Nettilslutning: Sådan fungerer ansøgningen hos netselskabet

Et industrielt BESS-anlæg (battery energy storage system) skal tilsluttes det kollektive elnet, før det kan bruges. Den tilslutning kommer ikke af sig selv, men gennem en ansøgning hos det lokale netselskab, altså den virksomhed, der ejer og driver eldistributionsnettet i området. For en beslutningstager er den proces ofte usynlig, indtil den bliver en tidsfaktor i projektet. Den handler ikke om selve batteriet, men om et aftaledokument, nogle tekniske bilag og en sagsbehandling, hvis varighed ikke kan aflæses på forhånd.

Denne artikel gennemgår, hvordan ansøgningen om nettilslutning fungerer i praksis: hvornår den udløses i forløbet, hvilken dokumentation der skal indsendes, hvem der gør hvad, hvorfor behandlingstiden varierer, og hvad der sker, hvis kapaciteten i nettet ikke rækker. Selve spørgsmålet om, hvorfor en nettilslutning på omkring 400A er et praktisk pejlemærke for, hvornår et anlæg giver mening, er behandlet i sin egen artikel her i guiden og gentages ikke her.

Hvornår ansøgningen udløses i projektet

Ansøgningen hos netselskabet hører ikke til de allerførste skridt. Den forudsætter, at anlæggets omfang er afklaret: hvor meget effekt anlægget skal kunne trække og sende, hvor på matriklen det placeres, og hvilket tilslutningspunkt der er behov for. Det ligger efter den indledende dialog og den kontrakt, der fastlægger det nøglefærdige forløb, som vi beskriver særskilt i guiden. Først når rammen er kendt, giver det mening at gå til netselskabet med en konkret sag.

I praksis kører netprocessen parallelt med resten af projektet. Mens batteriet er bestilt og er under produktion og transport, arbejder vi sammen med en autoriseret el-installatør på at forberede og indsende den dokumentation, netselskabet skal bruge, og på at få fastlagt tilslutningspunktet. Netansøgningen er dermed ikke et enkeltstående skridt, men et spor, der løber sideløbende med det fysiske forberedelsesarbejde på sitet, indtil anlægget kan sættes i drift. Det er også et af de spor, der kan blive en flaskehals, fordi tidshorisonten ligger uden for det, en leverandør selv kan styre.

Det typiske udgangspunkt: en eksisterende tilslutning

For de fleste industrielle turnkey-projekter hos os bygger netprocessen på en eksisterende nettilslutning på adressen. Virksomheden har ofte allerede et leveringsomfang på 400A eller derover, og opgaven er som regel at få en ændret nettilslutningsaftale, ikke at anlægge en helt ny fysisk forbindelse til elnettet. Det centrale er typisk at få aftalt indfødningsomfang, tovejsmåling og de tekniske vilkår, så anlægget lovligt både kan trække og sende strøm. Den type sagsbehandling kan stadig tage tid, men den er et andet forløb end fysisk udbygning af nettet, som beskrives længere nede som et sjældnere undtagelsestilfælde. På sitet kan der samtidig skulle etableres ny eltavle og kabler, men det er arbejde på virksomhedens egen installation og ikke det samme som at udvide netselskabets net.

Nettilslutningsaftalen: dokumentet, der fastlægger rammen

Kernen i en nettilslutning er et aftaledokument. Netselskabet udarbejder en nettilslutningsaftale, i nogle processer kaldet et bestillerbrev, hvor samtlige forhold omkring adgangen til det kollektive elnet er beskrevet. Det gælder både når en eksisterende aftale skal ændres med nyt indfødningsomfang til et batteri, og i de sjældnere tilfælde, hvor nettet fysisk skal bygges ud eller forstærkes. Det er her, rammen for anlægget bliver fastlagt, og det er derfor et af de vigtigste dokumenter i hele forløbet.

Tre elementer i aftalen er centrale for et batteri. Det første er tilslutningspunktet, altså det sted, hvor installationen kobles til det kollektive elnet. Det er netselskabet, der anviser punktet ud fra en samlet vurdering af kapaciteten i nettet og af omkostningerne ved de forskellige tilslutningsmuligheder. Punktet er dermed ikke noget, kunden selv vælger. Det andet er leveringsomfanget, som beskriver, hvor meget effekt anlægget må trække fra nettet, angivet i ampere eller kilowatt. Det tredje er indfødningsomfanget, som beskriver, hvor meget effekt anlægget må sende tilbage til nettet.

