Et industrielt batterilagringsanlæg, ofte forkortet BESS, er en betydelig investering, og for de fleste virksomheder er det første spørgsmål ikke teknisk, me...

Et industrielt batterilagringsanlæg, ofte forkortet BESS, er en betydelig investering, og for de fleste virksomheder er det første spørgsmål ikke teknisk, men økonomisk: hænger casen sammen, og hvad koster det os reelt? Et BESS-anlæg er et anlæg, der kan lagre el og levere den tilbage til nettet, når det er mest værd. Det ændrer ikke i sig selv, hvor meget energi virksomheden bruger. Det gør fleksibiliteten i anlægget til noget, der kan sælges på elmarkederne.

Denne artikel er tænkt som en samlet gennemgang for en CFO, en ejerleder eller en bestyrelse. Vi forklarer, hvad et anlæg typisk koster hos os, hvordan betalingsmodellen er skruet sammen, hvorfor den svarer til en tilbagebetaling over seks år, hvordan vi selv tjener penge, og hvordan risikoen er fordelt. Til sidst svarer vi på de spørgsmål, en økonomiansvarlig oftest stiller. Formålet er ikke at sælge, men at gøre modellen så gennemsigtig, at I selv kan vurdere, om den passer til jer.

Vi bruger med vilje ikke ord som garanteret afkast eller risikofri investering. Modellen er en kommerciel aftale mellem to professionelle parter, ikke et finansielt produkt, og den beskrives mest præcist som en fast kontraktuel betalingsmodel med en klar tilbagebetalingsprofil og en klart fordelt risiko.

Hvad et industrielt BESS-anlæg koster

Vores nuværende standardmodul har en kapacitet på 261 kWh og en effekt på 125 kW. Kapaciteten i kWh siger, hvor meget energi anlægget kan lagre, mens effekten i kW siger, hvor hurtigt det kan lade op og af. Et enkelt installeret modul ligger typisk omkring 396.000 DKK ekskl. moms. Alle priser og beregningsgrundlag i denne artikel er ekskl. moms, medmindre andet er aftalt i et konkret tilbud.

Prisen er ikke prisen på et batteri isoleret set. Den er en samlet, nøglefærdig projektpris, der som udgangspunkt dækker batterimodul, el-tavle, entreprenørarbejde, autoriseret el-installatør, IoT og kommunikation, opsætning, måling, integration og projektkoordinering. Alt er med undtagen særlige tilvalg som nødstrøm og backup, som vi vender tilbage til. Grunden til, at vi samler det i én pris, er praktisk: et BESS-projekt kræver koordinering mellem leverandør, el-installatør, entreprenør og netselskab, og ligger den koordinering hos kunden, bliver projektet ofte både dyrere og mere usikkert.

I praksis installerer vi sjældent kun ét modul. En stor del af omkostningerne ved et anlæg, for eksempel installation, tilslutning og projektarbejde, skalerer ikke lineært ned. Et lille anlæg bærer derfor relativt flere faste omkostninger pr. kWh end et lidt større. Derfor starter de fleste erhvervskunder ved to til tre moduler:

To moduler: 522 kWh / 250 kW, cirka 792.000 DKK ekskl. moms.
Tre moduler: 783 kWh / 375 kW, cirka 1.188.000 DKK ekskl. moms.

Der findes ingen fast øvre grænse. Størrelsen afhænger af forbruget, af jeres site og af, hvad der giver mening kommercielt. To anlæg med samme antal moduler kan desuden ende med forskellig pris, fordi forholdene omkring anlægget varierer. Om et anlæg kan tilsluttes hurtigt og billigt afhænger blandt andet af, hvor meget ledig kapacitet der er i det lokale elnet, og netselskabet anviser tilslutningspunktet efter en konkret vurdering, som beskrevet hos Green Power Denmark. Et anlæg på op til 125 kW pr. modul ligger i en kategori, som netselskabet kan tilslutte efter forholdsvis enkle regler, mens større anlæg kræver mere teknisk dokumentation og en egentlig nettilslutningsaftale, som beskrevet hos Cerius. Batteriejeren betaler desuden et tilslutningsbidrag og løbende tariffer til netselskabet, som forklaret hos Green Power Denmark. Site, tavlekapacitet, afstand til tilslutningspunktet, brandforhold og eventuelle tilvalg er derfor de poster, der oftest flytter prisen fra den ene adresse til den anden.

