Hvad sker der, hvis ZynexGroup ikke kan betale?

Et af de mest berettigede spørgsmål fra en CFO eller ejerleder er sjældent det, en leverandør selv bringer på banen: hvad sker der egentlig, hvis modparten ikke længere kan betale? I vores model køber kunden et industrielt BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) og modtager til gengæld en fast månedlig betaling for, at vi må optimere anlæggets fleksibilitet kommercielt i seks år. Betalingen løber over tid, og derfor er det rimeligt at spørge, hvad der beskytter kunden, hvis den betaling en dag udebliver.

Denne artikel forklarer det åbent. Den gennemgår, hvad "kan ikke betale" betyder i aftalen, hvilken proces der sættes i gang, og hvor kundens egentlige sikkerhed ligger. Den vigtigste pointe er ikke en garanti fra en tredjepart. Det er ejerskabet af selve anlægget. Vi mener, det er mere ærligt at forklare præcis hvorfor, end at pynte på billedet.

Hvad "kan ikke betale" betyder i aftalen

Den faste betaling kaldes en fast kontraktuel rådighedsbetaling. Den beregnes som Beregningsgrundlaget divideret med 72, altså en 1/72 af beregningsgrundlaget hver måned. Løber aftalen hele perioden uden suspension, reduktion eller ophør, modtager kunden samlet betaling svarende til 100 % af beregningsgrundlaget ekskl. moms fordelt over 72 måneder. Betalingen er vederlag for, at vi må disponere over anlæggets fleksibilitet, ikke rente eller investeringsafkast.

Når vi taler om, at ZynexGroup "ikke kan betale", mener vi den situation, hvor vi væsentligt misligholder netop denne betalingsforpligtelse. Det er en anden situation end almindelige markedsudsving. Hvis indtjeningen fra den kommercielle optimering svinger, ændrer det ikke i sig selv kundens faste betaling; den risiko bærer vi. Spørgsmålet her er snævrere: hvad sker der, hvis den faste betaling faktisk udebliver.

Det er værd at holde fast i, at en aftalepartners fortsatte betalingsevne altid er en reel og ikke en hypotetisk risiko i erhvervsforhold. Virksomhedskonkurser opgøres løbende som en del af den officielle erhvervsstatistik i Danmark, uanset branche. Derfor er det et fornuftigt spørgsmål at stille til enhver leverandør, man binder sig til over flere år.

Trin for trin: fra manglende betaling til ophør

Aftalen beskriver et forløb i klare trin, så kunden ikke står i uvished, hvis en betaling udebliver.

Første trin, skriftligt påkrav: Ved væsentlig betalingsmisligholdelse skal kunden først give os et skriftligt påkrav med en frist på 20 bankdage til at betale de forfaldne og ubestridte beløb. Fristen regnes i bankdage, ikke kalenderdage. Trinnet giver en klar, dokumenterbar start på processen og en rimelig mulighed for at rette op.

Andet trin, overgangsproces: Betaler vi ikke inden fristen, kan kunden kræve, at parterne straks indleder en overgangsproces. Formålet er at finde en konkret løsning, og aftalen nævner flere mulige udfald: afhjælpning, en aftalt betalingsplan, en midlertidig suspension, en overdragelse til en ny BRP eller tradingpartner, eller ophør af vores eksklusive optimeringsret. Pointen er, at der findes en struktureret vej, ikke et tomrum.

Tredje trin, ophør af vores eneret: Hvis parterne ikke senest 20 bankdage efter overgangsprocessens begyndelse har aftalt en løsning, kan kunden bringe vores eksklusive optimeringsret til ophør med 10 bankdages skriftligt varsel. Betaler vi alle forfaldne, ubestridte restancer inden den endelige ophørsdato, genoprettes retten som udgangspunkt, medmindre der er tale om gentagen eller grov misligholdelse. Kunden er altså ikke låst fast: i sidste ende kan kunden selv afslutte vores ret til at råde over anlægget.

