Pladskrav, fundament og brandsikkerhed: Det fysiske forberedelsesarbejde

Når en virksomhed har afklaret, at et industrielt BESS-anlæg (battery energy storage system) giver mening, kommer et konkret spørgsmål: hvad skal der rent fysisk være på plads, før gravemaskinen og modulerne ankommer? Et batterianlæg af industriel størrelse er en fast installation, der optager plads, hviler på et fundament og skal placeres under hensyn til brand og til det miljø, det står i. En stor del af det arbejde ligger før selve opsætningen, og det afgør, om leveringen af anlægget kan foregå uden forsinkelser.

Denne artikel beskriver det fysiske forberedelsesarbejde: arealet og pladsen, fundamentet og underlaget, brandforhold og adgang, og den inddækning mod grundvandsforurening, som er en del af vores installationer. Selve den overordnede vurdering af, om et site er egnet, og de rent fysiske grundprincipper for opstilling er behandlet særskilt andetsteds i denne guide, så her er fokus på det, der skal forberedes på grunden, og på hvem der udfører hvad.

Arealet og pladsen på grunden

Det første, der skal afklares, er, hvor meget plads anlægget optager, og om den plads reelt er til rådighed på grunden. Der findes ikke én offentlig standardstørrelse for et BESS-anlæg, så arealet må fastlægges ud fra den konkrete konfiguration og de placeringskrav, projektet dokumenterer. Det er en projektvurdering, ikke en fast norm, hvilket guidens artikel om selve opstillingen også lægger til grund.

Som et illustrativt udgangspunkt fylder fundamentet til fire enheder typisk omkring 5 til 6 meter i længden, med cirka en meter mere pr. ekstra enhed. Det er et orienterende tal til at danne sig et billede, ikke en fast dimension, fordi den faktiske størrelse afhænger af antallet af moduler, af hvordan de placeres, og af adgangs- og afstandsforhold på det enkelte site. Ved siden af selve anlægget skal der være plads til kabelføring, til den nødvendige el-infrastruktur og til, at fagfolk og redningsberedskab kan komme til. Pladsbehovet er derfor ikke kun anlæggets fodaftryk, men også det areal, drift og sikkerhed kræver omkring det.

Fundament og underlag

Et industrielt batterianlæg er tungt og skal stå stabilt i hele sin levetid, og derfor hviler det på et støbt fundament. Fundamentet forberedes af en entreprenør, typisk som et af de første fysiske arbejder på grunden, så det er hærdet og klart, når modulerne ankommer.

Kravene til selve byggeriet følger de almindelige regler for fast bebyggelse. Bygningsreglementet fastsætter et minimumsniveau for byggeriets egenskaber, og et fast anlæg af den type funderes i praksis til frostfri dybde på en bæredygtig bund, så der ikke opstår skader ved bevægelser i jordbunden. Hvor dybt der skal funderes, og hvordan underlaget skal forberedes, er en geoteknisk vurdering, der afhænger af jordbundsforholdene på den konkrete grund. Bløde eller fugtige jordbundsforhold kan betyde ekstra forarbejde, og det er en af grundene til, at underlaget vurderes tidligt, mens der stadig kan tages højde for det i tidsplanen. Selve fundamentet er dermed ikke en formalitet, men et stykke anlægsarbejde, der skal være færdigt, før anlægget kan sættes op.

Brandforhold og adgang

Litium-ion-batterier indeholder store mængder energi, og ved en fejl kan der opstå en såkaldt thermal runaway, hvor en celle udvikler varme, der spreder sig, og som kan føre til brand og kraftig røgudvikling. Det er baggrunden for, at et større BESS behandles som en brandmæssig risiko, der skal vurderes konkret, hvilket Beredskabsstyrelsen beskriver i sin vejledning om brandsikring af større oplag af litiumionbatterier samt BESS.

I praksis betyder det, at det kommunale redningsberedskab kan fastsætte brandmæssige vilkår for et større anlæg, og at afstande, adgangsforhold og placering vurderes fra sag til sag ud fra blandt andet batteritype, kapacitet og om anlægget står i det fri, under overdækning eller i en bygning. Der findes ikke en enkelt, fast afstand i meter til boligbebyggelse, som gælder for alle BESS-anlæg. Afstanden til naboer og bebyggelse er site-specifik, typisk i størrelsesordenen 30 til 40 meter, men den præcise afstand fastlægges i dialogen med myndighederne og afhænger af den konkrete placering. Adgangsforhold hører med til den samme vurdering, fordi redningsberedskabet skal kunne komme til anlægget. Brandforholdene er derfor noget, der afklares, før anlægget bygges, ikke noget, der tilpasses bagefter.

Inddækning mod forurening af grundvandet

Et af de forhold, der har størst betydning for virksomheder med miljøkrav, for naboer tæt på boligområder og for anlæg i grundvandsfølsomme områder, er, hvad der sker med væske, hvis det værste skulle ske. Vores installationer bygger på en kommunal godkendt løsning, der er dimensioneret til at forhindre, at væske fra et brand (herunder slukningsvand fra brandvæsenet) kan føre batterikemi ud i grundvandet. Kravene stammer fra en godkendelse under særligt streng grundvandsbeskyttelse og ligger typisk over et standard BESS-fundament. Det er en fysisk barriere og et godkendt design, ikke en grøn mærkat.

Rationalet bag en sådan barriere er velkendt fra miljøreguleringen af industrivirksomheder. Erfaringen fra jord- og grundvandsforureninger er, at forebyggende fysiske foranstaltninger kunne have undgået eller væsentligt reduceret forureninger, og at sikringen bør indrettes ud fra blandt andet anlæggets placering i forhold til grundvandsinteresser og naboarealer. En tæt inddækning under et anlæg med kemisk indhold følger netop det princip: den samler den væske op, der ellers kunne trænge ned i jorden.