Betalingsstrukturen: 40 procent og 60 procent

Selve købet betales i to rater. Kunden betaler 40 procent af købesummen som depositum ved aftalens indgåelse. De resterende 60 procent forfalder ved teknisk færdiginstallation, dog senest på driftsstartsdatoen, som er den dato, hvor anlægget er installeret, tilsluttet, testet, kommunikationsklart og godkendt til at deltage i markederne gennem vores valgte BRP eller tradingpartner.

Det er en almindelig struktur for et anlægsprojekt, hvor en del af betalingen falder ved bestilling og resten, når anlægget faktisk er sat i drift. Kunden køber og ejer den fysiske hardware efter de aftalte betalings- og overdragelsesvilkår. Softwarelogik, algoritmer, handelsstrategier, optimeringsmodeller og knowhow overdrages derimod ikke og kan tilhøre os eller vores samarbejdspartnere.

Den faste rådighedsbetaling: beregningsgrundlaget divideret med 72

Når anlægget er i drift, begynder den faste rådighedsbetaling. Det er en fast månedlig betaling fra os til kunden for, at vi må disponere over anlæggets fleksibilitet kommercielt i seks år. Betalingen er vederlag for, at kunden stiller fleksibiliteten til rådighed. Den er ikke rente, investeringsafkast eller en bankgaranteret betaling.

Betalingen beregnes ud fra et beregningsgrundlag, der som udgangspunkt svarer til kundens samlede købesum ekskl. moms. Formlen er enkel:

Månedlig betaling = Beregningsgrundlaget / 72

Der er 72 måneder på seks år, og betalingen er den samme hver måned. To eksempler gør det konkret:

Beregningsgrundlag på 792.000 DKK (to moduler) giver en fast månedlig betaling på 11.000 DKK.
Beregningsgrundlag på 1.188.000 DKK (tre moduler) giver en fast månedlig betaling på 16.500 DKK.

Hvis aftalen løber i hele perioden uden suspension, reduktion eller ophør efter aftalens bestemmelser, modtager kunden samlede faste rådighedsbetalinger svarende til 100 procent af beregningsgrundlaget ekskl. moms. Med andre ord: over 72 måneder betaler modellen beregningsgrundlaget tilbage, forudsat at forløbet er uforstyrret. De forbehold er ikke finregning, og vi gennemgår dem konkret længere nede, fordi de er afgørende for at forstå, hvad modellen er, og hvad den ikke er.

Hvorfor det svarer til en seksårig tilbagebetaling

Regnestykket bag modellen er let at gennemskue. Betaler man 792.000 DKK for et anlæg og modtager 11.000 DKK om måneden i 72 måneder, har man modtaget 792.000 DKK tilbage ved periodens udløb. Det svarer matematisk til, at cirka 16,7 procent af beregningsgrundlaget betales tilbage om året (100 procent fordelt på seks år). Samtidig ejer kunden fortsat anlægget.

Her er det vigtigt at være præcis med sproget. De 16,7 procent er en beskrivelse af tilbagebetalingstakten på beregningsgrundlaget, ikke et afkast i finansiel forstand. Vi kalder det derfor ikke et 16 procents garanteret afkast, for det ville give et forkert billede af, hvad kunden køber. Den rigtige beskrivelse er, at der er tale om en kontraktuel betalingsmodel svarende til fuld tilbagebetaling over 72 måneder, hvis aftalen løber uden suspension, reduktion eller ophør. Forskellen er ikke kosmetisk. Et afkast antyder en gevinst oven i det investerede beløb, mens tilbagebetaling betyder, at det investerede beløb kommer retur over tid. Værdien for kunden ligger derefter i, at anlægget stadig er kundens aktiv, når perioden er slut.

Hvordan vi tjener penge på modellen

En rimelig indvending fra en CFO er: hvis kunden får hele beregningsgrundlaget tilbage og beholder anlægget, hvordan tjener ZynexGroup så penge? Svaret er, at vi tjener på flere niveauer, og at vi er åbne om det, fordi det er selve grunden til, at modellen kan hænge sammen.

