Nettilslutning, ventetider og strategisk timing: Hvorfor handle nu er et markedsspoergsmaal

Adgang til elnettet plejede at være noget, man kunne tage nogenlunde for givet. Det er ikke længere tilfældet. Kapaciteten i det danske elnet er mange steder tæt på at være opbrugt, og ventetiden på nye tilslutninger er vokset markant. Det gør spørgsmålet om, hvornår man handler, til andet end en detalje. Det er blevet et strategisk og markedsmæssigt spørgsmål.

Denne artikel forklarer, hvorfor nettet er blevet en knap ressource, hvad ventetiderne betyder, hvordan tildelingen af kapacitet er ved at blive ændret, og hvorfor en eksisterende nettilslutning har fået en ny værdi. Vi forsøger at fremstille det nøgternt, som en konsekvens man kan forholde sig til, ikke som et pres.

Nettet er blevet en knap ressource

Efterspørgslen efter at blive tilsluttet elnettet er eksploderet. Ifølge Energinet lå der i begyndelsen af 2026 omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 gigawatt. En stor del af presset kommer fra nye, meget store forbrugsprojekter som datacentre, batterier og power-to-x-anlæg.

Situationen fik den 2. marts 2026 Energinet til at indføre en midlertidig pause i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler, fordi kapaciteten i transmissionsnettet var tæt på opbrugt. Pausen påvirkede ikke projekter med en allerede indgået tilslutningsaftale, men der blev ikke underskrevet nye aftaler, og øvrige projekter måtte forvente længere sagsbehandlingstid. Det er en usædvanlig situation, og den siger noget om, hvor presset nettet er blevet.

Ventetider og en ny model

Pausen blev ikke bare til en genoptagelse af det hidtidige. I slutningen af maj 2026 meldte Energinet ud, at man overgår til en ny model for større tilslutninger, hvor projekter behandles samlet i puljer og efter skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed. Der bliver ikke underskrevet nye aftaler for større tilslutninger før tidligst i efteråret.

For de allerstørste tilslutninger kan tidshorisonten ifølge Energinet i flere tilfælde være fem til ti år, fordi det kræver planlægning, myndighedsbehandling og fysisk udbygning af nettet. Et andet vigtigt punkt i den nye model er, at kapacitet først reserveres, når en nettilslutningsaftale er indgået. Det betyder, at en plads i køen ikke i sig selv er en garanti for kapacitet.

Køen bliver desuden ikke bare genstartet uændret. Energinet gennemgår og sanerer køen efter de nye principper, så projekter ikke nødvendigvis behandles i samme rækkefølge som før, men efter modenhed, fremdrift og netvenlighed. Projekter, der er meldt ind efter den 2. marts 2026, behandles fra start efter de opdaterede kriterier. For en virksomhed betyder det, at et projekts placering ikke længere alene afgøres af, hvornår det kom i køen, men også af, hvor gennemarbejdet det er, og hvor skånsomt det bruger nettet.

Fra først til mølle til prioritering

Hidtil er tilslutning i høj grad sket efter et først til mølle-princip. Det er også ved at ændre sig. Den 29. juni 2026 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en politisk forståelse om en akutplan for elnettet, der skal give Energinet og netvirksomhederne mulighed for at prioritere adgangen til nettet efter politisk fastsatte kriterier.

I modellen opdeles anmodninger om nettilslutning i fire kategorier, hvor kategori 1 dækker beskyttede behov og samfundskritiske funktioner, kategori 2 direkte elektrificering og vedvarende energi, kategori 3 energilager- og elsystemunderstøttende projekter, og kategori 4 visse store energiforbrugere. Inden for kategorierne vurderes projekter desuden efter netvenlighed, altså hvor meget de belaster nettet. Et lovforslag ventes fremsat efter sommerferien, så de nye regler kan bruges, når den næste pulje af større tilslutninger behandles i efteråret.

Værdien af en eksisterende tilslutning

Når nye tilslutninger er svære at få, får en eksisterende tilslutning en ny værdi. En virksomhed, der allerede har en tilstrækkelig nettilslutning, står ikke bagest i en flerårig kø, hvis den vil udnytte den kapacitet, den allerede har. Et batteri, der placeres ved en eksisterende tilslutning og indrettes, så det belaster nettet mindst muligt, er netop den slags netvenlige løsning, som den nye model belønner.

