Finansiering af BESS: Hvordan præsenterer man casen for banken?

Når en virksomhed overvejer at investere i et industrielt batterilagringsanlæg (BESS), skal pengene ofte findes et sted. Nogle betaler af egen kasse, men mange vil naturligt tale med banken om hel eller delvis finansiering. Så melder spørgsmålet sig: hvordan ser sådan en investering ud, når den skal forklares for en kreditafdeling?

Denne artikel forklarer i generelle vendinger, hvad en bank typisk kigger på ved en investering som denne, hvorfor en fast kontraktuel betaling er nemmere at budgettere med end en variabel indtægt, og hvordan et fysisk anlæg kan indgå i en almindelig finansieringsdialog. Formålet er at give økonomifunktionen et realistisk billede, ikke at love et bestemt udfald. Vi kan hverken love, at en bank vil sige ja, eller at et anlæg kan finansieres på bestemte vilkår. Det afhænger af den enkelte virksomhed og bank.

Hvad en bank typisk kigger på

En bank er en privat virksomhed, og dens grundinteresse er at låne ud til projekter med en lav risiko for tab. Om og hvor meget en virksomhed kan låne, afhænger derfor af kreditværdigheden, altså af evnen og viljen til at tilbagebetale lån og kredit. Det er den vinkel, en case for et batterianlæg møder på et kreditbord.

I praksis vurderer banken virksomheden ud fra et kendt sæt af forhold. En bank ser typisk på forretningsplanen, tidligere regnskaber, drifts- og likviditetsbudgetter samt økonomiske nøgletal for især rentabilitet, likviditet og soliditet, og den vil have sandsynliggjort, at virksomheden kan betale et lån tilbage. Overført til et BESS-projekt går nogle punkter ofte igen:

• Investeringens størrelse: Hvor stor er anskaffelsen (CAPEX), og hvordan påvirker den balance og gæld?
• Den løbende betaling: Hvilke pengestrømme knytter sig til anlægget, og hvor forudsigelige er de?
• Ejerskab af aktivet: Ejer virksomheden det fysiske anlæg, og kan det indgå i billedet?
• Teknisk risiko: Hvad sker der, hvis anlægget ikke fungerer som forudsat?
• Forsikring: Er anlægget forsikret mod skade?
• Aftalens varighed: Hvor længe løber den underliggende aftale, og passer den til en tilbagebetalingsprofil?
• Misligholdelse: Hvad sker der, hvis en part ikke lever op til sine forpligtelser?

Ingen af disse punkter er særegne for batterier. De er det, en långiver generelt vil kende, før den tager stilling. Det er også værd at vide, at banken værdiansætter en eventuel sikkerhed forsigtigt, typisk til det beløb, der kan indbringes ved et tvangssalg, og at større risiko for manglende tilbagebetaling fører til krav om mere sikkerhed eller en højere rente.

Fast betaling er nemmere at budgettere med

Et centralt træk ved vores model er, at kunden modtager en fast kontraktuel rådighedsbetaling. Betalingen beregnes som Beregningsgrundlag / 72, altså en fast månedlig betaling, og løber aftalen hele perioden uden suspension, reduktion eller ophør, svarer det til en tilbagebetaling over 72 måneder af hele beregningsgrundlaget ekskl. moms. Rent regnemæssigt svarer det til cirka 16,7 % årlig tilbagebetaling af beregningsgrundlaget, men det beskriver, hvor hurtigt beregningsgrundlaget betales tilbage, ikke et investeringsafkast.

For en økonomifunktion er forskellen på fast og variabel indtægt vigtig. En fast, kendt månedlig betaling er lettere at lægge ind i et budget end en indtægt, der svinger med elmarkedet fra måned til måned. En variabel revenue-share kan i gode perioder give mere, men den er sværere at forudsige, og en stabil, kendt betalingsstrøm er enklere at holde op imod en eventuel tilbagebetalingsprofil.

Det ændrer ikke ved, at adgangen til finansiering først og fremmest hænger sammen med virksomhedens egen økonomi. Analyser af dansk erhvervsfinansiering peger på, at banker og sparekasser er det foretrukne finansieringsvalg for de fleste virksomheder, og at afslag oftest afspejler svage finansielle nøgletal, hvor især soliditet og indtjening vejer tungt, mens de hyppigste barrierer er krav om sikkerhedsstillelse og renteniveauet. En forudsigelig betaling knyttet til anlægget kan indgå i billedet, men den erstatter ikke virksomhedens samlede kreditværdighed.

Ejerskab af et fysisk aktiv

En del af casen er, at kunden køber og ejer det fysiske anlæg efter de aftalte betalings- og overdragelsesvilkår. Selve købet er struktureret som 40 % depositum ved aftaleindgåelsen og de resterende 60 % ved teknisk færdiginstallation eller senest på driftsstartsdatoen. Softwarelogik, algoritmer, handelsstrategier og optimeringsmodeller overdrages ikke til kunden, men forbliver hos os og vores partnere. Det, kunden ejer, er hardwaren.

At der er et fysisk aktiv, kan være relevant i en finansieringsdialog. I dansk ret kan en virksomhed pantsætte visse af sine aktiver som led i almindelig finansiering. Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan efter tinglysningslovens § 47 c pantsætte virksomhedens aktiver, et såkaldt virksomhedspant, der kan omfatte otte udtømmende kategorier, herunder driftsinventar og driftsmateriel. Kategorierne fremgår direkte af lovteksten, og pantet stiftes ved et skadesløsbrev eller ejerpantebrev og skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse. Om og hvordan et konkret anlæg indgår i en sådan konstruktion afhænger af den enkelte aftale og bør afklares med virksomhedens egne rådgivere.