For det første er der en margin på den samlede leverance. Vi leverer en nøglefærdig løsning, hvor hardware, installation, kommunikation, styring, måling og projektkoordinering er samlet i én kommerciel model, og der er en avance på det arbejde. Det er ikke anderledes end for enhver anden leverandør af teknisk udstyr og installation.

For det andet, og det er kernen, tjener vi på den løbende kommercielle optimering af anlægget i de seks år. Vi disponerer over anlæggets fleksibilitet og byder den ind på de markeder, hvor et batteri kan skabe værdi. Et batteri tjener ikke penge af sig selv. Det kræver software, markedsadgang og løbende drift, og det håndteres gennem en balanceansvarlig aktør, en såkaldt BRP eller tradingpartner, i vores tilfælde Hybrid GreenTech. De centrale markeder i fortællingen er Energinets balancemarkeder for systemydelser, navnlig aFRR og mFRR. aFRR, den automatiske frekvensgenoprettelsesreserve, reagerer på få minutter på signaler fra Energinet, mens mFRR, den manuelle reserve, aktiveres ved større, længerevarende ubalancer. På begge markeder findes både en kapacitetsbetaling for at stå til rådighed og en betaling for den energi, der faktisk leveres eller optages, som det fremgår af Energinets produktoverblik for DK1 og DK2. Ud over systemydelserne kan et anlæg efter forholdene også skabe værdi ved energiarbitrage, altså ved at lagre el, når prisen er lav, og levere den, når prisen er høj, en logik der følger prisdannelsen på day-ahead-markedet. Peak shaving kan indgå, hvis det understøtter den samlede optimering.

Kunden modtager den faste månedlige betaling. Vi beholder de nettoindtægter, der ligger ud over den betaling, efter at markedsomkostninger, gebyrer og lignende er trukket fra. Modellen er derfor ikke altruistisk. Den bygger på, at vi forventer at kunne optimere anlægget bedre end den faste betaling, vi har forpligtet os til over for kunden. Går det som forventet, tjener vi på forskellen. Går det dårligere i en periode, er det som udgangspunkt vores problem, ikke kundens, så længe der ikke foreligger en aftalt undtagelse. Service og drift indgår som en del af den samlede professionelle model.

Forudsigelig betaling frem for markedsupside

Konsekvensen af modellen er tydelig: i de første seks år får kunden ikke del i markedsindtægterne. Kunden får den faste rådighedsbetaling og ejerskabet af aktivet, mens vi har den eksklusive ret til at optimere fleksibiliteten kommercielt og beholder nettoindtægterne. Det er en bevidst byttehandel. Kunden giver afkald på den mulige upside fra markedet mod til gengæld at få et forudsigeligt cash flow.

For mange virksomheder er det netop det, der gør modellen relevant. Markedet for systemydelser kan svinge kraftigt og tidvis blive mættet. Da indtjeningen på frekvensregulering i Østdanmark var høj, skabte det stor interesse for batterier, men markedet er siden blevet mere mættet, og branchen bygger nu bredere forretningsmodeller, fordi indtægter fra systemydelser sjældent kan stå alene. En variabel revenue-share-model, hvor kunden deler indtægterne, betyder også, at kunden deler den usikkerhed. En CFO, en ejerleder eller en bestyrelse, der skal budgettere, finansiere eller godkende en investering, foretrækker ofte et forudsigeligt beløb frem for en svingende indtægt, selv hvis det betyder mindre potentiel gevinst.

Modellen bygger på en forventning om, at behovet for fleksibilitet stiger. Energinet forventer, at behovet for systemydelser vil vokse betydeligt frem mod 2040 i takt med mere vind og sol i elsystemet, og fleksibilitet beskrives bredt som et centralt redskab i fremtidens energisystem. Det er en forventning, ikke en garanti, og vi skriver bevidst ikke, at markedet med sikkerhed udvikler sig på en bestemt måde. Pointen er den modsatte: fordi fremtiden er usikker, er det os og ikke kunden, der bærer den almindelige markedsrisiko i standardmodellen. Balancemarkederne er i øvrigt reguleret, både under en fælles EU-ramme for balancering og af den danske regulator Forsyningstilsynet, der blandt andet godkender Energinets metoder for køb af systemydelser. Det gør ikke fremtidige indtægter sikre, men det betyder, at markederne, vi opererer i, ikke er uregulerede.

