Hvor stabilt er det danske elnet egentlig?

Danmark har en høj elforsyningssikkerhed i international sammenligning. Det er veldokumenteret, og det er en styrke for dansk erhvervsliv. Alligevel oplever mange driftsansvarlige, at netop den konstatering ikke besvarer deres egentlige spørgsmål: Hvad betyder elnettets stabilitet for vores produktion, vores processer og vores risiko?

Svaret kræver, at man skelner mellem to niveauer. Elforsyningssikkerhed på nationalt niveau handler om gennemsnit og sandsynligheder på tværs af millioner af elkunder. Forsyningssikkerhed på virksomhedsniveau handler om konsekvensen af den enkelte hændelse på det enkelte site. De to niveauer hænger sammen, men de kan ikke erstatte hinanden.

Denne artikel gennemgår, hvordan elforsyningssikkerheden i Danmark opgøres, hvad tallene faktisk viser, hvorfor gennemsnitstal kan skjule konkret risiko for virksomheder med kritisk produktion, og hvor batterilagring passer ind i billedet.

Elforsyningssikkerhed på nationalt niveau

Elforsyningssikkerhed defineres i Danmark som sandsynligheden for, at der er el til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges. Den sikres af en kombination af kraftværker, decentrale værker, vindkraft, solceller, elnettet, udlandsforbindelserne og fleksibelt forbrug, understøttet af en god drift af elsystemet.

Ansvaret er fordelt: Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter niveauet for elforsyningssikkerheden, mens Energinet som systemansvarlig virksomhed skal opretholde det fastsatte niveau og overvåge udviklingen. Energinet udarbejder årlige redegørelser for elforsyningssikkerheden, som danner grundlag for de politiske beslutninger på området.

Målt på dette niveau ligger den danske elforsyningssikkerhed på godt 99,99 procent. Det er højt i international sammenligning, og en væsentlig del af forklaringen er, at store dele af det danske elnet er lagt i kabler under jorden, hvilket gør det robust over for storme og andet ekstremt vejr.

Så stabilt er nettet i tal

Landsstatistikken for det danske elnet opgøres på baggrund af elselskabernes fejl- og afbrudsdata. I 2024 var en dansk elkunde i gennemsnit afbrudt i 26,7 minutter fordelt på 0,48 afbrud, svarende til en leveringssikkerhed på 99,995 procent af årets timer. Set over perioden 2015 til 2024 var gennemsnittet 22,5 afbrudsminutter pr. kunde om året. Afbrud er med andre ord sjældne, og når de sker, er de typisk korte.

Enkeltår kan dog afvige mærkbart. I 2023 steg tallet til 29,6 afbrudsminutter pr. kunde, primært på grund af oversvømmelserne under stormfloden i oktober 2023. Renset for den type force majeure lå niveauet på 25,5 minutter. Statistikken viser samtidig, at Danmark, med Bornholm som undtagelse, har været forskånet for større regionale afbrud i snart 20 år. De seneste virkelig alvorlige hændelser ligger tilbage i 1999, 2003 og 2005.

To forhold i statistikken er værd at hæfte sig ved som driftsansvarlig. For det første stammer langt de fleste afbrydelser fra det lokale elnet, ikke fra mangel på produktionskapacitet i systemet. Risikoen sidder altså typisk i distributionsnettet tæt på virksomheden, og den varierer lokalt. For det andet opgør statistikken afbrydelser af forsyningen. Kortvarige spændingsdyk, som kan få følsomt produktionsudstyr til at stoppe, registreres ikke som afbrud i den type statistik.

Hvorfor gennemsnitstal ikke besvarer virksomhedens spørgsmål

Et gennemsnit på 20 til 27 afbrudsminutter om året beskriver hele landet under ét. Det siger ikke noget om, hvordan minutterne fordeler sig, hvor de rammer, eller hvornår de rammer. For en gennemsnitlig forbruger er forskellen uden større betydning. For en industriel virksomhed er den afgørende.

Konsekvensen af en afbrydelse afhænger nemlig ikke primært af dens varighed, men af hvad den afbryder. Ti minutters afbrud i en privat husstand er en irritation. Ti minutters afbrud i en fødevareproduktion, en plastproduktion, et pharmaanlæg, et køle- og fryselager eller en metalbearbejdning kan betyde tabte batches, kasserede råvarer, rengøring, rekalibrering og en genstartsperiode, der er langt længere end selve afbrydelsen.

Derfor bør tre perspektiver holdes adskilt:

• Den gennemsnitlige forbruger: oplever statistikken nogenlunde som den ser ud, med under et afbrud om året og hurtig normalisering.
• Den industrielle virksomhed: oplever den samme statistik, men med en konsekvensprofil, hvor selv korte hændelser kan udløse timers tab, fordi processer skal genstartes i en bestemt rækkefølge.
• Det kritiske produktionssite: har processer, hvor en afbrydelse på det forkerte tidspunkt rammer produktkvalitet, sikkerhed eller leveringsevne, og hvor spørgsmålet ikke er om statistikken er god, men om konsekvensen af den enkelte hændelse er acceptabel.

Det afgørende spørgsmål for en driftsansvarlig er derfor ikke, hvor mange afbrudsminutter landet har i gennemsnit. Det er, hvad en afbrydelse på det forkerte tidspunkt koster netop jeres produktion, og hvor lang jeres reelle genstartstid er.