Når den eksklusive optimeringsret er ophørt, er anlægget frit stillet. Kunden kan lade en anden aktør overtage den kommercielle drift, bruge anlægget til egne formål efter nærmere aftale, eller lade det stå. Ejerskabet ændrer sig ikke undervejs.

Kunden ejer anlægget hele vejen igennem

Det centrale er, at kunden køber og ejer det fysiske BESS-anlæg efter de aftalte betalings- og overdragelsesvilkår. Ejerskabet er ikke betinget af, at vi fortsat betaler eller fortsat driver anlægget. Ophører vores optimeringsret, står den fysiske hardware fortsat som kundens ejendom.

Det gælder også i den mest alvorlige situation. Går ZynexGroup konkurs eller ophører med at kunne opfylde aftalen, bevarer kunden ejerskabet til anlægget og kan frit vælge en ny BRP, tradingpartner, aggregator eller teknisk partner. Vi skal i det omfang, det er muligt, sikre, at kunden har adgang til den nødvendige tekniske dokumentation, producentdokumentation, garantibeviser, servicehistorik, loginoplysninger og måledata, så en ny partner kan overtage.

Det, kunden ejer, er den fysiske hardware og de aftalte tekniske komponenter. Det, der ikke overdrages, er vores softwarelogik, algoritmer, handelsstrategier, optimeringsmodeller og knowhow. De kan tilhøre ZynexGroup eller vores relevante partnere. Skellet er praktisk: kunden ejer aktivet, mens den kommercielle motor bag optimeringen følger den, der driver den.

Fordi kunden ejer et fysisk aktiv, har ejerskabet også værdi i en finansieringsdialog. Kunden må pantsætte anlægget som led i almindelig finansiering, forudsat at en panthaver respekterer vores rettigheder i aftaleperioden, og pantsætning skal drøftes med os først. Det er ikke et løfte om bankgodkendelse, men en konsekvens af, at der står et ejet aktiv bag.

Hvad ZynexGroup skylder efter et ophør, og hvad vi ikke skylder

Her er det vigtigt at være præcis, også hvor det ikke er den mest sælgende formulering. Ved ophør af vores eksklusive optimeringsret skal vi betale alle forfaldne, ubestridte beløb samt forholdsmæssig betaling frem til ophørsdatoen.

Vi skylder derimod ikke automatisk de resterende faste rådighedsbetalinger for perioden efter ophørsdatoen. Det gælder, medmindre parterne skriftligt aftaler andet, eller andet følger af ufravigelig ret. Med andre ord: kunden får det, der er optjent frem til ophøret, men ikke pr. automatik hele det tilbageværende beløb, som en fuldt gennemført seksårig aftale ellers ville have givet. At skrive andet ville være at love mere, end aftalen dækker.

Til gengæld står kunden ikke tilbage med ingenting. Kunden står tilbage med et anlæg, kunden ejer, og med friheden til at lade en anden aktør skabe værdi af det fremover. Det er forskellen mellem at have et betalingsløfte og at have et aktiv.

Derfor ligger sikkerheden i ejerskabet, ikke i en bankgaranti

Dette er artiklens vigtigste punkt, og vi vil sige det tydeligt. Kundens sikkerhed i vores model ligger først og fremmest i, at kunden ejer den fysiske hardware. Den ligger ikke i en bankgaranti. Vi stiller ikke en bankgaranti, en garanti fra et moderselskab, en escrow-konto eller anden ekstern sikkerhed for den faste betaling, og vi mener, det er mere redeligt at sige det direkte end at antyde en tryghed, der ikke findes.

Grunden til, at ejerskab er en stærk position, findes i almindelig dansk konkursret. Den, der ejer en konkret ting, er i konkursretlig forstand separatist og dermed ikke bundet af den såkaldte konkursorden. Det betyder i praksis, at en genstand, der tilhører en anden end den konkursramte, som udgangspunkt ikke kan inddrages i konkursmassen, men skal udleveres til den berettigede. Rammen for hele denne fordeling findes i de danske konkursregler.