Netop placering i forhold til grundvand er reguleret særskilt. I områder med særlige drikkevandsinteresser, i indvindingsoplande og i boringsnære beskyttelsesområder skal kommunerne i deres planlægning friholde arealer for nye anlæg, der kan medføre fare for forurening af grundvandet, og det er kommunens opgave at vurdere den fare konkret. Kræver en placering, at der etableres tiltag for at afværge faren, udløser det en grundvandsredegørelse, hvor kommunen skal redegøre for de nødvendige afværgeforanstaltninger. En godkendt inddækning er altså ikke marketing, men netop den type konkrete tiltag, der kan gøre en placering forsvarlig i et følsomt område. Den samme dialog med kommunen om byggeri, brand og grundvand er beskrevet fra myndighedernes vinkel i sit eget spor i guiden.

Hvem bestiller og udfører hvad

Det fysiske forarbejde involverer flere parter, og en tilbagevendende kilde til forvirring er, hvem der bestiller og udfører hvad. Rollerne kan deles i tre.

• Entreprenøren står for det tunge anlægsarbejde på grunden: gravearbejde, fundament, klargøring af pladsen og den fysiske inddækning under og omkring anlægget.
• El-installatøren står for den elektriske del. Arbejde på de faste elinstallationer må kun udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, og det omfatter tavlearbejde, kabler og den lokale nettilslutning, hvor der ofte skal etableres ny eltavle.
• Vi hos ZynexGroup står for projektledelsen: hardware, software, koordineringen af entreprenør og el-installatør, og dialogen med netselskab og kommune, herunder ansøgning om de relevante brand- og byggetilladelser.

Virksomheden selv bidrager med krav og ønsker, med input til placeringen og med adgang til grunden, og skal sikre, at anlægget kan bygges lovligt på adressen. En central del af værdien i et nøglefærdigt forløb er, at virksomheden ikke selv skal finde og styre de enkelte led. Selve nettilslutningen er et separat spor: vores standardtilbud forudsætter typisk en tilslutning på mindst 400A, i et 400V 3-faset system svarende til en effekt på cirka 277 kW, og den tekniske afklaring af den behandles nærmere i guidens artikel om nettilslutning.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi lægger det fysiske forarbejde til rette, så rækkefølgen holder: fundament og inddækning forberedes af entreprenøren, mens el-installatøren gør den elektriske del klar, og alt er på plads, når modulerne ankommer til opsætning. Vores rolle er at koordinere de fagfolk, der udfører arbejdet, og at føre dialogen med myndighederne, så brand- og grundvandsforhold er afklaret, inden anlægget bygges.

Vi behandler grundvandsbeskyttelsen som en reel del af det fysiske design, ikke som en tilføjelse. Inddækningen er en fysisk barriere, der er godkendt i praksis under strenge grundvandskrav, og den indgår i den løsning, vi forbereder på sitet. Vi kan ikke love et bestemt udfald af en brand, og vi navngiver ikke en bestemt kommune, men vi kan forklare, hvad barrieren er til for, og hvorfor den betyder noget for en virksomhed, der står i et grundvandsfølsomt område eller tæt på naboer. Igennem hele forløbet har virksomheden én fast kontaktperson hos os.

Begrænsninger og forudsætninger

Det fysiske forarbejde kan støde på forhold, der ikke kan opfyldes. Jordbundsforholdene på grunden kan gøre fundamentet mere omfattende, og den plads, anlægget kræver med afstande og adgang, er ikke altid til rådighed, hvor virksomheden ønsker det. Brandforholdene afgøres i en konkret vurdering, som vi forbereder, men ikke selv træffer, og placering i et grundvandsfølsomt område kan stille krav, der påvirker både design og tidsplan.

Inddækningen mod grundvandsforurening fjerner ikke risikoen for en brand, men er et fysisk tiltag, der er dimensioneret til at holde væske tilbage, hvis en brand opstår. Skal anlægget desuden fungere som nødstrøm eller sikre kritiske laster, er det en selvstændig beslutning med sit eget tekniske design, som er beskrevet fra en produktionssikkerheds-vinkel andetsteds i vores materiale. I det fysiske forberedelsesarbejde handler det om at få de forhold frem tidligt, mens de stadig kan tages højde for i planlægningen.

Samlet perspektiv

Det fysiske forberedelsesarbejde er det, der gør, at en leverance kan foregå gnidningsfrit. Arealet skal være til rådighed, ikke kun til anlægget, men også til kabler, adgang og sikkerhed. Fundamentet skal være støbt og hærdet på en bæredygtig bund, før modulerne ankommer. Brandforholdene skal være vurderet konkret med redningsberedskabet, og i et grundvandsfølsomt område skal en godkendt inddækning være på plads, så en eventuel brand ikke fører batterikemi ud i grundvandet. En virksomhed, der kender de forhold tidligt, kan forberede grunden, mens den øvrige proces kører, og undgår, at det fysiske arbejde bliver flaskehalsen.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Overvejer I et industrielt BESS-anlæg, er det fysiske forarbejde en del af den samlede vurdering: den plads, I har til rådighed, jeres jordbundsforhold, afstanden til naboer og bebyggelse, og om grunden ligger i et grundvandsfølsomt område. Vi bruger den type oplysninger sammen med jeres nettilslutning og forbrugsprofil til en indledende vurdering af, om der er et match, og til at tage en databaseret dialog om det videre forløb. I er velkomne til at kontakte os her.