Hvem bærer risikoen i en BESS-aftale?

Når en virksomhed køber et industrielt BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) og indgår en aftale om, at en specialist må optimere anlæggets fleksibilitet kommercielt, er et af de første spørgsmål fra en CFO eller en bestyrelse helt naturligt: hvem bærer egentlig risikoen, hvis noget går galt?

Det er et rimeligt spørgsmål, fordi en BESS-aftale kombinerer flere ting på én gang. Kunden ejer et fysisk aktiv. Anlægget står på kundens ejendom. Og indtjeningen kommer fra energimarkeder, som svinger. Risiko er derfor ikke ét samlet begreb, men flere forskellige typer, der hører hjemme forskellige steder.

Denne artikel deler risikoen op i fire kategorier: markedsrisiko, site-risiko, teknisk risiko og ekstraordinær risiko. For hver kategori forklarer vi, hvem der som udgangspunkt bærer den i vores standardmodel, og hvad de vigtigste forudsætninger er. Formålet er ikke at love, at intet kan gå galt. Formålet er at gøre det gennemsigtigt, hvor ansvaret ligger, så beslutningen kan træffes på et oplyst grundlag.

Alle de kontraktvilkår, der nævnes her, stammer fra vores standardaftale for den seksårige model. De konkrete formuleringer, frister og grænser fremgår altid af den underskrevne aftale og dens bilag, og det er den, der gælder i den enkelte sag.

Kategori 1: Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at indtjeningen fra anlægget bliver lavere end forventet, fordi priserne på de markeder, batteriet deltager i, ændrer sig.

Den risiko er reel. Et batteri i Danmark tjener typisk penge ved at levere systemydelser som aFRR og mFRR, som er reserver, Energinet indkøber for at holde balancen mellem elforbrug og elproduktion i elnettet. Priserne på disse ydelser er ikke faste. De afhænger af udbud og efterspørgsel og kan svinge betydeligt. Da flere batterier er kommet til, er priserne på reservekapacitet flere steder faldet, fordi konkurrencen er steget, og branchen selv påpeger, at markedet for frekvensregulering hurtigt kan blive mættet, og at indtægter fra systemydelser derfor ikke kan stå alene i en robust forretningsmodel.

I vores standardmodel bærer vi som udgangspunkt denne almindelige markedsrisiko. Kunden modtager en fast kontraktuel rådighedsbetaling, der beregnes som Beregningsgrundlaget divideret med 72 og udbetales månedligt. Almindelige udsving i markedspriser, reservepriser, volatilitet og trading-performance giver ikke i sig selv ret til at reducere den betaling. Hvis markedsindtægterne i en periode er lavere end kundens faste betaling, er det som udgangspunkt vores forhold, ikke kundens.

Logikken er ligetil. Vores indtjening afhænger af, at vi kan optimere anlægget bedre end den faste betaling, vi har forpligtet os til over for kunden. Derfor er det os, der har interesse i og risiko ved markedet, mens kunden får et mere forudsigeligt cash flow. Kunden får til gengæld ikke markedsupside i de seks år.

Det er vigtigt at være præcis her. At vi bærer den almindelige markedsrisiko betyder ikke, at betalingen er uden forbehold. Den faste betaling kan blive suspenderet, reduceret eller udskudt i de tilfælde, aftalen udtrykkeligt beskriver, for eksempel ved kundeskabt utilgængelighed, manglende forsikring, fysisk skade, ophør eller ekstraordinære forhold. Almindelige markedsudsving ændrer ikke kundens faste betaling, men ekstraordinære forhold kan påvirke aftalen efter de konkrete kontraktvilkår. Det uddyber vi under kategori 4.

Kategori 2: Site-risiko

Site-risiko handler om alt det, der knytter sig til kundens egen ejendom og installation: den fysiske placering, adgangen til anlægget, kundens el-tavle og nettilslutning, forsikring og eventuelle tekniske ændringer, kunden selv foretager.

Her er udgangspunktet omvendt. Kunden ejer aktivet og er nærmest til at kontrollere sit eget site, og derfor bærer kunden som udgangspunkt risikoen for det. Konkret betyder det, at kunden sørger for egnet placering, rimelig adgang for service og fejlretning, tilstrækkelig tavle- og nettilslutningskapacitet samt de tilladelser, kunden er nærmest til at indhente. Kunden opretholder også relevant forsikring på anlægget, som er en forudsætning for driftsstart og et projektkrav i aftalens forsikringsbilag.

