Greenwashing og energilagring: Sådan undgår I at oversælge jeres BESS-investering

Et batterilagringsanlæg kan være et fornuftigt element i en energistrategi. Men i det øjeblik investeringen skal beskrives udadtil, opstår en fælde, som mange virksomheder ikke ser komme: fristelsen til at fortælle en grønnere historie, end der kan dokumenteres. Det er kernen i greenwashing, og det er et voksende compliance-emne, ikke kun et spørgsmål om omdømme.

Denne artikel forklarer, hvad greenwashing betyder i en energi- og hardwarekontekst, hvilke overclaims der oftest optræder omkring batterier, hvad der kræver dokumentation frem for løs fortælling, og hvordan ansvaret fordeler sig mellem os som leverandør og jer som afsender af den endelige kommunikation. Til sidst er der en praktisk tjekliste, I kan bruge, før en bæredygtighedstekst går i luften.

Hvad greenwashing betyder, når man køber energiudstyr

Greenwashing er ikke nødvendigvis bevidst vildledning. Det opstår lige så ofte, når en reel, men begrænset, miljøfordel bliver formuleret som en større og mere generel gevinst, end den er. I en dansk sammenhæng er rammen markedsføringsloven. Når en virksomhed fremhæver sig selv eller sine produkter som mindre skadelige for miljøet end andre, skal den kunne dokumentere, at det er rigtigt, og udsagnene skal være korrekte, relevante og afbalancerede.

I en energi- og hardwarekontekst er det særligt relevant, fordi et BESS-anlæg let kommer til at bære en fortælling, det ikke selv kan indfri. Et batteri bruger ikke i sig selv grøn strøm. Det flytter forbrug og produktion i tid, og hvor grøn den flyttede strøm er, afhænger af nettet og af, hvornår anlægget lader og aflader. Fordelen er reel, men den er betinget. Forbrugerombudsmandens anbefalinger til miljømarkedsføring er et fortolkningsbidrag til markedsføringslovens regler om vildledning og dokumentation, og overtrædelse af vildledningsforbuddet kan straffes med bøde. Det er altså ikke kun troværdigheden, der er på spil.

De typiske overclaims i energilagring

Nogle formuleringer går igen, når batterier og grøn strøm skal beskrives. De er også dem, der oftest ikke holder.

• "CO₂-fri" eller "CO₂-neutral": Et anlæg er sjældent uden klimaaftryk, når hele livscyklussen tælles med, fra produktion af celler til transport og bortskaffelse. Fra den 27. september 2026 bliver det efter EU's regler forbudt at kalde noget klimaneutralt eller CO₂-neutralt, når påstanden bygger på klimakompensation, fordi den slags udsagn giver et misvisende indtryk af den faktiske effekt.
• "100 % vedvarende" eller "grøn strøm": Generelle grønne udsagn som "grøn", "klimavenlig" eller "miljøvenlig" opfattes af de fleste som en samlet anbefaling af produktet. Den type udsagn stiller strenge krav til dokumentationen, og produktet skal miljømæssigt høre til blandt de absolut bedste tilsvarende produkter.
• "Klimaneutral drift": Påstande om fremtidig klimaneutralitet er ikke i sig selv forbudte, men de er kun lovlige, hvis de er understøttet af klare, verificerbare forpligtelser i en detaljeret og realistisk implementeringsplan, som følges af en uafhængig tredjepart. En hensigt er ikke nok.

Fælles for de tre er, at de beskriver hele virksomheden eller hele anlægget, mens den faktiske fordel typisk kun vedrører en del. Netop den type udsagn kommer fra den 27. september 2026 på EU-listen over markedsføring, der under alle omstændigheder anses for vildledende, når en miljøanprisning gælder hele produktet, men fordelen kun vedrører dele af det.

Hvad der kræver dokumentation, og hvad der er generel fortælling

Grænsen mellem en lovlig og en problematisk grøn tekst går sjældent ved, om noget lyder pænt. Den går ved, om påstanden er en oplysning om et faktisk forhold, der skal kunne dokumenteres.

Jo mere konkret et udsagn er, desto lettere er det at stå inde for. En præcis oplysning om en enkelt, afgrænset egenskab er nemmere at dokumentere end en bred påstand om at være grøn. Bruger man et generelt udsagn, skal det som hovedregel dokumenteres for hele produktets livscyklus, altså fremstilling, brug og bortskaffelse, og dokumentationen skal kunne bekræftes af uafhængige fagfolk.

To sager fra Forbrugerombudsmanden viser, hvor det går galt i praksis. I den ene brugte en virksomhed udsagn som at være produceret uden plastik og at udlede 94 % mindre CO₂, men kunne ikke dokumentere det, blandt andet fordi produkterne var lavet af bioplast og stadig havde en ikke ubetydelig miljøpåvirkning. I den anden havde en virksomhed fået lavet en livscyklusvurdering, men den kunne ikke bære generelle miljøudsagn, fordi den kun konkluderede på klima og ikke på øvrige miljøforhold. Pointen i begge tilfælde er den samme: en delvis eller klimafokuseret dokumentation kan ikke bære en bred grøn påstand.

Den generelle fortælling om, at et batteri kan understøtte elnettet og en bedre udnyttelse af vedvarende energi, er derimod som udgangspunkt uproblematisk, så længe den holdes kvalitativ og med forudsætninger. Fleksibilitet fra batterier kan bidrage til bedre brug af nettet, og fleksibilitet kan i nogle tilfælde udskyde eller mindske behovet for netudbygning. Det er en systembetragtning, ikke en kvantificeret besparelse for det enkelte anlæg, og den bør formuleres derefter.

