Idriftsættelse, test og overdragelse: Hvornår er anlægget driftsklart?

Når et industrielt BESS-anlæg (battery energy storage system) står færdigt på fundamentet, med moduler, tavle og kabler på plads, er det ikke det samme som, at det er driftsklart. Skiftet fra installation til drift er let at undervurdere, og det er både teknisk, fordi anlægget skal afprøves og godkendes, før det må levere strøm, og kontraktuelt, fordi et projekt her går fra at være under opførelse til at være i drift.

Denne artikel gennemgår den fase: funktionstesten, kommunikationstjekket, netselskabets endelige godkendelse, hvornår markedsdeltagelsen kan begynde, hvordan en eventuel backup-funktion afprøves, og hvad kunden modtager ved overdragelsen. Det fysiske forberedelsesarbejde og selve ansøgningen hos netselskabet har hver deres artikel i guiden, så her er fokus på det sidste stykke vej, før anlægget er i drift.

Fra fysisk færdig til driftsklar

At anlægget er fysisk installeret betyder, at hardwaren er på plads. At det er driftsklart betyder, at det er afprøvet, godkendt og sat i drift. Mellem de to tilstande ligger idriftsættelsen, og et batteri kan ikke bare tændes, når det er stillet op. Fordi det både trækker strøm fra nettet og sender strøm tilbage, er der en kæde af tekniske kontroller og formelle tilladelser, der skal være på plads, før det må gøre nogen af delene. Det er i den fase, kæden bliver gennemgået led for led, og ansvaret gradvist flytter sig fra et byggeprojekt til en driftsaftale.

Funktionstest og kommunikationstjek

Det første led er en funktionstest af anlægget. Her afprøves det, at modulerne, tavlen og styringen fungerer sammen som planlagt, og at anlægget reagerer, som det skal, på de kommandoer, det får. Det er en kontrol af, at den fysiske installation ikke bare er korrekt monteret, men også virker efter hensigten.

Ved siden af funktionstesten står kommunikationstjekket. Et industrielt BESS-anlæg styres og overvåges via software, og flere systemer skal derfor kunne tale sammen: anlægget skal kommunikere med vores overvågningssystem, og hvis virksomheden har sin egen styring, som anlægget skal spille sammen med, skal den forbindelse også afprøves. Uden en stabil forbindelse kan anlægget hverken overvåges eller styres korrekt, og kommunikationen er derfor et selvstændigt punkt på listen over, hvad der skal virke, før anlægget er driftsklart.

Netselskabets godkendelse: måler, spændingssætning og tilladelse

Det led, der oftest afgør, hvornår anlægget reelt kan sættes i drift, er netselskabets godkendelse. Den følger en fast rækkefølge, som netselskaberne selv beskriver, og består af flere trin. Kundens el-installatør færdigmelder anlægget i netselskabets system og aftaler tid for, at elmåleren kan sættes op, hvorefter netselskabet tillader, at anlægget spændingssættes, og måleren monteres. Installatørens færdigmelding er samtidig kundens dokumentation for, at arbejdet er udført lovmæssigt korrekt. En forudsætning er, at den tekniske dokumentation er indsendt og godkendt af netselskabet, før anlægget kan sættes i drift.

Måleren er et forhold for sig. Fordi et batteri både aftager og leverer strøm, skal afregningsmåleren konfigureres til tovejsmåling, før batteriet må levere strøm til nettet, så både det, anlægget trækker, og det, det sender tilbage, kan måles hver for sig. Det er el-installatøren, der sørger for det i forbindelse med tilmeldingen. Netselskabet skal desuden have godkendt den indsendte dokumentation, før batteriet må modtage eller levere energi til elnettet. Målingen er dermed ikke en formalitet efter driftsstart, men en betingelse for at fødes ind på nettet.

For et batteri kommer der et ekstra led oven i den almindelige idriftsættelse: en testfase. Netselskabet tildeler først en midlertidig nettilslutningstilladelse, hvorunder anlæggets tekniske egenskaber afprøves og dokumenteres, og først når afprøvningerne er godkendt, gives den endelige nettilslutningstilladelse, hvorefter anlægget er fuldt tilsluttet. Formålet er konkret: testen skal sikre, at anlægget ikke påvirker elnettet og de øvrige kunder negativt, for et anlæg, der ikke overholder de tekniske krav, kan give blink eller flimren hos naboerne eller i værste fald utilsigtede afbrud. For tidsplanen er pointen, at et anlæg først må bruges, når der foreligger en endelig nettilslutningstilladelse, som forudsætter både dokumentation og prøvning. Det er dette skridt, der markerer, at anlægget er teknisk driftsklart set fra nettets side.

Markedsdeltagelse: et selvstændigt skridt efter tests

Når anlægget er godkendt til drift, opstår spørgsmålet om markedsdeltagelse, altså den kommercielle optimering, hvor anlægget handler fleksibilitet i elmarkederne. For et nøglefærdigt anlæg med minimum to moduler faciliterer vi den del via en aggregeringspartner, og den kan først begynde, når de tekniske tests er gennemført.

Her er det værd at være præcis om, hvad adgangen til markedet kræver, og hvad vi selv er. Adgang til markederne for systemydelser forudsætter, at anlægsejeren samarbejder med en balanceansvarlig eller en systemydelsesleverandør, eller alternativt selv bliver det, og at anlægget er prækvalificeret, altså testet og godkendt af Energinet, så det lever op til de tekniske krav for det pågældende marked. Vi er ikke selv balanceansvarlige. Vores rolle er at koordinere markedsdeltagelsen gennem en aggregeringspartner, der har den rolle, mens selve markedsadgangen afhænger af prækvalifikationen og af de tekniske krav for det konkrete marked. Der er derfor ikke tale om en adgang, der følger automatisk af, at anlægget er stillet op.