Modellen passer derfor bedst til virksomheder, der vil eje et fysisk aktiv og lade en specialist drive det kommercielt, men som ikke selv vil forstå, håndtere eller bære elmarkedets volatilitet. Vil kunden derimod aktivt tage markedsrisikoen for at få hele upside, er en fast rådighedsbetaling ikke det rette valg, og så gælder den seksårige tilbagebetalingscase heller ikke på samme måde.

Hvad kunden ejer, og hvad vi kontrollerer

Ejerskabet er enkelt at beskrive, når man skiller de to lag ad. Kunden ejer den fysiske hardware efter de aftalte betalings- og overdragelsesvilkår. Det gælder batterimodulerne og de tekniske komponenter, der er beskrevet i aftalen. Vi beholder det immaterielle: softwarelogik, algoritmer, handelsstrategier, optimeringsmodeller og knowhow. De dele overdrages ikke og er en forudsætning for, at optimeringen overhovedet kan lade sig gøre.

I de seks år har vi en eksklusiv ret til at disponere over anlæggets fleksibilitet. Kunden kan derfor ikke i perioden frit bruge anlægget til egne formål eller lade en anden aktør styre det, medmindre det er aftalt. Det er en naturlig konsekvens af, at det er den fleksibilitet, vi betaler for. Kunden må frit udvikle sin virksomhed og ændre sit almindelige elforbrug, men skal varsle os i rimelig tid, hvis en ændring, for eksempel nye store elforbrugere, solceller eller ændret målerstruktur, kan påvirke anlæggets måling, markedsadgang eller optimering.

Efter de seks år ophører vores eksklusive optimeringsret automatisk, medmindre parterne indgår en ny aftale. Anlægget er fortsat kundens. Vi vender tilbage til, hvad det konkret betyder, i FAQ-afsnittet nedenfor.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Når vi vurderer, om et anlæg giver mening for en konkret facilitet, tager vi udgangspunkt i nogle få oplysninger: jeres nettilslutning, jeres forbrugsprofil og gerne historiske forbrugsdata. Med de data kan vi tage en databaseret dialog om, hvorvidt der er et match, og hvilken størrelse et anlæg realistisk bør have hos jer. Vi bruger oplysningerne til en indledende vurdering, ikke til at love et bestemt resultat på forhånd.

Det er også i den dialog, vi forklarer den 6-års tilbagebetalingsgaranti, vi tilbyder på BESS-anlæg. Den skal forstås præcist som beskrevet ovenfor: en fast kontraktuel rådighedsbetaling, der ved et uforstyrret aftaleforløb svarer til fuld tilbagebetaling af beregningsgrundlaget over 72 måneder. Den er en del af aftalens struktur, ikke et løfte om et bestemt markedsudfald, og den forudsætter, at kunden deltager i markedsoptimeringen på de aftalte vilkår. En del af vores arbejde er at gøre både betalingsmodellen og forbeholdene tydelige, før der skrives under.

Ofte stillede spørgsmål fra økonomiansvarlige

Nedenfor svarer vi på de spørgsmål, vi oftest får fra CFO'er og bestyrelser. Svarene følger de faktiske kontraktvilkår, og hvor der er forbehold, skriver vi dem frem i stedet for at glatte dem ud.

Hvad hvis markedet falder? Almindelige udsving i markedspriser, reservepriser og volatilitet ændrer ikke kundens faste betaling. Det følger af aftalen, at vi som udgangspunkt bærer risikoen for almindelige ændringer i markedsforholdene (kontraktens punkt 16), og at sådanne forhold ikke i sig selv giver os ret til at reducere betalingen. Falder markedet, er det derfor primært vores problem, ikke kundens, så længe der ikke foreligger en aftalt undtagelse. Der findes dog ekstraordinære forhold, for eksempel bindende lovændringer, myndighedspåbud, teknisk umulighed eller force majeure som elnetkollaps eller cyberangreb mod kritisk infrastruktur, hvor aftalen kan blive påvirket forholdsmæssigt efter de konkrete vilkår. I de tilfælde forsøger parterne først at finde en praktisk løsning. Det er ikke det samme som en automatisk, total suspension af alle forpligtelser, og allerede forfaldne betalinger påvirkes som udgangspunkt ikke.

