CO₂-fortrængning forklaret: Hvad betyder det, når et batteri “flytter” grøn strøm?

Når man taler om batterier og bæredygtighed, dukker en bestemt formulering ofte op: at et batteri "flytter grøn strøm" og dermed fortrænger CO₂. Billedet er intuitivt. Batteriet gemmer strøm, når solen skinner og vinden blæser, og frigiver den senere, når behovet er der. Men fra det billede til en konkret påstand om, hvor mange emissioner der er sparet, er der et langt spring. Og det er præcis dér, mange grønne påstande går galt.

Denne artikel forklarer, hvad CO₂-fortrængning betyder i en batterikontekst, hvorfor forskellen mellem gennemsnitlig og marginal grid mix er afgørende, og hvad der skal dokumenteres, før man kan påstå en fortrængning. Vi gør det bevidst uden konkrete tal, fordi troværdige emissionsberegninger kræver en dokumenteret metode, og fordi vi hos ZynexGroup ikke leverer et sådant CO₂-fortrængningsværktøj i dag. Formålet er at give et ærligt grundlag, så en batteriinvestering kan omtales korrekt, uden at love mere end der kan dokumenteres.

Hvad det betyder "at flytte grøn strøm"

Et batteri ændrer ikke, hvor meget strøm en virksomhed bruger. Det ændrer, hvornår strømmen trækkes fra eller leveres til nettet. Den fysiske strøm i elnettet er samtidig et blandingsprodukt. Uanset hvilken elaftale man har, kommer strømmen i stikkontakten fra hele produktionsmikset på det pågældende tidspunkt.

Det er værd at holde fast i, fordi "grøn strøm" i markedsføring oftest handler om oprindelsesgarantier og ikke om fysisk levering. En oprindelsesgaranti er et elektronisk certifikat for 1 MWh vedvarende energi, som handles adskilt fra den fysiske strøm efter en metode, der kaldes book and claim. Certifikatet dokumenterer oprindelsen af et energiforbrug, selv om der ikke er en direkte kobling mellem den producerede enhed og garantien. En oprindelsesgaranti siger altså noget om regnskabet, ikke om, hvilke elektroner der løb hvornår.

En fortrængningspåstand er en anden slags påstand. Den handler ikke om, hvad et certifikat dækker, men om en faktisk ændring i systemets samlede udledninger: hvad ville der være sket uden batteriet, og hvad sker der med batteriet. Det er den forskel, en fortrængning skal måle, og den er sværere at fastslå, end billedet med den flyttede grønne strøm antyder.

Gennemsnitlig og marginal grid mix

For at forstå hvorfor, er man nødt til at skelne mellem to måder at sætte tal på strømmens CO₂-indhold.

Gennemsnitlig emissionsfaktor: Dette er et gennemsnit af udledningerne fra hele el-mikset. I Danmark opgør Energistyrelsen og Energinet en emissionsfaktor for dansk elforbrug ud fra en timeopløst model, opdelt på Vest- og Østdanmark (DK1 og DK2). Faktoren beskriver, hvor meget drivhusgas der gennemsnitligt er forbundet med at forbruge en kilowatt-time fra nettet. Den bygger på en række afgrænsninger, for eksempel at udledninger fra udvinding og transport af brændsler samt biogene udledninger ikke er medregnet, og opgørelsen er ifølge myndigheden selv behæftet med betydelig usikkerhed. Den gennemsnitlige faktor er velegnet til at opgøre et eksisterende forbrug, blandt andet i virksomheders rapportering.

Marginal emissionsfaktor: Dette er noget andet. Den marginale faktor beskriver, hvordan systemets samlede udledninger ændrer sig, når forbruget stiger eller falder en smule på et givet tidspunkt og sted. Med andre ord: hvilken produktion bliver skruet op eller ned, når man trækker en ekstra kilowatt-time eller undlader det. Det er sjældent gennemsnittet, der reagerer. Det er det anlæg på marginalen, der har den næste ledige kapacitet, ofte et fossilt værk i timer med lav vind og sol, og ofte vedvarende energi i timer med overskud.

Denne skelnen er ikke akademisk pedanteri. Den videnskabelige litteratur peger konsekvent på, at det er den marginale og ikke den gennemsnitlige faktor, der er den rette metrik, når man vurderer effekten af at flytte forbrug, placere ny last eller tilføje vedvarende energi. Bruger man et gennemsnit til at beskrive en ændring, kan man ende med groft at fejlvurdere den faktiske fortrængning.

