Spot, intraday og kapacitetsmarkeder: Hvor tjener et BESS egentlig penge?

Når batterilagring præsenteres som en investering, dukker et rimeligt spørgsmål hurtigt op: Hvor kommer pengene egentlig fra? Svaret er, at et batteri ikke tjener på ét marked, men kan optimeres mod flere forskellige markeder over tid. For en industriel kunde i vores standardmodel oversættes den optimering til en fast betaling, men det er nyttigt at forstå de underliggende markeder for at kunne vurdere, hvad et anlæg realistisk kan bidrage med.

Denne artikel forklarer de vigtigste indtægtskilder på et konceptuelt niveau: spotmarkedet, intraday-markedet og de markeder, der handler kapacitet og systemydelser. Vi angiver ikke prisniveauer og lover ikke afkast. Formålet er at gøre det tydeligt, hvor værdien opstår, og hvordan den hænger sammen med kundens betaling.

Elmarkedet er organiseret i tidslag

Det danske elmarked er ikke ét marked, men en række markeder, der ligger i tidsmæssige lag. Længst fra driftstimen ligger day-ahead-markedet, hvor el handles dagen før. Tættere på ligger intraday-markedet, hvor deltagerne kan justere deres position. Og i selve driftstimen balanceres systemet med de reserver, vi har beskrevet i de foregående artikler. Hvert lag tjener sit formål, og et batteri kan i princippet deltage i flere af dem.

Grunden til, at markedet er delt op i lag, er, at usikkerheden falder, jo tættere man kommer på driftstimen. Day-ahead sætter den overordnede plan, intraday retter den til, når prognoserne ændrer sig, og balanceringen håndterer de sidste afvigelser i realtid. Et fleksibelt anlæg kan skabe værdi i flere af lagene, fordi det kan tilpasse sig undervejs.

To begreber går igen på tværs af lagene. Det ene er handel med energi, altså køb og salg af selve strømmen. Det andet er betaling for kapacitet, altså for at stå til rådighed, uanset om anlægget faktisk bliver aktiveret. Den skelnen er central, når man vil forstå, hvor et batteri kan skabe værdi.

Day-ahead: spotmarkedet

Day-ahead-markedet, ofte kaldet spotmarkedet, er der, hvor størstedelen af elhandlen sker. Her fastsættes en pris for hver leveringsperiode dagen før driftsdøgnet. Priserne beregnes i en fælleseuropæisk kobling, hvor bud matches på tværs af landegrænser, som Nord Pool beskriver for day-ahead-markedet. Danmark er delt i to prisområder, DK1 og DK2, der kan have forskellige priser afhængigt af den lokale balance mellem produktion og forbrug.

For et batteri er logikken i spotmarkedet enkel i sit princip. Prisen svinger hen over døgnet, og et batteri kan lade op, når prisen er lav, og aflade, når den er høj. Den svingning er blevet større år for år, blandt andet fordi mere sol og vind trykker priserne ned midt på dagen, som beskrevet i Energinets Electricity Market Report 2025. Samme rapport beskriver, at day-ahead-markedet i 2025 er gået over til en finere prisopløsning på 15 minutter, hvilket giver flere prispunkter at optimere efter. Vi angiver bevidst ingen konkrete priser her, fordi de varierer med time, prisområde og årstid, og fordi historiske niveauer ikke er et løfte om fremtidige.

Et særligt fænomen er værd at nævne. Når sol og vind producerer meget samtidig med lavt forbrug, kan prisen falde helt til nul eller blive negativ, og antallet af timer med meget lave priser har været stigende. For systemet er det et signal om, at der i de timer er mere strøm, end der umiddelbart kan bruges. Det er her, lagring bliver relevant på systemniveau: et batteri, der optager energi i overskudstimerne og leverer den igen, når behovet er der, flytter energien derhen, hvor den har værdi. Den mekanik er en del af baggrunden for, at fleksible anlæg får en større rolle i takt med udbygningen af vedvarende energi.

Intraday: justering tæt på driftstimen

Efter day-ahead-handlen er afsluttet, kan virkeligheden ændre sig. En vejrprognose flytter sig, et anlæg falder ud, eller forbruget bliver anderledes end ventet. Intraday-markedet gør det muligt at justere sin position tættere på driftstimen. Det er et kontinuerligt marked, der ifølge Nord Pool handler døgnet rundt indtil kort før levering.

For fleksible anlæg som batterier er intraday interessant, fordi et batteri hurtigt kan ændre, om det oplader eller aflader. Det gør det muligt at reagere på de ubalancer, der opstår, efter at day-ahead-priserne er sat. Nord Pool tilbyder blandt andet produkter med 15 minutters opløsning på intraday-markedet, hvilket passer godt til anlæg, der kan justere hurtigt. Intraday er dermed et supplement til spotmarkedet, ikke en erstatning.

