Naar sol og vind producerer uden lagring: Markeds- og netkonsekvenser for industrielle forbrugere

Danmark producerer i perioder mere strøm fra sol og vind, end der bliver brugt. Det lyder som en ren fordel, og på mange måder er det også en styrke. Men når produktionen fra sol og vind ikke kan lagres eller flyttes, får det konkrete konsekvenser for både priserne og nettet. For industrielle forbrugere er de konsekvenser både en udfordring og en mulighed.

Denne artikel ser på, hvad der sker på markedet og i nettet, når vedvarende energi produceres uden lagring. Vi går et skridt dybere på markedssiden end vores tidligere artikel om emnet og ser på, hvorfor lagring bliver systemrelevant, og hvilke valg en industriel forbruger har, når produktionen svinger mere og mere.

Overskud og lave priser

Elprisen afspejler balancen mellem udbud og efterspørgsel time for time. Den fastsættes på day-ahead-markedet dagen før driftsdøgnet, hvor bud fra hele det nordiske og europæiske marked matches, som Nord Pool beskriver. Når sol og vind producerer meget samtidig med lavt forbrug, bliver der rigeligt af strøm, og prisen falder. I perioder kan den falde helt til nul eller blive negativ. Antallet af timer med meget lave priser har været stigende, blandt andet fordi solproduktionen trykker priserne ned midt på dagen, som beskrevet i Energinets Electricity Market Report 2025.

Omfanget er betydeligt. I 2024 dækkede sol og vind en stor del af det danske elforbrug, og i en betydelig andel af årets timer oversteg produktionen fra sol og vind det samlede forbrug, jf. Energinets gennemgang af året 2024. Prisen på strøm afspejler den situation: i overskudstimerne er strømmen billig, mens den er dyrere, når sol og vind ikke leverer.

Hvorfor lagring bliver systemrelevant

Problemet med overskud er ikke, at der er for meget grøn strøm. Det er, at strømmen skal bruges eller flyttes i samme øjeblik, den produceres, hvis den ikke kan lagres. Kan overskuddet hverken aftages lokalt eller føres væk gennem nettet, kan en del af den vedvarende produktion blive nedreguleret. At reducere denne nedregulering er et af de forhold, Energinet arbejder med, jf. redegørelsen for elforsyningssikkerhed.

Det er her, lagring bliver relevant på systemniveau. Et batteri kan optage energi i de timer, hvor der er overskud og prisen er lav, og levere den igen, når behovet er der, og prisen er højere. Dermed flytter det energi i tid og gør en større del af den vedvarende produktion anvendelig. Jo mere variabel produktionen bliver, jo mere værdi får evnen til at flytte energi fra overskudstimer til underskudstimer.

Udviklingen går kun én vej. Efterhånden som mere sol og vind kommer til, bliver forskellen mellem overskuds- og underskudstimer større, og dermed også prisudsvingene. Det er baggrunden for, at fleksibilitet og lagring ikke bare er en aktuel mulighed, men en voksende del af, hvordan et elsystem med meget vedvarende energi kommer til at fungere. For den enkelte virksomhed betyder det, at et redskab til at håndtere svingende priser sandsynligvis bliver mere værd over tid, ikke mindre.

Industriens valg: forbrug, lagring og aftaler

For en industriel forbruger er der grundlæggende tre måder at forholde sig til den svingende produktion på, og de udelukker ikke hinanden.

Den første er at flytte forbruget. En virksomhed, der kan lægge en del af sit forbrug i de timer, hvor strømmen er billig, kan drage nytte af overskuddet direkte. Det kræver, at processerne kan flyttes i tid, hvilket ikke altid er muligt.

Den anden er at lagre. Et batteri gør det muligt at optage billig strøm i overskudstimer og bruge eller sælge den senere, uafhængigt af hvornår produktionen falder. Det giver fleksibilitet, også for processer, der ikke selv kan flyttes.

