Gå til indhold
← Alle artikler

Hvornår er et BESS-anlæg ikke den rette løsning? En teknisk og økonomisk vurdering

Hvornår BESS ikke er den rette løsning: tekniske, juridiske og økonomiske situationer, hvor industriel batterilagring kan være mindre oplagt for virksomheden.

Hvornår er et BESS-anlæg ikke den rigtige løsning?

ZynexGroup finansierer, bygger, ejer og driver batteriet. Værten stiller lidt udendørs plads og rettigheder til placeringen til rådighed og modtager en månedlig andel af driftsoverskuddet. Andelen afhænger af markedet og driftsresultatet og er aldrig garanteret. Indfødning fra batteriet kræver netselskabets tilladelse, som ikke er garanteret. Egnetheden afhænger af råderet, sikker placering, netgodkendelse og driftsøkonomi. Værtens eltarif afgør ikke alene, om projektet er relevant.

Denne artikel gennemgår de tekniske, juridiske og økonomiske situationer, hvor et BESS-anlæg kan være mindre oplagt. Formålet er at give et klart grundlag for at vurdere, om BESS er relevant i den konkrete virksomhedssituation.

Netadgang og driftsøkonomi

Batteriets fleksibilitet kan skabe markedsindtægter og indgå i lokal energistyring. Mulighederne skal vurderes samlet. Et svagt tarifsignal for peak shaving udelukker ikke i sig selv en værtsaftale; markedsadgang, driftsomkostninger og netbegrænsninger spiller også ind.

Lavspænding og begrænsede prissignaler: Forbrugskunder på lavspænding kan i nogle netområder have mindre tydelige tids- og effektincitamenter end kunder på mellemspænding, jf. Energinets tarifkatalog 2026. Det betyder ikke, at BESS aldrig er relevant på lavspænding, men at værdien i den konkrete tarif skal vurderes ud fra kundens netniveau, tarifkategori og lastprofil.

Manglende effektbetaling: Energinets tarifkatalog 2026 og det tilhørende høringsmateriale om effektbetaling for systembrugere tilsluttet på 10 kV eller derover peger på, at der i nogle tilfælde kan være et mere direkte prissignal for høje effekttræk. Det er dog stadig nødvendigt at læse materialet sammen med den konkrete kundes tarif og netsituation. Hvor signalet er svagt eller uklart, bliver batteriets økonomiske værdi typisk mere lokal og mere usikker.

Få driftstimer og begrænset netadgang: Nogle anlæg har et meget lavt årligt forbrug eller opererer under særlige vilkår. For eksempel kan anlæg med færre end 500 fuldlasttimer om året efter den foreslåede metode for begrænset netadgang på forbrugsanlæg få vilkår om afbrydelighed. Det er en snæver metode for den konkrete nettype, ikke en generel indikator for, om et BESS-anlæg er egnet. Betydningen for batteriet afhænger af de konkrete vilkår for levering og indfødning samt den planlagte markedsdrift; virksomhedens få driftstimer afgør ikke alene egnetheden.

Ejendomsforhold og lejekontrakter

Et industrielt BESS-anlæg kræver fysisk plads og integration med bygningens eksisterende el-infrastruktur. Dette gør ejerskabet af bygningen til en vigtig faktor.

Manglende råderet i lejemål: Hvis virksomheden bor til leje, kompliceres processen betydeligt. Ifølge Erhvervslejeloven gælder det som udgangspunkt, at lejeren ikke uden udlejerens samtykke må foretage ændringer af det lejede. Det betyder, at fysiske ændringer og tilpasninger af installationer normalt kræver en forudgående aftale med udlejer, men de konkrete vilkår afhænger også af lejekontrakten og eventuelle særskilte installationstilladelser.

Risiko for reetablering: Selv hvis udlejer giver tilladelse, kan lejekontrakten indeholde krav om reetablering ved fraflytning. Hvis et BESS-anlæg skal fjernes igen, kan der opstå omkostninger til demontering og genetablering af relevante installationer, som bør indregnes i den samlede økonomi. Hvis virksomheden ikke ejer matriklen, bliver projektet derfor både en juridisk forhandling og en praktisk installationsopgave.

Tidshorisont og ændringer på sitet

Projektet kræver en brugbar tidshorisont for placeringen. Værten bør oplyse om planlagt flytning, lukning og ændret produktion, før en aftale vurderes.

