan en virksomhed tilgå sine egne forbrugsdata, herunder timeforbrug og måledata, via Energinets DataHub. Det er den kilde, der beskriver, hvor meget virksomheden faktisk har trukket fra nettet.

Det betyder, at en rapportering typisk trækker på flere datakilder på én gang: forbrugsdata fra måleren, eventuelle kontraktinstrumenter fra elaftalen, og driftsdata fra anlæg som et batteri. At holde de kilder adskilt er en del af at kunne stå inde for tallene. Batteriets data beskriver anlæggets drift, målerens data beskriver forbruget, og det er rådgiverens opgave at sætte dem sammen på en måde, der passer til den valgte metode.

Grænsen mod revisor og CSRD

Det fører til den grænse, der altid skal stå tydeligt. Et batteri er en datakilde, ikke en rapporteringsfunktion, og en dataleverandør er ikke en revisor.

For de virksomheder, der er omfattet af EU's regler om bæredygtighedsrapportering, er bæredygtighedsoplysningerne ikke bare noget, man skriver. De er underlagt et krav om attestering og skal offentliggøres sammen med en erklæring, som fra første anvendelsesår bygger på en såkaldt limited assurance-opgave. Den opgave ligger hos en revisor eller en uafhængig erklæringsafgiver, ikke hos den, der har leveret et stykke udstyr. Selve indplaceringen af et batteri i rapporteringen, og af hvilke krav der gælder, hører desuden hjemme i en egentlig CSRD-sammenhæng, som vi beskriver særskilt i artiklen om CSRD og ESRS.

Der er også et ansvarsforhold. En virksomhed, der vil markedsføre sig med grønne udsagn, skal selv kunne dokumentere dem efter markedsføringslovens regler om vildledning. En dataleverandør kan levere tallene bag anlæggets drift, men kan ikke overtage ansvaret for en påstand, den ikke er afsender af. Det er derfor ikke en teknisk detalje, men en reel arbejdsdeling: vi leverer driftsdata, og kunden og kundens egen rådgiver eller revisor står for rapporteringen og for enhver ekstern udmelding.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vores rolle er afgrænset, og den bør omtales sådan. Vi udvikler, leverer og optimerer industrielle BESS-anlæg og stiller driftsdata til rådighed. Vi er ikke ESG-rådgivere eller CSRD-konsulenter, og vi udarbejder ikke bæredygtighedsrapporter for kunden.

Konkret kan vores platform gøre generiske driftsdata tilgængelige, så kunden kan bruge dem i sin egen dokumentation. Det drejer sig om energiforbrug og energigennemløb i kilowatt-timer, lade- og afladecyklusser, State of Charge, tilgængelighed og oppetid samt et overordnet billede af markedsaktiviteten og fleksibiliteten. Det er drifts- og monitoreringsdata, som kunden og kundens egne rådgivere kan tage udgangspunkt i. Kvalitativt kan et anlæg desuden understøtte elnettet og en bedre udnyttelse af vedvarende energi, men det gør ikke i sig selv en virksomhed CO₂-neutral.

Det, vi derimod ikke leverer, er et konkret CO₂-fortrængningsværktøj, der omsætter driftsdata til et emissionstal ved at sammenholde forbrug og dispatch med en kontrafaktisk grid mix. Et sådant værktøj er ikke tilgængeligt hos os i dag, og vi stiller ikke et tal til rådighed, som vi ikke kan stå inde for metodisk. Vil en virksomhed opgøre en fortrængning, hører den øvelse hjemme hos kundens egen klima- eller ESG-rådgiver, eventuelt med driftsdata fra anlægget som input.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Den vedrører økonomien og siger intet om et rapporteringstal eller en klimaeffekt, og de spørgsmål bør holdes adskilt.

Spørgsmål til jeres egen ESG-rådgiver

Fordi metodevalget hører hjemme hos rådgiveren og revisor, er den mest brugbare forberedelse at stille de rigtige spørgsmål. Nedenstående er ikke juridisk rådgivning, men en praktisk måde at afklare, hvad driftsdata fra et anlæg kan og ikke kan bruges til i netop jeres rapportering.

• Hvilken ramme rapporterer vi efter? Er det ESRS under CSRD, en frivillig standard eller et kundekrav, og hvilke energidatapunkter kræver den konkret?
• Hvilke datapunkter er relevante for os? Skal vi bruge samlet energiforbrug, andel af vedvarende energi, eller også kvalitative beskrivelser af fleksibilitet og robusthed?
• Hvor kommer hvert tal fra? Hvad hentes fra elmåleren og DataHub, hvad fra elaftalen, og hvad eventuelt fra et anlægs driftsdata?
• Hvilken Scope 2-metode bruger vi? Location-based, market-based eller begge, og hvad betyder det for, hvordan et anlægs data indgår?
• Hvad kræver attestering? Hvilke tal skal kunne revideres, og hvilken dokumentation forlanger revisor for at kunne afgive sin erklæring?
• Hvad kan vi sige udadtil? Hvilke formuleringer kan vi stå inde for, og hvilke kræver en metode eller dokumentation, vi ikke har i dag?

Svarene afgør, om et anlægs driftsdata er relevante for jeres rapportering, og i hvilken form. De sikrer også, at grænsen mellem drift og rapportering er trukket, før tallene bruges.

Samlet perspektiv

Et industrielt BESS-anlæg kan levere veldefinerede driftsdata: energigennemløb i kilowatt-timer, lade- og afladecyklusser, ladetilstand, virkningsgrad, tilgængelighed og et overordnet billede af markedsaktiviteten. De data er reelle og målbare, og de kan indgå som input i en virksomheds egen rapportering.

Men de er netop input, ikke en færdig ESG-opgørelse. Et rapporteringstal kræver et metodevalg, forbrugstallene kommer fra måleren og ikke fra batteriet, og en klimaeffekt kræver en dokumenteret metode, der ikke kan aflæses af driftsdata alene. For virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapporteringen desuden attesteres af en revisor. Den ærlige position er derfor at holde det, der kan måles på driften, adskilt fra de rapporteringstal og påstande, der kræver en selvstændig metode og en ekstern faglig vurdering. Den samme skelnen mellem drift, rapportering og kommunikation ligger til grund for hele vores tilgang til pragmatisk bæredygtighed med BESS, og den hænger tæt sammen med, hvordan finans og ESG bør se på Scope 2 og fleksibilitet.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Vil I afklare, hvad et batteri realistisk kan bidrage med på jeres site, og hvilke driftsdata et anlæg i så fald kan gøre tilgængelige for jeres egen rapportering, tager vi gerne en databaseret dialog. Vi tager udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og vi er tydelige om, at selve rapporteringen og enhver ekstern påstand hører hjemme hos jer og jeres egen rådgiver, ikke hos os. I er velkomne til at kontakte os.