Hvad hvis ZynexGroup ikke betaler? Det er et helt legitimt spørgsmål, og svaret ligger i ejerskabet. Betaler vi ikke rettidigt og udbedrer det ikke senest 20 bankdage efter skriftligt påkrav, kan kunden indlede en overgangsproces og i sidste ende bringe vores eksklusive optimeringsret til ophør. Uanset hvad beholder kunden den fysiske hardware. Kundens sikkerhed ligger med andre ord i, at kunden ejer anlægget, ikke i en bankgaranti. Det er vigtigt at sige klart: der er ingen bankgaranti bag betalingen. Bringes optimeringsretten til ophør, skal vi betale forfaldne beløb og betaling frem til ophørsdatoen, men vi skylder ikke automatisk de resterende betalinger for perioden efter ophør, medmindre andet aftales eller følger af ufravigelig ret. Kunden står da med et anlæg, som kunden ejer og frit kan lade en anden aktør drive.

Hvad hvis batteriet går i stykker? Anlægget serviceres og overvåges inden for producentens tekniske grænser og garantivilkår. Fejl, der skyldes vores forhold, vores styring eller vores installation, udbedrer vi for egen regning. Fejl, der skyldes kundens forhold, bærer kunden. Modellen er bygget op omkring, at batteriet fortsat har en dokumenteret teknisk værdi efter aftaleperioden, og derfor indgår batteriets helbredstilstand som et centralt element. Vi arbejder med en grænse for State of Health (SoH), altså resterende kapacitet i forhold til udgangspunktet, på 80 procent ved aftaleperiodens udløb, og et cyklusforbrug på op til 6.000 fulde ækvivalente cyklusser inden for producentens rammer. At 80 procent er et meningsfuldt niveau, er ikke et tal, vi har fundet på. Det er den referenceværdi, producenter og forskning ofte bruger som teknisk slutning på cellers levetid, og litiumjern-fosfat-celler har i forsøg bevaret kapaciteten i mere end 5.000 fulde cyklusser, før den faldt under 80 procent. Faktisk levetid afhænger dog af driftsforhold som temperatur, afladningsdybde og effekt, hvilket flerårige cyklusstudier af LFP-celler og NRELs arbejde med batteriers levetid illustrerer. Vi oplyser derfor ikke en bestemt restværdi i kroner, fordi den ikke kan fastsættes seriøst på forhånd.

Hvad hvis vi sælger ejendommen? Kunden ejer anlægget, og aftalens vilkår fortsætter efter deres indhold. Et salg af ejendommen ophæver ikke i sig selv aftalen. I praksis skal forholdet håndteres konkret, blandt andet fordi anlægget skal kunne forblive installeret og i drift i aftaleperioden, og fordi en eventuel køber eller panthaver skal respektere vores rettigheder i perioden. Det er derfor et forhold, vi tager en konkret dialog om, snarere end noget, der kan besvares med en fast formel. Pointen for en CFO er, at ejerskabet er kundens, og at aftalen ikke forsvinder ved et ejerskifte af ejendommen.

Hvad hvis vi vil bruge det til nødstrøm? Nødstrøm, STS og reserveret backupkapacitet er ikke en del af standardmodellen. Et BESS-anlæg kan teknisk set bruges til flere ting, men økonomisk skal man vælge, hvad der prioriteres. Ønsker kunden nødstrøm eller backup, er det et tilvalg, der kræver særskilt teknisk design. Backup kan ikke antages at følge automatisk med et nettilsluttet anlæg. Reserverer kunden kapacitet til egne formål, er der mindre kapacitet, vi kan optimere i markedet, og derfor kan et sådant tilvalg reducere beregningsgrundlaget og dermed den faste månedlige rådighedsbetaling. Det er en reel afvejning, ikke en gratis ekstrafunktion, og vi beskriver den åbent, så valget kan træffes med åbne øjne.

Hvad sker der efter 6 år? Når aftaleperioden udløber, ophører vores eksklusive optimeringsret automatisk, medmindre parterne indgår en ny aftale. Anlægget er fortsat kundens. Kunden kan herefter vælge at fortsætte med os på en ny aftale, vælge en anden aggregator, vælge en ny BRP eller tradingpartner eller bruge anlægget mere til egen optimering. Vi vil gerne fortsætte samarbejdet og tilbyde en ny kontrakt, men vi lover ikke bestemte fremtidige vilkår, beløb eller markedsforhold, for dem kender vi ikke på forhånd. Værdien efter år 6 afhænger af anlæggets faktiske SoH, af fremtidige markedsvilkår, af tekniske krav og af, hvad kunden selv ønsker. Det er netop derfor, vi holder beskrivelsen nøgtern og ikke sætter et tal på.