At en specialiseret partner håndterer den del, hænger sammen med, hvordan en batteriforretning ser ud i praksis. Indtægter fra systemydelser kan sjældent stå alene, og en robust model inddrager typisk også spot- og intradaymarkederne, hvor volumen og prisudsving er større. Det er den slags løbende optimering på tværs af markeder, en aggregeringspartner varetager.

For et enkeltmodul, som en virksomhed kan købe uden den fulde pakke, ser billedet anderledes ud. Her leverer vi driftsdokumentation, men ikke den samlede markedspakke, og kunden står selv for markedsdeltagelsen. De to spor er ikke det samme.

Backup og kritiske laster: en funktion, der skal afprøves

Nogle anlæg designes til også at kunne fungere som backup for udvalgte kritiske laster, ofte i kombination med en STS (Static Transfer Switch), en komponent, der kan skifte en kritisk last mellem to strømkilder. Er det tilvalgt, hører der et ekstra punkt til idriftsættelsen: funktionen bør afprøves konkret, ikke antages at virke, fordi den er installeret.

Baggrunden er velkendt fra beredskabsområdet. Uden øvelser og test er risikoen for fejl og mangler i en nødforsyning stor, og et anlæg, der ikke er afprøvet, kan i værste fald give en falsk tryghed, fordi det ser ud til at være på plads, men ikke nødvendigvis leverer, når det skal. En backup-test ved idriftsættelsen viser, om designet rent faktisk holder. Selve beslutningen om backup, STS og reserveret kapacitet er et selvstændigt teknisk valg, som vi behandler fra en produktionssikkerheds-vinkel andetsteds i vores materiale.

Overdragelse: hvad kunden modtager

Når anlægget er testet, godkendt og sat i drift, sker overdragelsen. Den falder i vores model sammen med, at den sidste del af betalingen forfalder ved driftsstart. Det, kunden modtager, er tre konkrete ting.

• Driftsdokumentation: Kunden får den dokumentation, der hører til at eje og drive anlægget, herunder den formelle færdigmelding fra el-installatøren, som er dokumentationen for, at arbejdet er udført lovmæssigt korrekt.
• Adgang og et anlæg i drift: Anlægget er sat i drift og overvåges af vores system, og kunden har som ejer adgang til anlægget på sin grund.
• Én fast kontaktperson: Gennem hele forløbet har virksomheden haft én fast kontaktperson hos os, og det er den samme person, der kender projektet, når det går over i drift.

Der er ét forhold, det er værd at være ærlig om. Overdragelsen indebærer ikke en kundeportal med login eller et dashboard, hvor kunden selv kan følge anlægget i realtid. Det er ikke en del af det, vi leverer ved idriftsættelse i dag. Overvågningen er en driftsopgave, vi udfører gennem vores eget system, og kontakten går gennem den faste kontaktperson.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi behandler idriftsættelsen som en selvstændig fase med sin egen tjekliste, ikke som en afslutning, der klarer sig selv. Funktionstesten, kommunikationstjekket og netselskabets godkendelse koordinerer vi sammen med el-installatøren, og markedsdeltagelsen sætter vi først i gang, når testene er gennemført. Det, vi kan stå inde for, er, at anlægget først meldes driftsklart, når det faktisk er afprøvet og godkendt.

Begrænsninger og forudsætninger

Idriftsættelsen indeholder forhold, der ligger uden for både vores og kundens kontrol. Netselskabets godkendelse følger netselskabets egen proces, og der findes ikke en fast dato for, hvornår den midlertidige eller endelige tilladelse foreligger. Selve opsætningen og testen tager typisk omkring syv dage, men det er et orienterende estimat til planlægningsbrug, ikke en garanteret dato, og den samlede tidsplan er beskrevet i guidens artikel om forløbet fra underskrift til driftsstart.

Vi kan forberede og styre idriftsættelsen grundigt, men vi kan hverken fastsætte netselskabets tidshorisont eller garantere en bestemt dato for markedsstart. Markedsadgangen afhænger som nævnt af prækvalifikation og tekniske krav og følger derfor ikke automatisk med anlægget, og en eventuel backup-funktion er kun driftsklar, hvis den er afprøvet. De forhold ændrer ikke ved, at anlægget kan være teknisk i drift, men de påvirker, hvornår den fulde værdi er tilgængelig.

Samlet perspektiv

Et anlæg er driftsklart, når kæden fra fysisk færdig til drift er gennemgået: en funktionstest, et kommunikationstjek, en afregningsmåler sat til tovejsmåling, og netselskabets godkendelse, der for et batteri omfatter både en midlertidig og en endelig nettilslutningstilladelse. Først derefter kan markedsdeltagelsen begynde, faciliteret via en aggregeringspartner og afhængig af prækvalifikation, og en eventuel backup-funktion er kun driftsklar, når den er afprøvet. Ved overdragelsen modtager kunden driftsdokumentation, et anlæg i drift og en fast kontaktperson. En virksomhed, der kender de skridt på forhånd, ved både, hvad der skal ske, før anlægget er driftsklart, og hvorfor der ikke kan sættes en fast dato på det sidste stykke vej.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Overvejer I et industrielt BESS-anlæg, hører idriftsættelsen med til det, der bliver konkret, når et projekt nærmer sig driftsstart: hvad der skal testes og godkendes, og hvornår anlægget kan begynde at levere. Vi bruger jeres nettilslutning, forbrugsprofil og historiske forbrugsdata til en indledende vurdering af, om der er et match, og til at tage en databaseret dialog om, hvordan et forløb frem mod driftsstart realistisk ville se ud hos jer. I er velkomne til at kontakte os her.