Alle artikler

DK1 vs DK2: Praktiske forskelle for industrielle BESS-anlaeg

Danmark fremstår som ét land, men elektrisk er det delt i to. Vestdanmark kaldes DK1, Østdanmark kaldes DK2, og skellet går ved Storebælt. For de fleste virk...

Energinets fremskrivninger: Hvad tallene betyder for industriens elforsyning

Hvert år fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren efter anbefaling fra Energinet et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Målet udtrykker, h...

Elmarkedsreformen 2024: Kapacitetsmarkeder og hvad de aendrer for batterier

EU vedtog i 2024 en reform af elmarkedet, og den nævnes ofte, når fremtiden for batterier og fleksibilitet diskuteres. For en industriel beslutningstager er ...

Grid congestion og redispatch: Hvad sker der naar nettet er fuldt?

Et af de mest kontraintuitive forhold i det danske elsystem er, at der kan være rigeligt med strøm og alligevel et problem. Problemet er ikke altid mangel på...

Spot, intraday og kapacitetsmarkeder: Hvor tjener et BESS egentlig penge?

Når batterilagring præsenteres som en investering, dukker et rimeligt spørgsmål hurtigt op: Hvor kommer pengene egentlig fra? Svaret er, at et batteri ikke t...

aFRR og mFRR: Aktiveringsmarkeder forklaret for industrien

I den forrige artikel gennemgik vi de hurtige frekvensreserver FCR, FCR-N og FCR-D, som griber ind på sekunder for at bremse en frekvensafvigelse. De reserve...

FCR, FCR-D og FCR-N: Hvad er systemydelser, og hvorfor betaler nogen for jeres batteris hastighed?

De fleste industrielle beslutningstagere møder begrebet systemydelser første gang, når en leverandør nævner, at et batteri kan indgå i elmarkedet og levere r...

Pragmatisk bæredygtighed med BESS: Hvad I faktisk kan måle, rapportere og kommunikere

Et batterilagringsanlæg bliver ofte fremstillet som et grønt aktiv. Formuleringen er nem at gribe efter, fordi et batteri hjælper med at udnytte sol og vind ...

Scope 2, energiflexibilitet og BESS: Hvad finance og ESG bør aligne på

Når en virksomhed overvejer et batterilagringsanlæg, sidder der ofte to funktioner med hver sin forventning. Finansfunktionen ser på, hvad anlægget koster, o...

Employer branding: Kan BESS bruges i rekruttering og grøn profil?

Bæredygtighed er blevet en del af mange virksomheders arbejdsgiverprofil. Spørgsmålet er, om et konkret tiltag som et industrielt batterilagringsanlæg (BESS)...

Sådan kommunikerer I BESS-investeringen internt og eksternt uden overclaim

Et batterilagringsanlæg er en investering, der er værd at fortælle om. Det giver fleksibilitet, kan understøtte elnettet og indgår ofte i en bredere energist...

BESS vs dieselgenerator: Miljømæssig sammenligning uden at negligere backup-behov

Når et industrielt batteri holdes op mod en dieselgenerator, ender samtalen ofte i to hurtige konklusioner. Enten fremstilles batteriet som et rent alternati...

LFP, brandsikkerhed og livscyklus: Hvad I bør vide før I kommunikerer “grøn hardware”

Batterilagring bliver ofte omtalt som "grøn hardware". Formuleringen er let at bruge, og den lyder rigtig, fordi et batteri hjælper med at udnytte sol og vin...

CSRD og ESRS: Hvor BESS kan indgå — og hvor det ikke gør

Mange virksomheder er enten omfattet af EU's regler for bæredygtighedsrapportering eller på vej til at blive det. Når rapporteringen skal på plads, dukker et...

ESG-rapportering og BESS: Hvilke datapunkter kan I faktisk trække ud?

Når en virksomhed investerer i et batterilagringsanlæg, opstår spørgsmålet før eller siden: kan anlægget levere noget, der kan bruges i vores ESG-rapporterin...

BESS og vedvarende energi: Sådan får I mere ud af sol og vind på jeres site

Mange industrivirksomheder har allerede sol på taget eller en vindmølle på grunden. Anlægget producerer grøn strøm, men produktionen følger vejret, ikke virk...

CO₂-fortrængning forklaret: Hvad betyder det, når et batteri “flytter” grøn strøm?

Når man taler om batterier og bæredygtighed, dukker en bestemt formulering ofte op: at et batteri "flytter grøn strøm" og dermed fortrænger CO₂. Billedet er ...

Greenwashing og energilagring: Sådan undgår I at oversælge jeres BESS-investering

Et batterilagringsanlæg kan være et fornuftigt element i en energistrategi. Men i det øjeblik investeringen skal beskrives udadtil, opstår en fælde, som mang...

Hvad er nettilslutning, og hvorfor er 400A grænsen der, hvor BESS giver mening?

Hvad er industriel batterilagring, og hvorfor er det relevant for din virksomhed?

Grid congestion forklaret. Hvorfor Danmark ikke kan bruge al den vedvarende energi vi allerede producerer

Hvordan et BESS-anlæg kommunikerer med elnettet

Batterier og Energitilpasning

Proaktiv vs. reaktiv batteriservice: Hvorfor forskellen måles i produktionstimer

Energinets rapport 2033: Hvad den siger, og hvad det kræver af jer nu

Hvad er State of Health (SoH) i et industrielt batteri - og hvem har ansvaret?

Elmarkedsreformen fra 2024: Hvad åbner den for industrielle batteriejere?

LFP vs. NMC: Hvilken batterikemi bør industrielle virksomheder vælge?

Hvad er frekvensregulering, og hvorfor bruges BESS ofte til det først?

Hvornår er et BESS-anlæg ikke den rette løsning? En teknisk og økonomisk vurdering

BESS i Europa: Hvem er foran, og hvad kan dansk industri lære af dem?

Hvilke komponenter indgår i et industrielt BESS-anlæg

Battery Management System: Styringen bag batteriet

Tier 1 vs. Tier 2 batterier: hvad betyder det for jeres investering?

Termisk runaway i BESS-anlæg

Industriel Batteridegradering

BESS Levetidsfaktorer

Hvad er forskellen på et batteri bag måleren og foran måleren?

BESS Effekt vs Kapacitet

Cloud-overvågning: Hvad vi faktisk kigger efter i jeres batteris data

Ventetider på nettilslutninger er historisk lange og hvad det betyder for dem der handler nu

Inverterens rolle i BESS

Hvad kræver det rent fysisk at opstille et industrielt BESS-anlæg?