Sådan giver I adgang på eloverblik.dk
Med MitID henter vi jeres måledata på eloverblik.dk, så I ikke selv skal hente en fil. I giver ZynexGroup adgang i tre måneder og kan trække den tilbage når som helst.
-
Det giver I adgang til
eloverblik.dk er Energinets portal for elmålere. ZynexGroup er registreret der som tredjepart, og når I henter med MitID, giver I os en fuldmagt.
Fuldmagten gælder i tre måneder og dækker de elmålere, I vælger: måledata, stamdata, prisdata og måleraflæsninger. Vi henter jeres forbrug time for time og målernes stamdata, og ud fra dem laver vi rapporten.
-
Trin 1 Klik på »Hent jeres data med MitID«
Knappen står i værktøjet under Måledata fra Eloverblik, ved siden af Vælg filer. eloverblik.dk åbner i en ny fane.
-
Trin 2 Log ind med MitID
Vælg Log ind med MitID. Tilhører måleren en virksomhed, vælger I Log ind med MitID Erhverv.
-
Trin 3 Vælg jeres elmålere
Under Elmålere står de målere, der er registreret på CPR- eller CVR-nummeret. Vælg dem, rapporten skal dække. Mangler en måler, så brug Fremsøg elmålere eller Tilføj elmåler.
-
Trin 4 Godkend fuldmagten
Gyldighedsperiode er sat til tre måneder. Sæt flueben ved Jeg har læst og accepterer vilkårene, og klik på Tillad adgang. Siden skriver Tak for din fuldmagt.
-
Trin 5 Gå tilbage til værktøjet
Luk fanen med eloverblik.dk. Værktøjet henter jeres data, så snart fuldmagten er givet, og rapporten kommer frem på siden.
-
Sådan trækker I adgangen tilbage
Log på eloverblik.dk, og vælg Fuldmagter i menuen. Find fuldmagten til ZynexGroup, og klik på Deaktiver fuldmagt. Derefter kan vi ikke hente flere data. Ellers udløber fuldmagten efter tre måneder.
-
Uden fuldmagt: hent filen selv
Log på eloverblik.dk, vælg Handlinger og Download, sæt flueben ved måleren, og vælg Forbrug/produktion med Tidsopløsning Time som CSV eller Excel. Læg filen ind i værktøjet. Den forlader ikke browseren.