Der er en praktisk grund til denne fordeling. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold, vi ikke kontrollerer. Hvis en kunde graver i egne kabler, ombygger sin el-tavle eller ændrer sin nettilslutning uden at varsle os, og det gør anlægget utilgængeligt for kommerciel optimering, kan den faste rådighedsbetaling blive reduceret eller suspenderet forholdsmæssigt for den periode og den kapacitet, det påvirker. Kunden må frit udvikle sin virksomhed og ændre sit elforbrug, men skal varsle os i rimelig tid, hvis en ændring kan påvirke anlæggets måling, markedsadgang eller drift.

Site-risiko er dermed den kategori, kunden har mest direkte indflydelse på. Jo bedre siteforholdene er dokumenteret og vedligeholdt, jo mindre er risikoen for, at et lokalt forhold afbryder driften. Kortvarige afbrydelser, for eksempel et planlagt servicevindue eller et par timers utilgængelighed, medfører ikke i sig selv bortfald af en hel måneds betaling. Det er de mere vedvarende forhold, kunden bærer risikoen for, der kan påvirke betalingen, og altid kun forholdsmæssigt for den berørte periode og kapacitet.

Kategori 3: Teknisk risiko

Teknisk risiko er risikoen for fejl, skader eller nedsat ydeevne på selve anlægget og de tilhørende tekniske komponenter. Den fordeles ikke efter en fast nøgle, men efter årsag: skyldes fejlen os, producenten, installationen, kunden eller et eksternt forhold?

Princippet er, at den part, der er årsag til fejlen, bærer den. Skyldes en fejl vores styring, dispatch, integration eller software, er det os, der udbedrer den, herunder mangelfulde måledata, der stammer fra vores eget udstyr. Skyldes en fejl kundens indgreb, kundens siteforhold eller kundens infrastruktur, ligger ansvaret hos kunden. Fejl på selve batteriets celler kan være dækket af producentens garanti, og skader kan være dækket af forsikringen, hvor selvrisikoen som udgangspunkt betales af den part, der har forårsaget skaden.

Et konkret eksempel er batteriets sundhedstilstand, State of Health (SoH), som er et mål for, hvor stor en del af den oprindelige kapacitet der er tilbage. Vores model er bygget op om en SoH-grænse på 80 % ved aftaleperiodens udløb og et loft på 6.000 fulde ækvivalente cyklusser inden for producentens rammer. Hvis anlægget ved udløb ligger under 80 %, fordi vores kommercielle brug har overskredet de aftalte cyklus- eller garantigrænser, er det os, der for egen regning skal bringe anlægget tilbage til mindst 80 %. Ligger det under 80 % uden at vi har overskredet grænserne, håndteres det efter producentgarantien. Den faktiske restkapacitet efter seks år afhænger af den dokumenterede SoH og driftshistorikken og kan ikke fastsættes generelt på forhånd.

Teknisk risiko er altså ikke et spørgsmål om, hvem der ejer anlægget, men om hvad der konkret er årsag til et problem. Det kræver dokumentation, og derfor indgår måling, overvågning og en teknisk opgørelse af SoH som faste elementer i aftalen.

Kategori 4: Ekstraordinær risiko

Den fjerde kategori dækker de sjældne, men alvorlige forhold, der ligger uden for begge parters normale kontrol: force majeure, lovændringer, myndighedspåbud, cyberangreb mod kritisk infrastruktur og elnetkollaps.

Disse forhold er reelle. Et regionalt elnetkollaps er sjældent, men det kan ske: strømafbrydelsen på Den Iberiske Halvø den 28. april 2025 var den mest alvorlige blackout på det europæiske elsystem i over 20 år. Cyberangreb mod kritisk infrastruktur er også en anerkendt risiko, og der findes i dag danske regler om beredskab og cybersikkerhed for virksomheder, der er væsentlige for energiforsyning og energimarkeder, som sammen med NIS 2-reglerne fastlægger krav til blandt andet forsyningskritiske systemer.