Kapacitet og energi er to forskellige ting

På markederne for systemydelser, som vi gennemgik i artiklerne om FCR, aFRR og mFRR, skelnes der mellem to former for betaling. Energinet beskriver forskellen præcist i sit metodegrundlag for aFRR-kapacitetsmarkedet: kapacitet er betaling for et anlægs rådighed i en periode, mens energibetaling er for den faktisk leverede energi, når reserven aktiveres.

Den skelnen betyder, at et anlæg kan få betaling for at stå klar, selv i timer hvor det ikke bliver aktiveret, og derudover få betaling for den energi, det faktisk leverer, når kaldet kommer. Ikke alle produkter har begge dele. For de hurtigste reserver findes typisk kun et kapacitetsmarked, mens de tungere reserver som aFRR og mFRR har både kapacitets- og energiaktiveringsmarkeder, som beskrevet i Energinets fremskrivning for fremtidens systemydelser. Batterier er i den sammenhæng nævnt som en af de teknologier, der kan deltage.

Flere indtægtsstrømme over tid

Netop fordi der findes flere markeder, tjener et batteri sjældent på kun ét af dem. Det kan over tid kombinere handel på spot- og intraday-markedet med deltagelse i systemydelser, alt efter hvor værdien er størst i den enkelte periode. I branchen omtales det som at kombinere flere indtægtsstrømme.

Her er det vigtigt at være nøgtern om, hvad vi kan sige. Selve fordelingen mellem markederne og den konkrete måde, en portefølje optimeres på, er driftsmæssig og kommerciel viden, ikke en fast formel, vi kan gengive. Kapacitetsmarkeder vil desuden kunne ændre sig i takt med den regulatoriske udvikling, herunder elmarkedsreformen fra 2024, som vi ser nærmere på i en senere artikel. Pointen er ikke at forudsige en bestemt indtjening, men at forklare, at værdien opstår ved at bruge det samme anlæg fleksibelt på tværs af flere markeder.

Der er samtidig en afvejning, som er vigtig for industrielle virksomheder. Den kapacitet, der reserveres til andre formål, står ikke til rådighed for markedsoptimering. Hvis en del af batteriet for eksempel holdes fri til nødstrøm eller anden produktionssikkerhed, er den del ikke aktiv på markederne. Det er ikke nødvendigvis en dårlig prioritering, men det er et valg mellem to former for værdi: markedsoptimering på den ene side og reserveret kapacitet til driftssikkerhed på den anden. Hvor den balance skal ligge, afhænger af den enkelte virksomheds behov og bør afgøres på et konkret grundlag frem for på en generel tommelfingerregel.

Hvorfor ZynexGroup optimerer aggregeret

De enkelte industrielle batterier er hver for sig ofte for små til at deltage effektivt i markederne, hvor der typisk kræves en vis minimumsstørrelse. Derfor optimerer vi anlæg som en del af en større portefølje gennem en samarbejdspartner, der aggregerer og byder ind på de relevante markeder. Det giver adgang til markeder, som et enkelt mindre anlæg ikke selv ville kunne deltage i.

Her er adskillelsen fra kundens økonomi afgørende. I vores standardmodel modtager kunden en fast kontraktuel rådighedsbetaling. Den markedsindtægt, optimeringen måtte give, tilfalder ZynexGroup i aftaleperioden. Kunden får altså ikke en andel af markedsindtægten, der svinger med spotpriser og aktiveringer. Kunden får en aftalt, forudsigelig betaling, med de forbehold den konkrete aftale beskriver, mens ZynexGroup bærer både optimeringsarbejdet og markedsrisikoen. Det er en bevidst fordeling: kunden får forudsigelighed, og vi påtager os eksponeringen mod markederne.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi starter med anlægget og sitet, ikke med markedet. Nettilslutning, forbrugsprofil og virksomhedens driftsbehov afgør, hvad et batteri realistisk kan bruges til, og hvor meget kapacitet der eventuelt skal reserveres til andre formål som nødstrøm frem for markedsdeltagelse. På det grundlag tager vi en databaseret dialog om, hvad der giver mening for netop den enkelte virksomhed. Vi lover ikke en bestemt markedsindtjening, fordi den afhænger af forhold, ingen kan garantere på forhånd. Vi forklarer i stedet, hvordan anlægget kan indgå, og hvad kunden konkret får i standardmodellen.

Samlet perspektiv

Et batteri tjener ikke på ét marked, men kan optimeres på tværs af spotmarkedet, intraday-markedet og markederne for kapacitet og systemydelser. Værdien opstår ved at bruge det samme anlæg fleksibelt, og fordelingen mellem markederne ændrer sig over tid og med reguleringen.

For en industriel kunde i vores standardmodel er den vigtigste pointe, at denne optimering hører til den kommercielle side, som ZynexGroup varetager, mens kunden modtager en fast rådighedsbetaling og ikke selv er eksponeret mod markedernes udsving. Markederne forklarer, hvor værdien kan opstå. De ændrer ikke ved, at kundens økonomi i standardmodellen hviler på en aftalt betaling.

Få vurderet potentialet for jeres anlæg

Vil I vide, hvad et industrielt BESS-anlæg realistisk kan bidrage med på jeres site, tager vi udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os.