Netop den sidste del gør et batteri anderledes end et almindeligt forbrugsanlæg. Fordi et batteri både trækker og sender strøm, kræver en tilslutning, at der aftales både et leveringsomfang og et indfødningsomfang, altså rettigheder i begge retninger. Ud over de tre elementer beskriver aftalen også ejer- og driftsansvarsgrænsen, de fysiske og tekniske krav, etablering af afregningsmåling og betalingen. Ansøgningen handler derfor reelt om at nå frem til denne aftale.

Dokumentation og tekniske bilag

Vejen til aftalen går gennem en installationsblanket, i daglig tale kaldet en ISB. Kundens el-installatør skal udfylde og indsende en ISB til netselskabet så tidligt i processen som muligt, fordi det er en forudsætning for, at installationen kan sluttes til nettet, at der kan vælges en el-leverandør, og at der kan sættes en måler op. Det er vigtigt, at oplysningerne i ISB stemmer overens med det, der står i nettilslutningsaftalen, så de to dokumenter beskriver det samme anlæg.

At det er en el-installatør, der står for den tekniske indsendelse, er ikke en tilfældighed. Arbejde på de faste elinstallationer må kun udføres af en autoriseret installatørvirksomhed, som er godkendt af myndighederne, og det er derfor den autoriserede virksomhed, der leverer den nødvendige tekniske dokumentation til netselskabet. For solceller og batterier skal denne dokumentation vise, at anlægget overholder de gældende tekniske krav for netop den type anlæg. En del af den vurdering er lettet gennem en brancheordning, hvor bestemte enheder på forhånd er gennemgået for, om de overholder de danske netkrav, så netselskabet ikke behøver at gennemgå hvert enkelt anlæg i detaljen.

Et sidste teknisk forhold er målingen. Før et batteri må levere strøm til nettet, skal afregningsmåleren konfigureres til tovejsmåling, så både det, anlægget trækker, og det, det sender tilbage, kan måles hver for sig. Også dette hører til el-installatørens opgaver i forbindelse med tilmeldingen af anlægget. Samlet set består ansøgningen altså ikke af én blanket, men af en nettilslutningsaftale, en ISB og den tekniske dokumentation, der viser, at anlægget kan tilsluttes forsvarligt.

Hvem gør hvad i ansøgningen

For en beslutningstager er det væsentlige spørgsmål ofte, hvor meget virksomheden selv skal håndtere. I vores nøglefærdige model forbereder og håndterer vi netansøgningen sammen med el-installatøren, så virksomheden ikke selv skal finde rundt i netselskabets systemer eller stå for den tekniske dialog. Det er en del af koordineringen, en kunde betaler for.

Der er dog en grænse, som er værd at kende. En nettilslutningsaftale er en aftale mellem kunden som anlægsejer og netselskabet, ikke mellem netselskabet og os. Det er altså kunden, der som ejer af anlægget er den formelle aftalepart over for netselskabet, mens vi forbereder grundlaget og koordinerer forløbet frem mod aftalen. I praksis mærker kunden det som en enkel opgave, fordi arbejdet er gjort på forhånd, men det er stadig anlægsejeren, der står som part i selve aftalen. Igennem hele forløbet har virksomheden én fast kontaktperson hos os, så den samme person kender projektet fra den indledende dialog til den løbende dialog med netselskab og el-installatør.

Selve afgørelsen ligger hos netselskabet, som anviser tilslutningspunktet, fastlægger de tekniske vilkår og i sidste ende afgør, på hvilke betingelser anlægget kan tilsluttes. Rollefordelingen er dermed klar: vi koordinerer, el-installatøren udfører og indsender det tekniske, kunden er aftalepart, og netselskabet træffer afgørelsen. Nettilslutningen er samtidig kun det ene af flere myndighedsspor. Byggetilladelse er et selvstændigt spor, hvor det er den enkelte kommune, der behandler byggesager og kan fastsætte lokale rammer via en lokalplan, og det har sin egen artikel i guiden. Også Energinet og de systemkrav, der gælder ud over selve nettilslutningen, hører til et andet led, som er behandlet særskilt.

Behandlingstider: derfor findes der ikke en fast dato

Det spørgsmål, der oftest presser sig på, er, hvor lang tid ansøgningen tager. Her er det ærlige svar, at der ikke findes en fast sagsbehandlingstid, som kan loves på forhånd. Først når nettilslutningsaftalen er indgået, kontakter netselskabets projektleder kunden og aftaler et starttidspunkt og en forventet dato for, hvornår anlægget kan tages i brug. Den forventede dato er altså noget, der fastlægges undervejs i den konkrete sag, ikke et tal, der gælder på tværs af alle projekter.

