Grid congestion og redispatch: Hvad sker der naar nettet er fuldt?

Et af de mest kontraintuitive forhold i det danske elsystem er, at der kan være rigeligt med strøm og alligevel et problem. Problemet er ikke altid mangel på produktion, men mangel på plads i nettet til at transportere den. Det er kernen i det, der kaldes grid congestion eller flaskehals i elnettet.

Denne artikel forklarer, hvad congestion er, hvordan den systemansvarlige håndterer den gennem redispatch og modhandel, hvorfor vedvarende energi i perioder bliver nedreguleret, og hvor et batteri kan og ikke kan gøre en forskel. Vinklen er systemets og markedets, som supplement til vores tidligere artikel om grid congestion i BESS101-serien.

Hvad congestion er

Elnettet er bygget i lag. Transmissionsnettet fører store mængder strøm over lange afstande ved høj spænding og drives af Energinet. Distributionsnettet fører strømmen det sidste stykke ud til virksomheder og husstande ved lavere spænding og drives af de lokale netselskaber. Congestion opstår, når en del af nettet ikke har kapacitet til at transportere den strøm, der gerne vil igennem. Det kan ske på en enkelt forbindelse mellem landsdele eller lande, og det kan ske lokalt i distributionsnettet.

For en virksomhed viser flaskehalse sig sjældent som mørke i stikkontakten. De viser sig som begrænsninger: en ansøgning om en større nettilslutning, der trækker ud, en kapacitet der ikke uden videre kan udvides, eller et område hvor der ikke er plads til flere store forbrugere eller producenter lige nu. Congestion er med andre ord i stigende grad et spørgsmål om adgang og timing, ikke kun om forsyningssikkerhed.

Redispatch og modhandel

Når nettet er ved at være fuldt et sted, kan den systemansvarlige ikke bare lade strømmen løbe. I stedet gribes ind for at aflaste flaskehalsen. Det sker blandt andet gennem redispatch og modhandel, hvor nogle anlæg bliver bedt om at producere mindre på den ene side af flaskehalsen, mens andre producerer mere på den anden side, så belastningen på den pressede forbindelse falder. Energinet fører løbende statistik over modhandel som en del af driften af elsystemet.

Redispatch løser det akutte problem, men det er ikke gratis, og det fjerner ikke den underliggende årsag. Det er et driftsværktøj til at håndtere en flaskehals her og nu, ikke en erstatning for den netkapacitet, der mangler. Derfor er congestion også en af de faktorer, der taler for at udnytte eksisterende net bedre og for at bygge nettet ud, hvor behovet er størst.

Congestion som prisforskel

Congestion viser sig ikke kun teknisk, men også i markedet. Danmark er delt i to prisområder, DK1 og DK2, og når der er flaskehalse mellem områder, kan priserne være forskellige på hver sin side. Prisforskelle mellem budzoner er dermed et markedsmæssigt symptom på, at nettet ikke frit kan transportere strøm derhen, hvor den er billigst, som beskrevet i Energinets Electricity Market Report 2025.

På grænseforbindelserne giver de prisforskelle anledning til såkaldte flaskehalsindtægter, altså indtægter der opstår, når strøm flyder mellem prisområder med forskellige priser. Forsyningstilsynet opgør Energinets flaskehalsindtægter årligt. Det er værd at holde to ting adskilt: flaskehalsindtægter er indtægt fra prisforskelle på grænseforbindelser, mens redispatch og modhandel er en udgift til at aflaste flaskehalse. De handler begge om congestion, men er ikke det samme regnskab.

Når produktionen overstiger, hvad nettet kan aftage

Danmark har en meget høj andel af sol og vind i elforsyningen. I 2024 dækkede vedvarende energikilder en stor del af forbruget, og i en betydelig andel af årets timer oversteg produktionen fra sol og vind det samlede forbrug, som beskrevet i Energinets gennemgang af året 2024. Når produktionen er høj, forbruget lavt, og nettet samtidig er begrænset, opstår der situationer, hvor der er mere strøm, end der kan bruges eller transporteres.