Sammenlign det med situationen for den, der blot har et pengekrav mod en konkursramt part. Ved en konkurs fordeles bøts midler blandt fordringshaverne, og en fordring uden sikkerhed dækkes kun med en dividende af det, der er tilbage. Et rent pengekrav anerkendes som udgangspunkt kun som et simpelt krav og giver ikke samme stilling som ejerskab til en konkret ting. Forskellen er reel: en ejer kan udtage sin egen genstand, mens en simpel fordringshaver må dele det, der måtte være tilbage, med alle andre usikrede kreditorer.

Det er præcis derfor, vores model bygger på, at kunden ejer anlægget. Hvis trygheden alene hvilede på et løfte om betaling, ville kunden i en yderste situation stå som simpel fordringshaver. Fordi kunden i stedet ejer et fysisk aktiv, er kundens position knyttet til noget, kunden faktisk kan råde over, uanset hvordan det går med den kommercielle optimering.

Begrænsninger og forudsætninger

Denne gennemgang beskriver et generelt princip og en aftalt proces, ikke en garanti for et bestemt økonomisk udfald i alle tænkelige tilfælde. Et par forbehold hører med.

For det første angår hele processen forfaldne og ubestridte beløb. Er der en reel uenighed om, hvorvidt et beløb er forfaldet, må det afklares efter aftalens almindelige regler, før misligholdelsesforløbet er relevant.

For det andet er den konkursretlige beskyttelse af en ejer et generelt udgangspunkt. I en konkret tvist kan udfaldet afhænge af de nærmere omstændigheder, herunder om ejerskabet er klart og dokumenteret. Derfor er det en første betingelse for hele modellen, at ejerskabet til anlægget er entydigt efter de aftalte vilkår.

For det tredje siger den eksterne konkursret intet om ZynexGroups aktuelle økonomi, og statistikken om konkurser siger intet om vores egen situation. De understøtter alene det generelle punkt, at det er stærkere at eje et aktiv end at have et betalingsløfte. Vi nævner det, fordi det er det ærlige grundlag for kundens tryghed, ikke fordi vi udtaler os om sandsynligheder.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

I en indledende vurdering lægger vi vægt på at gøre netop disse forhold gennemsigtige, før der skrives under. Vi gennemgår ejerskabsvilkårene, betalingsstrukturen og misligholdelsesforløbet, så en CFO, en bestyrelse eller en revisor kan se, hvor risikoen ligger, og hvad der beskytter kunden. Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg, og den beskrives på samme nøgterne måde som resten af modellen: som et kontraktuelt vilkår med de forudsætninger, der gælder, ikke som et løfte om et bestemt afkast.

Vores udgangspunkt er, at en model, der kan tåle at blive forklaret åbent, også er den model, der skaber varig tillid. Derfor forklarer vi hellere den mindre flatterende del, som at vi ikke skylder hele restbeløbet automatisk efter et ophør, end at lade den stå uklar.

Samlet perspektiv

Hvis ZynexGroup væsentligt misligholder betalingsforpligtelsen, følger aftalen et klart forløb: et skriftligt påkrav på 20 bankdage, dernæst en overgangsproces, og i sidste ende kundens mulighed for at bringe vores eksklusive optimeringsret til ophør. Kunden ejer hele vejen igennem den fysiske hardware. Vi skylder det, der er optjent frem til et eventuelt ophør, men ikke pr. automatik de resterende betalinger derefter.

Den egentlige sikkerhed ligger derfor ikke i en ekstern garanti, men i ejerskabet af anlægget, fordi en ejer i dansk konkursret står stærkere end en part, der blot har et pengekrav. Det er en mindre spektakulær, men mere holdbar form for tryghed, og det er den, vi bygger modellen på.

Få vurderet potentialet for din facilitet

Vil I have gennemgået, hvordan ejerskab, betalingsstruktur og misligholdelsesvilkår ser ud for netop jeres facilitet, kan I kontakte os for en indledende vurdering. Til en første, databaseret dialog ser vi typisk på jeres nettilslutning, forbrugsprofil og relevante historiske data, så vi sammen kan vurdere, om der er et match, før der tages næste skridt.