Her er der dog en vigtig forudsætning, som følger af vores aftale. Kunden kan pantsætte anlægget som led i almindelig finansiering, men bør tale med os først, og en eventuel panthaver skal respektere vores rettigheder i aftaleperioden. Konkret betyder det, at en panthaver ikke uden vores skriftlige samtykke kan kræve anlægget fjernet, solgt eller overdraget på en måde, der hindrer den kommercielle optimering, vi har eneret til i perioden. Pantsætning er altså mulig, men den skal indrettes, så den ikke er i konflikt med den aftale, betalingen bygger på.

Teknisk risiko, forsikring og hvad der sker ved misligholdelse

En bank vil også interessere sig for, hvad der sker, hvis noget går galt, og her er det værd at være præcis om risikofordelingen.

Almindelige markedsudsving ændrer ikke kundens faste betaling. Ekstraordinære forhold, for eksempel force majeure, lovændringer eller myndighedspåbud, kan påvirke aftalen forholdsmæssigt efter de konkrete vilkår, men det er ikke et automatisk bortfald af alle forpligtelser. Teknisk risiko fordeles efter årsagen: fejl, der skyldes vores forhold, håndterer og betaler vi, mens fejl, der skyldes kundens egne forhold, ligger hos kunden. Forsikring er et fast projektkrav og en betingelse for driftsstart, og da kunden ejer anlægget, knyttes forsikringen som udgangspunkt til kunden som ejer. For en långiver er det relevant, at aktivet er dækket mod fysisk skade.

Hvad angår misligholdelse, er det vigtigt at være ærlig om, hvor kundens sikkerhed ligger. Hvis vi som selskab ikke lever op til betalingsforpligtelsen, er der et forenklet forløb med et skriftligt påkrav på 20 bankdage, dernæst en overgangsproces, og i sidste ende mulighed for, at kunden bringer vores eksklusive optimeringsret til ophør. Kunden beholder i den situation den fysiske hardware. Vi skylder ikke automatisk alle resterende betalinger efter et ophør, medmindre andet aftales eller følger af ufravigelig ret. Kundens sikkerhed ligger altså i ejerskabet af anlægget, ikke i en bankgaranti.

Begrænsninger og forudsætninger

Denne artikel er generel. Vi har bevidst holdt den fri for løfter, fordi finansiering afhænger af forhold, vi ikke er part i. Vi kan ikke garantere, at en bank vil finansiere et anlæg, og vi kan ikke sige på forhånd, til hvilken rente eller med hvilke krav om sikkerhed en konkret virksomhed kan låne.

Vurderingen af et lån hviler i høj grad på virksomhedens samlede forhold og ikke kun på det enkelte projekt. En stærk business case for et batterianlæg gør ikke i sig selv en presset balance sund. Omvendt kan en forudsigelig betaling og et fysisk aktiv være nyttige elementer i en dialog, der starter i god tid. Netop det at komme til banken tidligt, med opdaterede budgetter og et klart billede af økonomien, beskrives som en styrke i forhandlingssituationen. De juridiske og skattemæssige detaljer ved en eventuel pantsætning bør altid afklares med virksomhedens egne rådgivere.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vores rolle er at gøre det tekniske og kommercielle grundlag så klart som muligt, så virksomheden selv kan tage casen videre til sin bank, revisor eller bestyrelse. Når vi ser på en facilitet, kigger vi på nettilslutning, forbrugsprofil og de tekniske forhold på stedet, og vi kan forklare, hvordan betalingsmodellen og ejerskabet er skruet sammen.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Den knytter sig til selve betalingsmodellen og ændrer ikke ved, at en ekstern finansiering afhænger af bankens egen vurdering. Vi kan bidrage med et præcist billede af anlægget og aftalen, men vi indtræder ikke som garant for et lån og stiller ingen form for bankgaranti.

Samlet perspektiv

En case for banken om et industrielt BESS-anlæg minder på mange måder om enhver anden investeringscase. Banken vurderer, om virksomheden kan betale tilbage, og ser på investeringens størrelse, betalingsstrømmen, ejerskabet af aktivet, den tekniske risiko, forsikringen, aftalens varighed og misligholdelse.

To træk ved vores model kan gøre samtalen mere enkel. Betalingen er fast og kontraktuel og dermed lettere at budgettere med end en variabel indtægt, og kunden ejer et fysisk aktiv, der efter dansk ret kan indgå i en almindelig finansieringsdialog, forudsat at en eventuel panthaver respekterer vores rettigheder i aftaleperioden. Ingen af delene er et løfte om, at finansieringen falder på plads. Det afgør banken og virksomhedens egen økonomi, og en case, der er ærlig om netop det, står stærkest.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Hvis I vil have et konkret grundlag at tage med til banken, kan vi tage en databaseret dialog om jeres anlæg. Vi ser typisk på jeres nettilslutning, jeres forbrugsprofil og jeres historiske forbrugsdata for at lave en indledende vurdering af, om der er et match, og for at gøre betalingsmodellen og ejerskabet tydeligt.

I er velkomne til at kontakte os for en indledende og uforpligtende dialog.