[Grafik: En skala fra en konkret, dokumenterbar formulering om et batteris fleksibilitet i den ene ende til en bred, udokumenteret påstand om CO₂-fri drift i den anden ende, med markering af hvor kravet om livscyklusdokumentation sætter ind.]

Kommende EU-regler skærper kravene

Reglerne er ikke statiske. Forbrugerombudsmanden har opdateret sin praksis og indarbejdet den kommende ændring af markedsføringsloven, som gennemfører EU's regler, og de nye krav træder i kraft den 27. september 2026. Ændringen kommer fra Empowering Consumers-direktivet, der blev vedtaget i februar 2024 og udvider forbuddet mod vildledende miljøpåstande.

Reglerne er formelt rettet mod kommunikation til forbrugere, men de er relevante også i en erhvervssammenhæng, blandt andet fordi flere lande anvender principperne bredt, og fordi en erhvervskunde kan komme til at gentage en leverandørs udsagn videre. Et separat forslag, det såkaldte Green Claims Directive, ville tilføje krav om, at grønne udsagn dokumenteres og verificeres af en akkrediteret tredjepart, før de bruges. Det forslag er dog endnu ikke vedtaget, og dets videre skæbne er uafklaret, så det bør ikke lægges til grund som gældende ret i dag. Retningen er ikke desto mindre tydelig: dokumentation og præcision bliver vigtigere, ikke mindre.

En tjekliste før I publicerer en bæredygtighedstekst

Nedenstående punkter er ikke juridisk rådgivning, men en praktisk måde at teste en grøn formulering, før den offentliggøres. De følger den logik, Forbrugerombudsmanden lægger til grund.

• Dokumentation først: Kan påstanden dokumenteres, allerede når teksten udgives, og kan dokumentationen bekræftes af uafhængige fagfolk? Hvis ikke, skal påstanden omformuleres eller udgå.
• Scope og afgrænsning: Fremgår det tydeligt, om udsagnet gælder virksomheden, en enkelt aktivitet eller et produkt? En fordel, der kun vedrører en del, må ikke fremstå som en egenskab ved hele produktet eller virksomheden.
• Metode og sammenligning: Hvis I sammenligner, hvad sammenlignes der med, og efter hvilken metode? En livscyklusvurdering, der kun dækker klima, kan ikke bære en bred miljøpåstand.
• Undgå absolutter: Formuleringer som CO₂-fri, 100 % vedvarende eller klimaneutral drift kræver en dokumentation, de færreste anlæg kan levere. Fremtidige mål er kun lovlige med en verificerbar og uafhængigt overvåget plan.
• Byg på fakta, ikke stemning: Farver, billeder og design indgår også i vurderingen af, om en tekst er vildledende. Et konkret, afgrænset udsagn er lettere at stå inde for end et vagt løfte om værdier.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi udvikler, leverer og optimerer industrielle BESS-anlæg og stiller driftsdata til rådighed. Det er vores felt. Vi er ikke ESG-rådgivere eller CSRD-konsulenter, og vi udarbejder ikke bæredygtighedsrapporter eller endelige kommunikationstekster for kunden. Vores bidrag er hardware, kommerciel optimering af anlæggets fleksibilitet og adgang til de driftsdata, som kunden og deres egne rådgivere kan bruge i deres egen dokumentation.

Den fordeling er ikke tilfældig, og den har en juridisk kerne. Det er som udgangspunkt den virksomhed, der markedsfører sig, som er ansvarlig for, at markedsføringsloven overholdes, og som kan ifalde ansvar for et udsagn. Når I omtaler jeres anlæg i en årsrapport, på hjemmesiden eller i et udbud, er det jer, der er afsender, og jer, der skal kunne dokumentere udsagnet. Vi kan levere driftsdata, der beskriver anlæggets faktiske aktivitet, men vi kan ikke overtage ansvaret for en påstand, vi ikke er afsender af. Derfor er en nøgtern beskrivelse, som I selv kan stå inde for, langt mere holdbar end en grøn overskrift, ingen kan dokumentere. Hvordan man i praksis kan formulere det uden overclaim, uddyber vi i en artikel om intern og ekstern kommunikation af en BESS-investering, og selve spørgsmålet om, hvornår et batteri kan siges at flytte grøn strøm, behandler vi i en artikel om CO₂-fortrængning.

Samlet perspektiv

Greenwashing er sjældent et resultat af dårlig vilje. Det opstår, når en reel men afgrænset fordel bliver til en bred, udokumenteret påstand. For et BESS-anlæg er den brugbare pointe, at fordelene ved fleksibilitet og bedre udnyttelse af vedvarende energi er værd at fortælle om, men de skal formuleres kvalitativt og med forudsætninger, ikke som CO₂-fri eller klimaneutral drift.

Med de skærpede regler fra den 27. september 2026 bliver præcision og dokumentation kun vigtigere. Den sikreste vej er at sige mindre og kunne dokumentere det, frem for at sige meget og risikere en indskærpelse. En batteriinvestering står stærkest, når fortællingen om den er lige så solid som selve anlægget.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Vil I have afklaret, hvad et batterilagringsanlæg realistisk kan bidrage med på jeres site, tager vi gerne en databaseret dialog. Vi tager udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvilke driftsdata et anlæg i så fald kan gøre tilgængelige for jeres egen rapportering. I er velkomne til at kontakte os.