Sådan henter du dine måledata på eloverblik.dk
Det tager et par minutter. Du skal bruge MitID, eller MitID Erhverv, hvis måleren tilhører en virksomhed. Filen kan du derefter læse i vores gratis værktøj, uden at den sendes nogen steder.
-
Trin 1 Gå til eloverblik.dk og log på
Åbn eloverblik.dk, og klik på Log på.

eloverblik.dk, forsiden. Skærmbillede 7. oktober 2026. Vælg Log på som privat, og log ind med MitID.
Vælg Log på som erhverv, og log ind med MitID Erhverv. Du skal have adgang til virksomhedens målere; ellers kan den, der administrerer MitID Erhverv, give dig rettigheden eller selv hente filerne.

Vælg privat. Skærmbillede 7. oktober 2026. 
Vælg erhverv. Skærmbillede 7. oktober 2026. -
Trin 2 Find dine elmålere
Du lander på siden Elmålere, der viser dine målere med adresse.
Første gang beder ElOverblik om lov til at finde dine målere ud fra dit CPR-nummer. Vælg Tillad.
Med MitID Erhverv ser du alle målere, der er registreret på virksomhedens CVR-nummer. Ser du »Adgang nægtet«, skal virksomhedens administrator give dig adgang under Rettighedsstyring.
Skærmbillede kommer: siden »Elmålere« (kræver login).
-
Trin 3 Vælg de målere, du vil hente
Klik på Handlinger, og vælg Download. Sæt flueben ved måleren, eller ved alle dine målere på adressen, og klik på Download.
Har virksomheden mange målere, kan du bruge Vælg alle.
Skærmbillede kommer: menuen »Handlinger« og valg af målere (kræver login).
-
Trin 4 Vælg data, periode og opløsning
Vælg Forbrug/produktion. Sæt Fra dato til samme dato sidste år (gerne to år tilbage, så kan vi sammenligne år) og Til dato til i dag.
Vigtigt: Skift Tidsopløsning fra År til Time, eller Kvarter, hvis din måler har kvartersværdier. Vælg CSV eller Excel under Format, og klik på Download.
Vælger du mange målere med kvartersværdier, kan Excel-filen blive for stor. Vælg så CSV.
Skærmbillede kommer: downloadvinduet med »Tidsopløsning« sat til »Time« (kræver login).
-
Trin 5 Hent filen, når den er klar
ElOverblik laver filen og viser den på siden Downloads. Når der står Færdig, klikker du på Download. Filen hedder typisk meterdata.csv eller meterdata.xlsx og lander i din mappe til overførsler; på en telefon i appen Filer.
Skærmbillede kommer: siden »Downloads« med status »Færdig« (kræver login).
-
Trin 6 Træk filen ind i værktøjet
Eller brug knappen Vælg filer. Har du hentet flere filer, så tag dem alle med. Vi lægger målerne sammen og viser også hver måler for sig.
ElOverblik viser op til fem års data plus i år, kun for den periode, hvor du har været kunde på måleren. Nye værdier kan være op til syv dage forsinkede.