Det centrale er, hvordan sådanne forhold håndteres i aftalen. De udløser ikke en automatisk bortfald af alle forpligtelser. I stedet gælder et forholdsmæssigt princip: hvis et ekstraordinært forhold gør det ulovligt, teknisk umuligt eller sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at bruge anlægget kommercielt, skal parterne først forsøge at finde en praktisk løsning, for eksempel teknisk tilpasning eller ny markedsadgang. Kun hvis forholdet ikke med rimelige midler kan afhjælpes, kan den berørte del af aftalen blive justeret, suspenderet, reduceret eller udskudt, og kun for den faktiske periode og den faktiske kapacitet, det påvirker. Allerede forfaldne betalinger påvirkes som udgangspunkt ikke.

Forskellen på kategori 1 og kategori 4 er derfor vigtig. Et almindeligt prisfald på markedet er vores risiko og rører ikke kundens faste betaling. Et ekstraordinært forhold som et myndighedspåbud eller et elnetkollaps er ikke nogen af parternes skyld og håndteres efter de særlige vilkår, forholdsmæssigt og midlertidigt for det, der konkret er ramt.

Et ord om markedsadgang

Et beslægtet spørgsmål er, hvem der sørger for, at anlægget overhovedet kan komme ind på markederne. Her er det vigtigt ikke at love for meget.

Vi koordinerer og arbejder for markedsadgang gennem vores valgte balanceansvarlige part (BRP) eller tradingpartner. Men adgang er ikke noget, en enkelt aktør ubetinget kan garantere. Deltagelse i balancemarkeder kræver, at anlægget består en prækvalifikation, og at der står en balanceansvarlig part bag, efter de fælles EU-regler for elmarkedet. Prækvalifikationen verificerer, at anlægget lever op til systemoperatørens krav, før der kan leveres balanceringsydelser. Rammen er reguleret: i Danmark godkender Forsyningstilsynet som uafhængig regulator Energinets metoder for køb af systemydelser og for markedsaktørers adgang til nettene.

Markedsadgang afhænger derfor af flere ting på én gang: tekniske krav, prækvalifikation, siteforhold, den valgte BRP eller tradingpartner, netselskabet og den gældende regulering. Hvis manglende adgang skyldes vores forhold, skal vi uden unødigt ophold søge det afhjulpet. Skyldes det kundens forhold eller forhold uden for rimelig kontrol, følger håndteringen de kategorier, der er beskrevet ovenfor.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vores tilgang er at gøre risikofordelingen konkret, før en aftale indgås, i stedet for at pakke den ind. I praksis betyder det, at vi gennemgår siteforhold, nettilslutning og forsikringskrav sammen med kunden, og at vi beskriver, hvordan de fire kategorier af risiko fordeles i den konkrete aftale.

Vi tager den almindelige markedsrisiko i standardmodellen, fordi vores forretning bygger på, at vi kan optimere anlægget kommercielt. Kunden ejer det fysiske anlæg efter de aftalte betalings- og overdragelsesvilkår, mens softwarelogik, algoritmer, handelsstrategier og optimeringsmodeller ikke overdrages. Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg, som forudsætter, at kunden deltager i markedsoptimeringen, og som gælder inden for de vilkår, aftalen beskriver. Måling, overvågning og teknisk dokumentation indgår, så det er muligt at afgøre, hvad der er årsag til et eventuelt problem, og dermed hvem der bærer den tekniske risiko.

Samlet perspektiv

Risiko i en BESS-aftale er ikke ét tal, men en fordeling. I vores standardmodel bærer vi den almindelige markedsrisiko, kunden bærer risikoen for sit eget site, den tekniske risiko fordeles efter årsag, og de ekstraordinære forhold håndteres forholdsmæssigt efter aftalens særlige vilkår.

Den ærlige konklusion er, at ingen model fjerner al risiko. Det, en god aftale kan gøre, er at placere hver type risiko der, hvor den hører hjemme, og beskrive, hvad der sker i de tilfælde, hvor noget afviger fra det normale. Almindelige markedsudsving ændrer ikke kundens faste betaling. Ekstraordinære forhold kan påvirke aftalen, men efter konkrete, afgrænsede regler, ikke som en generel usikkerhed.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Hvis I overvejer et industrielt BESS-anlæg og vil forstå, hvordan risikofordelingen ser ud i jeres konkrete tilfælde, kan vi tage en databaseret dialog om det.

Vi ser typisk på jeres nettilslutning, forbrugsprofil og siteforhold og bruger det til en indledende vurdering af, om der er et match, og hvordan de fire kategorier af risiko fordeler sig for netop jeres anlæg. I er velkomne til at kontakte os.