Grunden er, at behandlingen afhænger af nettets tilstand netop dér, hvor anlægget skal stå. I de fleste sager handler tidshorisonten primært om sagsbehandlingen af en ændret tilslutning på eksisterende infrastruktur: kan indfødningsomfang og måling godkendes inden for den kapacitet, der allerede er tildelt? I undtagelsestilfælde skal netselskabet undersøge, om der allerede er et ledigt punkt i nettet, eller om der skal bygges et nyt tilslutningspunkt, og det har betydning for, hvor lang tid sagen tager. Er der ledig kapacitet på det eksisterende punkt, kan tilslutningen ofte ske hurtigere. Skal der etableres nyt net, kræver det gravearbejde, en gravetilladelse fra kommunen og hensyn til andre ledningsejere, og så trækker forløbet markant ud. To ellers ens anlæg kan derfor have meget forskellige tidshorisonter alene på grund af den lokale netkapacitet. For en tidsplan betyder det, at netprocessen bør behandles som et estimat med usikkerhed, ikke som en fast leveringsdato, og at den med fordel sættes i gang tidligt.

Når kapaciteten ikke rækker

Nettilslutning er ikke en formalitet, og den kan ikke garanteres på forhånd. Et vigtigt udgangspunkt er, at et eksisterende leverings- eller indfødningsomfang ikke i sig selv er det samme som, at der er kapacitet til et batteri. At en virksomhed allerede har en stor tilslutning, betyder altså ikke automatisk, at der kan føjes et batteri til inden for de samme rammer.

Rækker kapaciteten ikke, er der typisk to udfald. Det ene er en omprojektering inden for den eksisterende tilslutning, for eksempel justeret placering eller dimensionering, så anlægget passer til de vilkår, netselskabet kan tilbyde. I sjældnere tilfælde anviser netselskabet et andet tilslutningspunkt, der ligger længere væk eller kræver, at nettet forstærkes, hvilket kan ændre projektets omfang, tidsplan og økonomi markant. Det andet, og mere vidtgående, udfald er, at en tilstrækkelig nettilslutning ikke kan realiseres efter et rimeligt forsøg. Sker det, kan projektet ophøre efter kontrakten, og indbetalinger håndteres, som det er aftalt i kontrakten. Der er altså ikke tale om en universel garanti om, at alle beløb altid betales tilbage i enhver situation; håndteringen følger de konkrete aftalevilkår. Denne mulighed er sjælden, men den er en reel forudsætning, det er bedre at kende fra begyndelsen end at opdage undervejs.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi behandler netansøgningen som et selvstændigt spor, vi styrer parallelt med resten af projektet, netop fordi det er her, en del af tidsusikkerheden ligger. I den indledende vurdering ser vi derfor tidligt på nettilslutningens størrelse og på, hvad forbrugsprofilen fortæller om det tekniske råderum, så vi kan danne os et billede af, om et anlæg overhovedet er realistisk på adressen, før der bruges tid på en egentlig ansøgning.

Når projektet er i gang, håndterer vi dialogen med netselskabet sammen med el-installatøren og holder de tekniske bilag i overensstemmelse med nettilslutningsaftalen. Vores rolle er at gøre processen så enkel som muligt for kunden og at være ærlige om det, vi ikke kan love. Vi kan forberede grundlaget grundigt, men vi kan hverken fastsætte tilslutningspunktet eller garantere en bestemt behandlingstid, fordi begge dele afgøres af netselskabet og af den kapacitet, der er i nettet på det pågældende sted.

Samlet perspektiv

Ansøgningen om nettilslutning er i praksis vejen frem mod en nettilslutningsaftale, der fastlægger tilslutningspunkt, leveringsomfang og indfødningsomfang for anlægget. Den bygger på en installationsblanket og teknisk dokumentation, som en autoriseret el-installatør indsender, og et batteri kræver rettigheder i begge retninger, fordi det både trækker og sender strøm. Vi forbereder og koordinerer forløbet, men kunden er aftalepart over for netselskabet, og det er netselskabet, der træffer afgørelsen. Behandlingstiden kan ikke loves på forhånd, fordi den afhænger af, om en ændret aftale på eksisterende tilslutning kan godkendes inden for rimelig tid, eller om sagen ender i fysisk netudbygning. En virksomhed, der kender de rammer og sætter netsporet i gang tidligt, har det bedste udgangspunkt for en realistisk tidsplan.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Overvejer I et industrielt BESS-anlæg, er det naturlige udgangspunkt de data, der også er afgørende for netdelen: jeres nettilslutning i ampere, jeres forbrugsprofil og jeres historiske forbrugsdata. Vi bruger den type data til en indledende vurdering af, om der er et match, og til at tage en databaseret dialog om det videre forløb, herunder hvad en nettilslutning på adressen realistisk indebærer. I er velkomne til at kontakte os her.