Hvorfor det er den marginale strøm, der afgør fortrængningen

Et batteri lader og aflader, og undervejs er der tab. Den strøm, der lades ind, er altid større end den, der kommer ud igen. Denne round-trip-effektivitet har en direkte konsekvens for CO₂-regnskabet. Emissionerne knyttet til et batteris drift kan opgøres som summen af udledningerne på ladetidspunkterne minus udledningerne på afladetidspunkterne. Et batteri er kun CO₂-gavnligt, når forskellen mellem de to overstiger de emissioner, tabet i sig selv koster.

Det leder til en pointe, der er central for enhver ærlig fortrængningspåstand: et batteri reducerer ikke automatisk udledninger. Peer-reviewet forskning viser, at selve tabet øger kulstofintensiteten af al den strøm, der løber igennem lageret, og at ren prisarbitrage i visse tilfælde kan øge de samlede emissioner, selv hvis virkningsgraden var perfekt. Effekten afhænger helt af de marginale faktorer, når batteriet lader op, og når det aflader. Lader batteriet i timer, hvor det ellers overskydende sol og vind ville være blevet skruet ned, og aflader det, når alternativet er fossil produktion, er effekten gunstig. Bruges batteriet derimod på en måde, der ikke reducerer spild af vedvarende energi, kan resultatet være det modsatte.

Det samme billede tegner sig i praktiske opgørelser af batteridrift. En analyse påpeger, at opbygning af batterikapacitet ikke i sig selv reducerer elsektorens emissioner, og at et batteri kan give merudledning, hvis det udelukkende drives kommercielt eller styres efter et gennemsnitligt rapporteringstal frem for efter den faktiske marginale effekt. Konklusionen er ikke, at batterier er dårlige for klimaet. Konklusionen er, at effekten skal måles på det, der faktisk sker på marginalen, og ikke antages.

Tre scenarier, forklaret forsigtigt

Med den skelnen på plads bliver de typiske scenarier lettere at forstå.

• Soloverskud: Når solcelleparker producerer meget midt på dagen, kan udbuddet overstige forbruget. Sol og vind udgør efterhånden omkring to tredjedele af den danske elproduktion, og rekordmange timer med negative priser presser især solcelleparker. Lader et batteri op i sådanne timer og aflader senere, kan det bidrage til, at mindre grøn strøm går til spilde. Om det giver en CO₂-fortrængning, afhænger af, hvad afladningen erstatter.

• Vind-curtailment: Det samme gælder vind. I timer med kraftig vind og lavt forbrug kan produktion blive skruet ned. IEA beskriver, hvordan perioder med overproduktion er en voksende udfordring i systemer med meget sol og vind, og hvordan batterier kan flytte vedvarende produktion til timer med højere efterspørgsel. Netop at mindske denne nedregulering er ifølge forskningen dér, hvor gevinsten typisk er størst.

• Peak shaving og emissioner: Peak shaving, hvor batteriet dækker virksomhedens spidsbelastning, handler primært om effekt og elregning. Den miljømæssige effekt er ikke givet på forhånd. Aflader batteriet i en spidslasttime, hvor den marginale produktion er fossil, kan der være en gevinst. Men hvis batteriet blot er blevet ladet op på et tidspunkt med tilsvarende eller højere marginal udledning, er billedet mudret. Peak shaving er derfor en økonomisk og driftsmæssig disciplin først, og en eventuel klimaeffekt skal opgøres separat.

Fælles for alle tre er, at potentialet er reelt, men betinget. Batterilagring giver fleksibilitet, der kan flytte forbrug og produktion i tid, og kan indgå i en bedre udnyttelse af vedvarende energi og understøtte elnettet. Men et anlæg gør ikke i sig selv en virksomhed CO₂-neutral, og en fortrængning kan ikke aflæses direkte af, at batteriet kører.

Hvad der skal dokumenteres for at påstå en fortrængning

Skal en fortrængning kunne omtales som en faktisk effekt og ikke blot som en hensigt, er der nogle elementer, der som minimum skal være på plads.

• Metode: Der skal ligge en beskrevet, anerkendt beregningsmetode bag. Vælger man en marginal tilgang, skal det fremgå, hvordan de marginale faktorer er bestemt, og hvorfor de er relevante for netop det anlæg.