Kortsigtede lejekontrakter: Et lejemål, der snart udløber, kan gøre råderetten usikker. Udlejers samtykke, adgang, fjernelse og reetablering skal afklares i aftalen. Man kan ikke gå ud fra, at batteriet blot kan flyttes med virksomheden.

Uafklaret fremtidigt energibehov: Hvis produktionen står over for en større omlægning, hvor det fremtidige elforbrug er ukendt, er det vanskeligt at dimensionere et batteri korrekt. Et anlæg, der er dimensioneret til at håndtere spidslast for en specifik maskinpark, mister sin effektivitet, hvis maskinparken udskiftes med udstyr, der har en helt anden forbrugsprofil.

Når solceller og netopgradering er bedre

Det er vigtigt at skelne mellem et behov for mere energi og et behov for fleksibilitet. Et batteri producerer ikke strøm. Det flytter blot strømmen i tid.

Behov for lokal produktion: Hvis virksomhedens primære udfordring er at reducere det samlede indkøb af energi fra nettet, kan lokal produktion være et relevant første spor. Her kan solceller være en mulig løsning, afhængigt af virksomhedens tagareal og forbrugsmønster. Det kræver dog en byggeteknisk afklaring, da solcelleanlæg kan kræve byggetilladelse afhængigt af placering, størrelse og omgivelser. Når der er etableret en produktion, som skaber overskudsstrøm på bestemte tidspunkter af dagen, bliver det relevant at kigge på lagring.

Kapacitetsmangel uden fleksibilitet: Hvis en virksomhed ønsker at udvide produktionen, men den lokale nettilslutning ikke kan levere den nødvendige effekt, kan et batteri i nogle tilfælde fungere som en buffer. Hvis det nye udstyr kører med en høj og vedvarende belastning, kan batteriets bidrag være begrænset afhængigt af lastprofilen. I sådanne tilfælde kan en opgradering af nettilslutningen være relevant at undersøge sammen med netselskabet, men det afhænger af den lokale netkapacitet, anlæggets driftsprofil og den tidshorisont, virksomheden arbejder med. Forskning peger på, at behind-the-meter storage primært bruges til peak shaving, resilient drift og on-site energistyring, og ikke som en erstatning for en permanent underdimensioneret nettilslutning.

En ærlig guide: 5 spørgsmål inden dialogen

For at spare tid og sikre forventningsafstemning er det en fordel at afklare en række grundlæggende forhold internt i virksomheden. Følgende fem spørgsmål giver et klart billede af, om industriel batterilagring er et relevant spor at forfølge.

1. Ejer vi bygningen og matriklen? Hvis svaret er nej, kræver projektet en tæt inddragelse af udlejer fra dag ét. Uden udlejers accept af fysiske ændringer og en klar aftale om vilkår ved fraflytning, kan projektet ikke realiseres.

2. Hvilken netadgang kan godkendes? Find nettilslutningsaftalen og forbrugsdata frem. Indfødning kræver netselskabets tilladelse, og ansøgningen kan afvises. Eksisterende leveringsomfang giver ikke automatisk ret til indfødning.

3. Hvilke driftsbehov skal vurderes? Et svingende forbrug kan give muligheder for peak shaving. Et jævnt forbrug giver færre af disse muligheder, men markedsdeltagelse skal vurderes særskilt. Ingen af profilerne afgør alene egnetheden.

4. Kan vi stille de nødvendige rettigheder til placeringen til rådighed? Oplys om planlagt flytning, lukning eller ændret produktion. Adgang og de praktiske følger af ændringer på sitet skal behandles i aftalen.

5. Er vores primære problem mangel på grøn strøm? Hvis målet er at reducere nettobehovet fra nettet, kan solceller være et relevant første skridt, når tagareal, drift og økonomi passer til det. Et batteri reducerer ikke det samlede energiforbrug, men optimerer tidspunktet for, hvornår energien hentes fra nettet, hvilket er den rolle for behind-the-meter storage, som NREL beskriver.

Samlet perspektiv

En værtsaftale kan være uegnet, hvis sikker placering, råderet eller netgodkendelse ikke kan sikres, eller hvis driftsøkonomien ikke understøtter projektet. Undersøg pladsbehovet med den gratis batteriberegner, og kontakt ZynexGroup om en konkret vurdering.