De uddybende artikler, og hvornår man skal dykke ned

Denne artikel er et overblik. De artikler nedenfor går i dybden med hvert sit hjørne. De kan læses hver for sig, alt efter hvad der er relevant.

Hvad koster et industrielt BESS-anlæg?: Hvad en samlet projektpris dækker, og hvad der flytter prisen fra site til site. Relevant, når I skal budgettere investeringen.
Hvordan fungerer ZynexGroups faste betalingsmodel?: Den faste rådighedsbetaling og 72-måneders profilen forklaret. Relevant, når bestyrelsen skal forstå cashflow.
Fast betaling vs. revenue-share: Hvilken BESS-model passer bedst til en industrivirksomhed?: Sammenligning af fast betaling og revenue-share. Relevant, når I vælger kontraktmodel.
Hvem bærer risikoen i en BESS-aftale?: Fordeling af markeds-, site- og teknisk risiko. Relevant før kontraktforhandling.
Hvad sker der, hvis ZynexGroup ikke kan betale?: Hvad der sker ved misligholdelse og hvor sikkerheden ligger. Relevant for CFO og bestyrelse.
Hvem ejer batteriet, og hvad må kunden bruge det til?: Ejerskab, optimeringsret og begrænsninger i perioden. Relevant, når juridisk skal kvalificere aftalen.
Hvordan påvirker et BESS-anlæg virksomhedens elregning?: Adskillelse mellem eget forbrug og batteriets kommercielle drift. Relevant for driftsøkonomi.
Finansiering af BESS: Hvordan præsenterer man casen for banken?: Hvad banken typisk spørger ind til. Relevant, når finansiering skal på plads.
Hvad sker der efter 6 år, når BESS-aftalen udløber?: Valg efter udløb af optimeringsretten. Relevant i langsigtet planlægning.
Hvor meget er batteriet værd efter 6 år?: SoH, restværdi og hvad der kan og ikke kan loves. Relevant ved exit eller fornyelse.

Samlet perspektiv

Den finansielle case for et industrielt BESS-anlæg hos os hviler på nogle få, klare byggesten. Et modul på 261 kWh / 125 kW ligger omkring 396.000 DKK ekskl. moms, og de fleste starter ved to til tre moduler, altså cirka 792.000 til 1.188.000 DKK ekskl. moms. Købet betales 40 procent ved aftaleindgåelse og 60 procent ved driftsstart. Derefter modtager kunden en fast månedlig rådighedsbetaling på beregningsgrundlaget divideret med 72, som ved et uforstyrret aftaleforløb svarer til fuld tilbagebetaling af beregningsgrundlaget over seks år. Kunden ejer aktivet hele vejen igennem.

Til gengæld for den forudsigelighed giver kunden i de seks år afkald på markedsindtægterne, som vi optimerer og beholder. Vi bærer den almindelige markedsrisiko, mens kunden bærer risikoen for egne forhold, og de tekniske og ekstraordinære risici er fordelt efter, hvem der er nærmest til at bære dem. Der er ingen bankgaranti; kundens sikkerhed ligger i ejerskabet af hardwaren. Efter seks år er anlægget fortsat kundens, og fremtiden er kundens valg. Det er ikke en risikofri konstruktion, og det er ikke et løfte om et bestemt afkast. Det er en fast kontraktuel betalingsmodel med en klar tilbagebetalingsprofil og en gennemsigtig risikofordeling, tænkt til virksomheder, der vil eje aktivet, men ikke selv vil bære markedsrisikoen.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Vil I vide, om modellen giver mening for netop jeres virksomhed, kan I kontakte os. Med oplysninger om jeres nettilslutning, forbrugsprofil og gerne historiske forbrugsdata kan vi tage en indledende, databaseret dialog om, om der er et match, og hvordan et anlæg realistisk vil se ud hos jer. Vi bruger de oplysninger til en indledende vurdering, ikke til at love et bestemt resultat på forhånd.

Den finansielle case for BESS: Hvordan et industrielt batteri kan betale sig selv tilbage over 6 år