Vi taler ofte om, at en nettilslutning fra omkring 400 ampere og opefter er dér, hvor et industrielt BESS-anlæg typisk begynder at give mening, hvilket vi uddyber i en anden artikel. Det er en praktisk tommelfingerregel, ikke en regulatorisk grænse. Der er samtidig et vigtigt forbehold: en eksisterende kapacitetstildeling er ikke automatisk en garanti for, at der er plads til et batteri. Et batteri ændrer belastningen på tilslutningen, og der skal derfor laves en konkret vurdering og som regel en særskilt aftale, før kapaciteten kan bruges til formålet.

Fleksibilitet som aflastning af køen

Den knappe kapacitet gør også fleksibilitet mere værdifuld på systemniveau. Green Power Denmark peger på, at fleksibilitet, herunder batterier, kan supplere udbygningen af elnettet og i nogle tilfælde udskyde eller mindske behovet for netforstærkninger. Energistyrelsen har tilsvarende igangsat analyser af fleksible nettilslutningsvilkår og et muligt fleksibilitetsmarked. Fælles for de spor er, at et anlæg, der bruger nettet fleksibelt og ikke belaster det i de mest pressede timer, passer bedre ind i et net med knap kapacitet end et anlæg, der trækker maksimalt hele tiden. Det er den samme netvenlighed, som den nye tilslutningsmodel lægger vægt på.

Det ændrer ikke ved, at selve udbygningen af nettet fortsat er nødvendig. Branchen har gentagne gange understreget, at fleksibilitet kan aflaste, men ikke erstatte, en hurtigere udbygning. For en enkelt virksomhed er pointen dog konkret: et anlæg, der er indrettet fleksibelt, står typisk stærkere, både i køen og i driften.

Timing som et markedsspørgsmål

Det er her, spørgsmålet om timing bliver konkret. Når kapaciteten er knap, køen lang og reglerne under ændring, har det reelle konsekvenser, hvornår en beslutning træffes. En virksomhed, der udnytter en eksisterende tilslutning, mens den har den, er i en anden situation end en, der først skal søge ny kapacitet i en presset kø. Det er ikke et argument for at forhaste sig, men en konstatering af, at rammebetingelserne ændrer sig, og at de indgår i en samlet vurdering.

Pointen er ikke, at man bør handle af frygt for at gå glip af noget. Pointen er, at adgang til nettet ikke længere kan antages at være der, når man får brug for den, og at det derfor er et forhold, der hører med i en ansvarlig beslutning om et anlæg. Timingen er blevet en del af business casen, ikke en salgsdetalje. Det gælder også den anden vej: hvis et projekt ikke er modent, eller hvis nettet i et område er fyldt, er den rigtige konklusion måske at vente eller vælge en anden lokation, ikke at skynde sig. En nøgtern vurdering af timing kan altså lige så vel føre til tålmodighed som til handling.

ZynexGroups tilgang: screening og nettilslutning

For os begynder en vurdering med at afklare, hvad der faktisk er muligt på den enkelte lokation. Vi håndterer screening og støtter kunden i nettilslutningsprocessen, så det ikke er noget, virksomheden skal stå alene med. Det indebærer at se på den eksisterende tilslutning, forbrugsprofilen og de lokale forhold, og at afklare, om et batteri kan indpasses inden for den kapacitet, der er til rådighed.

På det grundlag kan vi tage en databaseret dialog om, hvad der realistisk kan lade sig gøre, og hvad der eventuelt kræver en ny eller udvidet tilslutning. Er konklusionen, at kapaciteten ikke rækker, siger vi det, frem for at love noget, der afhænger af en kø, vi ikke styrer.

Samlet perspektiv

Elnettet er blevet en knap ressource. Efterspørgslen overstiger langt den kapacitet, der er til rådighed på kort sigt, ventetiderne på nye tilslutninger er lange, og tildelingen er ved at gå fra først til mølle til en prioriteret model. I det billede har en eksisterende, udnyttet tilslutning fået en ny strategisk værdi.

For industrielle virksomheder er den brugbare pointe, at adgang til nettet ikke længere kan tages for givet, og at timing derfor er blevet et reelt markedsspørgsmål. Det bør indgå nøgternt i en beslutning om et anlæg, på linje med anlæggets tekniske og økonomiske forudsætninger.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I have afklaret, hvad jeres nettilslutning realistisk giver mulighed for, håndterer vi screening og støtter jer i nettilslutningsprocessen. Vi tager udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.