I de situationer kan prisen falde til nul eller blive negativ, og en del af den vedvarende produktion kan blive nedreguleret, fordi den hverken kan aftages lokalt eller føres væk. At reducere denne nedregulering af vedvarende energi er et af de forhold, Energinet arbejder med i driften af systemet, jf. redegørelsen for elforsyningssikkerhed. For industrien er pointen, at overskud og flaskehalse hænger sammen: det er ikke mangel på grøn strøm, der er udfordringen, men evnen til at bruge den på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted.

For en fleksibel forbruger er det samtidig en anden side af samme sag. De timer, hvor der er overskud og lave priser, er også de timer, hvor det er billigst at optage energi. En virksomhed, der kan flytte forbrug eller lagre energi, kan i princippet drage nytte af de perioder, der for systemet er en udfordring. Det er en del af baggrunden for, at fleksibilitet og lagring bliver mere værdifulde, i takt med at produktionen bliver mere variabel. Det ændrer dog ikke ved, at selve flaskehalsen i nettet fortsat skal håndteres af systemet.

Hvor et batteri kan gøre en forskel

Et batteri kan hjælpe på congestion på en helt konkret måde. Det kan optage energi lokalt, når der er overskud og nettet er presset, og levere den igen, når behovet er der. Dermed flytter det energi i tid og aflaster den lokale del af nettet i de mest belastede timer. Green Power Denmark peger på, at fleksibilitet, herunder batterier, kan supplere udbygningen af elnettet og i nogle tilfælde udskyde eller mindske behovet for netforstærkninger, men at det kræver klare rammer og et markedsdesign, der giver incitament til at deltage.

Netop formuleringen supplere er vigtig. Et batteri tilfører ikke transportkapacitet til nettet. Det ændrer ikke på, hvor mange megawatt en given forbindelse kan føre. Det, det kan, er at reducere behovet for at trække på den pressede forbindelse i spidsbelastede perioder ved at levere lokalt. På den måde er batteriet et lokalt fleksibilitetsværktøj, ikke en løsning på den overordnede netudbygning.

Hvad et batteri ikke kan løse

Det er lige så vigtigt at være tydelig om grænserne. Et batteri på en virksomheds matrikel løser ikke congestion i transmissionsnettet, og det giver ikke virksomheden en garanti for hurtigere nettilslutning eller mere kapacitet. De forhold afhænger af netselskabets og Energinets planlægning og af den fysiske udbygning af nettet.

Et batteri kan heller ikke fjerne den grundlæggende ubalance mellem, hvor strømmen produceres, og hvor den forbruges. Det kan aflaste lokalt og flytte energi i tid, men de store strukturelle flaskehalse mellem landsdele og lande løses gennem netudbygning, markedsdesign og systemdrift. Effekten af et enkelt anlæg afhænger desuden af de lokale forhold: hvor presset nettet er netop dér, hvordan forbrugsprofilen ser ud, og hvor stor en del af kapaciteten der er til rådighed til formålet. Vi er derfor tilbageholdende med at fremstille et batteri som et svar på congestion i sig selv. Det er en brik, der kan bidrage lokalt, i et samspil med resten af systemet.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Når vi vurderer et anlæg, ser vi på den konkrete nettilslutning og på forbrugsprofilen, fordi det er dér, et batteris lokale bidrag skal give mening. Vi vurderer, hvornår på døgnet nettet og forbruget er mest presset, og om et anlæg realistisk kan aflaste i de perioder. På det grundlag tager vi en databaseret dialog om, hvad et batteri kan bidrage med lokalt, uden at love, at det kan løse forhold, der ligger uden for anlæggets rækkevidde.

Samlet perspektiv

Grid congestion handler ikke om, hvor meget strøm der produceres, men om hvor meget nettet kan transportere, og hvor. Den systemansvarlige håndterer flaskehalse gennem redispatch og modhandel, og i perioder med overskud kan vedvarende produktion blive nedreguleret. Et batteri kan aflaste lokalt og flytte energi i tid, men det tilføjer ikke netkapacitet og løser ikke de strukturelle flaskehalse alene.

For industrielle virksomheder er den brugbare pointe, at fleksibilitet supplerer netudbygningen frem for at erstatte den. Et batteri kan være en lokal fordel i et presset net, men det bør vurderes for, hvad det konkret kan, ikke for hvad man kunne ønske, det kunne.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvordan et industrielt BESS-anlæg spiller sammen med jeres nettilslutning og lokale forhold, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.