• Scope: Det skal være klart, hvad der tælles med. En Scope 2-opgørelse kan laves efter en location-based metode (nettets gennemsnit) og en market-based metode (kontraktinstrumenter som certifikater), hvor sidstnævnte skal opfylde fastsatte kvalitetskriterier. Ingen af de to er i sig selv en marginal fortrængningsberegning, og de svarer på forskellige spørgsmål.

• Baseline og kontrafaktisk: Der skal være et sammenligningsgrundlag. Hvad ville der være sket uden anlægget. Uden en kontrafaktisk situation er der intet at fortrænge i forhold til.

• Tidsopløsning: Fordi el-mikset skifter time for time, kræver en meningsfuld opgørelse tidsopløste data. En årlig gennemsnitsbetragtning fanger ikke, hvad et batteri, der netop lever af at flytte energi mellem timer, reelt gør.

• Kilde: De bagvedliggende data skal komme fra en dokumenterbar kilde, så tallet kan efterprøves.

Disse krav er ikke kun god skik. De afspejler de juridiske rammer for grønne påstande. Forbrugerombudsmanden stiller krav om, at miljøudsagn kan dokumenteres, blandt andet efter markedsføringslovens paragraffer om vildledning og dokumentation, og generelle udsagn kræver som udgangspunkt en livscyklusvurdering og uafhængig faglig dokumentation. På EU-niveau er retningen den samme, hvor nye regler kræver, at grønne påstande underbygges med robuste, videnskabeligt funderede og verificerbare metoder. Vi behandler faldgruberne nærmere i vores artikel om greenwashing og energilagring.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vores rolle er afgrænset og bør omtales sådan. Vi leverer hardware, kommerciel optimering af anlæggets fleksibilitet og adgang til driftsdata. Vi er ikke ESG-rådgivere eller revisorer, og vi udarbejder ikke bæredygtighedsrapporter for kunden.

Konkret kan vores platform gøre generiske driftsdata tilgængelige: energiforbrug og energigennemløb i kilowatt-timer, lade- og afladecyklusser, State of Charge, altså batteriets ladetilstand, tilgængelighed og oppetid samt overordnet markedsaktivitet og fleksibilitet. Det er drifts- og monitoreringsdata, som kunden og kundens egne rådgivere kan bruge i deres egen dokumentation. Hvilke datapunkter der er tale om, uddyber vi i artiklen om ESG-rapportering og BESS.

Det, vi derimod ikke leverer, er et konkret CO₂-fortrængningsværktøj, der sammenholder forbrug og dispatch med en kontrafaktisk grid mix. Et sådant værktøj er ikke tilgængeligt hos os i dag, og vi vil ikke stille et tal til rådighed, som vi ikke kan stå inde for metodisk. Vil en virksomhed opgøre en fortrængning, hører den øvelse hjemme hos kundens egen ESG- eller klimarådgiver, som kan vælge og forsvare en metode, eventuelt med driftsdata fra anlægget som input.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Den vedrører økonomien og siger intet om klimaeffekt, og de to spørgsmål bør holdes adskilt.

Samlet perspektiv

CO₂-fortrængning er et rigtigt fænomen, men det er ikke en automatisk følge af, at et batteri flytter energi. Effekten afgøres af, hvad der lades ind og aflades hvornår, af tabet undervejs, og af hvilken produktion der reelt reagerer på marginalen. Derfor er det den marginale grid mix og ikke gennemsnittet, der bestemmer den faktiske fortrængning, og derfor kræver en påstand en metode, et scope, en baseline, tidsopløste data og en kilde.

For en virksomhed er den brugbare konklusion nøgtern. Et industrielt BESS-anlæg kan understøtte elnettet og en bedre udnyttelse af vedvarende energi, og det kan indgå i en energistrategi. Men det gør ikke i sig selv virksomheden CO₂-neutral, og en fortrængning skal dokumenteres, ikke antages. Den ærlige position er at holde det, der kan måles på driften, adskilt fra de klimapåstande, der kræver en selvstændig metode og en ekstern faglig vurdering.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Vil I afklare, hvad et batteri realistisk kan bidrage med på jeres site, tager vi gerne en databaseret dialog. Vi tager udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og vi er tydelige om, at en egentlig CO₂-fortrængningsberegning er en opgave for jeres egen klima- eller ESG-rådgiver, ikke for os. I er velkomne til at kontakte os.