Den tredje er at indgå langsigtede aftaler. Gennem en langsigtet elkøbsaftale, en såkaldt power purchase agreement, kan en virksomhed sikre sig en mere stabil pris over tid frem for at være fuldt eksponeret mod spotmarkedets udsving. Europa-Kommissionen fremhæver netop den slags aftaler som en del af et mere robust elmarked.

De tre veje kan kombineres, og hvilken vægt de skal have, afhænger af virksomhedens forbrugsmønster og processer. En virksomhed med et fleksibelt forbrug kan lægge vægten på at flytte forbrug, mens en med stive, kontinuerlige processer i højere grad må se på lagring eller aftaler. Pointen er, at variabel produktion ikke kun er en risiko for højere priser i visse timer, men også en mulighed for at udnytte de billige timer, hvis man har et redskab til det. Uden et sådant redskab er virksomheden blot prismodtager på et marked, der svinger mere og mere.

Batteriet som buffer

Et batteri fungerer i den sammenhæng som en buffer mellem produktion og behov. Det udjævner forskellen mellem, hvornår strømmen er billig og rigelig, og hvornår virksomheden har brug for den. På den måde kan et anlæg både reducere følsomheden over for prisudsving og bidrage til, at mere af den vedvarende produktion bliver brugt frem for nedreguleret. Hvor stor den effekt bliver, afhænger af batteriets størrelse i forhold til forbruget og af, hvor systematisk prisforskellene falder, og det er netop den vurdering, der bør ligge til grund for en dimensionering.

Den grønne profil, der kan følge af at udnytte overskudsstrøm bedre, hører til en anden pillar, hvor vi behandler bæredygtighed konkret og afgrænset. Her er pointen den markedsmæssige: et batteri er et redskab til at håndtere en produktion, der svinger, og til at flytte energi derhen, hvor den har værdi.

Grænserne for, hvad et batteri løser

Det er vigtigt at holde fast i, hvad et batteri ikke gør. Et enkelt anlæg ændrer ikke den overordnede balance mellem produktion og forbrug i systemet, og det fjerner ikke behovet for netudbygning eller for andre former for fleksibilitet. Det, det kan, er at give den enkelte virksomhed en bufferkapacitet og at bidrage lokalt til, at overskud udnyttes bedre.

De store, systemiske spørgsmål om overskud, nedregulering og netkapacitet løses gennem en kombination af netudbygning, marked og fleksibilitet på tværs af mange aktører. Et batteri på egen matrikel er en brik i det billede, ikke hele løsningen. Vi er derfor tilbageholdende med at fremstille et anlæg som et svar på systemets samlede udfordring med variabel produktion.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi vurderer, hvordan et batteri konkret kan bruges som buffer på den enkelte lokation. Det afhænger af forbrugsprofilen, af hvornår virksomheden bruger mest strøm, og af hvor store prisudsvingene er hen over døgnet. På det grundlag tager vi en databaseret dialog om, hvad et anlæg realistisk kan bidrage med, både til virksomhedens økonomi og til en bedre udnyttelse af den vedvarende produktion.

Samlet perspektiv

Når sol og vind producerer uden lagring, opstår der overskud, lave og til tider negative priser, og en risiko for, at grøn produktion bliver nedreguleret. Lagring bliver systemrelevant, fordi den kan flytte energi fra overskudstimer til de timer, hvor behovet og prisen er højere. For industrielle forbrugere er der flere veje at gå: flytte forbrug, lagre eller indgå langsigtede aftaler.

Den brugbare pointe er, at et batteri kan fungere som en buffer, der både dæmper prisfølsomheden og hjælper med at udnytte overskudsstrøm, men at det er en lokal brik i et større systemisk billede. Værdien opstår, når anlægget dimensioneres til virksomhedens konkrete forbrug og til de faktiske udsving på markedet, ikke ud fra en generel forventning om, at overskudsstrøm i sig selv giver en gevinst.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvordan et industrielt BESS-anlæg kan fungere som buffer for jeres forbrug, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.