Hvilke virksomheder er mest udsatte

Sårbarheden over for elafbrydelser og spændingsdyk er ikke jævnt fordelt. Den er typisk størst, hvor processer er kontinuerlige, temperaturfølsomme eller automatiserede:

• Procesindustri: kontinuerlige processer tåler dårligt uplanlagte stop og kan kræve lang og kontrolleret genstart.
• Fødevareproduktion: hygiejnekrav og temperaturkrav kan betyde, at et kort stop udløser kassation og rengøring.
• Køle- og frysehuse: temperaturen skal holdes inden for snævre grænser, og dokumentationskrav gør afvigelser dyre.
• Datatunge virksomheder: servere, styringssystemer og IT kræver stabil forsyning for at undgå datatab og fejltilstande.
• Automatiseret produktion: PLC-styringer og robotceller skal ofte nulstilles og synkroniseres efter et stop, før produktionen kan genoptages.
• Virksomheder med lange genstartstider: jo længere vejen er fra strøm til normal drift, jo dyrere bliver hvert minut uden forsyning.

Fælles for dem er, at nedetiden ikke slutter, når strømmen vender tilbage. Den slutter, når produktionen igen kører normalt. Det er den forskel, gennemsnitsstatistikken ikke kan vise.

Fremtiden: et højere accepteret niveau

Elforsyningssikkerheden er ikke en konstant. Klima-, energi- og forsyningsministeren har efter anbefaling fra Energinet fastsat et planlægningsmål for 2034 på 36 afbrudsminutter, uændret i forhold til målet for 2033. Det svarer til strøm i stikkontakten 99,993 procent af tiden og ligger over de cirka 20 minutter årligt, som forbrugerne i gennemsnit har oplevet de seneste 10 år.

Baggrunden er, at elsystemet er under forandring. Energinets prognoser peger på, at der fra omkring 2030 kan komme stigende udfordringer med at få produktion og forbrug til at balancere, blandt andet som følge af kraftværkslukninger og den øgede elektrificering. Uden nye tiltag kan det i ugunstige situationer føre til flere afbrudsminutter.

Tallene giver ikke grundlag for dramatik. Der er ikke belæg for at sige, at Danmark får et dårligt elnet, eller at strømsvigt bliver hverdag. Planlægningsmålet udtrykker en afvejning: 100 procent forsyningssikkerhed findes ikke, fordi det ville kræve ubegrænsede investeringer i elsystemet. Men for virksomheder med høj konsekvens ved afbrud betyder udviklingen, at det statistisk acceptable niveau kan blive lidt mindre komfortabelt, end det har været. Et accepteret gennemsnit på 36 minutter kan være fornuftig samfundsøkonomi og samtidig dyrt for netop den virksomhed, hvor minutterne falder på det forkerte tidspunkt.

Hvor batterilagring passer ind

Batterilagring løser ikke den nationale balanceringsopgave alene, og et batteri på egen matrikel ændrer ikke statistikken for elnettet. Batterier indgår i stedet i elsystemet som en hurtig fleksibilitetsressource, der kan flytte energi, levere systemydelser og understøtte robusthed, når systemet er under pres.

For den enkelte virksomhed er det mere præcist at se et industrielt BESS-anlæg som en lokal robusthedskomponent, der kan indgå i en samlet energistrategi. I vores standardmodel bruges anlægget primært til kommerciel optimering af dets fleksibilitet, og kunden modtager en fast kontraktuel rådighedsbetaling. Peak shaving kan indgå, hvis det understøtter den samlede optimering.

Grænserne er lige så vigtige som mulighederne. Et standard BESS-anlæg giver ikke automatisk nødstrøm, og det er ikke en UPS. Backup af kritiske laster kræver særskilt teknisk design, og funktioner som nødstrøm, reserveret kapacitet eller integration med hurtig omskiftning er tilvalg, der forudsætter en konkret analyse af elinstallation, kritiske laster og responstider. Produktionssikkerhed er med andre ord ikke noget, et batteri leverer af sig selv. Det er noget, der designes.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi starter aldrig med anlægget. Vi starter med virksomhedens data: nettilslutningens størrelse, forbrugsprofilen over døgnet og året, og de driftsforhold, der afgør konsekvensen af en afbrydelse, for eksempel kritiske laster og genstartstider.

På det grundlag kan vi tage en databaseret dialog om, hvad et industrielt BESS-anlæg realistisk kan bidrage med på netop jeres site, hvad der hører til standardmodellen, og hvad der i givet fald ville kræve tilvalg og særskilt design. Er konklusionen, at et anlæg ikke er et godt match, siger vi det.

Samlet perspektiv

Det danske elnet leverer en høj elforsyningssikkerhed i international sammenligning, og statistikken viser få og korte afbrud: 26,7 afbrudsminutter pr. kunde i 2024 og et tiårsgennemsnit på godt 22 minutter. Samtidig accepterer det officielle planlægningsmål et højere niveau frem mod 2033 og 2034, og presset på elsystemet vokser fra omkring 2030.

For driftsansvarlige er den vigtigste pointe, at de to spørgsmål "hvor stabilt er elnettet?" og "hvor udsat er vores produktion?" har forskellige svar. Det første besvares af landsstatistikken. Det andet kræver viden om egne kritiske processer, genstartstider og konsekvensen af den enkelte hændelse. Først når det spørgsmål er besvaret, giver det mening at vurdere, om og hvordan batterilagring, backup eller andre tiltag skal indgå i virksomhedens energistrategi.

Lad os vurdere potentialet for jeres facilitet

Hvis I vil have et konkret billede af, hvad et industrielt BESS-anlæg kan betyde for jeres virksomhed, bruger vi jeres egne data som udgangspunkt: nettilslutning, forbrugsprofil og historik, gerne suppleret med jeres egen viden om kritiske laster og genstartstider. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og hvad næste skridt i så fald kunne være. I er velkomne til at kontakte os her.