Hvad koster et industrielt BESS-anlæg?

Et af de første spørgsmål, vi får fra danske virksomheder, er også et af de sværeste at svare kort på: hvad koster et industrielt batterilagringsanlæg egentlig? Et batterilagringsanlæg, ofte forkortet BESS, er et anlæg, der kan lagre el og levere den tilbage til nettet eller virksomheden, når det er mest værd. Prisen afhænger af flere forhold, og netop derfor undlader mange leverandører at skrive konkrete tal.

Formålet med denne artikel er det modsatte. Vi forklarer, hvad prisen typisk dækker, hvad et modul koster, og hvilke forhold der kan trække prisen op eller ned. Vi giver ikke en endelig pris, for den kan ikke fastsættes seriøst, før vi kender jeres site og jeres nettilslutning. Men vi kan gøre prisdannelsen gennemsigtig, så det bliver tydeligt, hvad man betaler for, og hvorfor to anlæg af samme størrelse godt kan ende forskellige steder på prisskalaen.

Hvad prisen dækker

Når vi oplyser en pris på et industrielt BESS-anlæg, er der ikke tale om prisen på et batteri isoleret set. Der er tale om en samlet, nøglefærdig projektpris. Den dækker som udgangspunkt:

• Batterimoduler: selve lagringskapaciteten og effekten.
• El-tavle og elarbejde: tilpasning og tilslutning på virksomhedens elinstallation.
• Entreprenørarbejde: fundament, opstilling og det fysiske arbejde på stedet.
• IoT, kommunikation og måling: den hardware, der gør anlægget muligt at overvåge og styre.
• Opsætning, integration og projektkoordinering: planlægning, idriftsættelse og den samlede styring af projektet.

Grunden til, at vi samler det hele i én pris, er praktisk. Et BESS-anlæg kræver koordinering mellem leverandør, elinstallatør, entreprenør og netselskab. Ligger den koordinering hos kunden, bliver projektet ofte både dyrere og mere usikkert. Ved at samle ansvaret får I én pris og én part, der er ansvarlig for, at delene spiller sammen.

At batteriet kun er én del af den samlede pris, er ikke særligt for ZynexGroup. Internationale opgørelser af, hvordan prisen på et batterilageranlæg er sammensat, viser, at den installerede pris bygges op af battericeller, inverter og en række øvrige komponenter samt selve installationen, som det fremgår af NRELs omkostningsmodel for batterilagring. Gennemgange af faktiske projekter peger desuden på, at installation og nettilslutning er blandt de mest variable omkostninger fra projekt til projekt, hvilket er beskrevet i Ember Energys analyse af batteripriser. Det er hovedforklaringen på, at en pris ikke kan gives præcist, før man kender det konkrete site. De samme grundkomponenter går igen på tværs af markeder, hvilket også afspejles i IEAs gennemgang af batterier i energisystemet.

Prisen pr. modul, og hvorfor ét modul sjældent står alene

Vores nuværende standardmodul har en kapacitet på 261 kWh og en effekt på 125 kW. Kapaciteten i kWh siger, hvor meget energi anlægget kan lagre, mens effekten i kW siger, hvor hurtigt det kan lade op og af. Begge dele har betydning for, hvad anlægget kan bruges til, og dermed for, hvilken størrelse der passer til jeres forbrug. Et enkelt installeret modul ligger typisk omkring 396.000 DKK ekskl. moms. Alle priser i denne artikel er ekskl. moms, medmindre andet er aftalt i et konkret tilbud.

I praksis installerer vi sjældent kun ét modul. Det skyldes både økonomi og drift. En stor del af omkostningerne ved et anlæg, for eksempel installation, tilslutning og projektarbejde, skalerer ikke lineært ned. Et lille anlæg bærer derfor relativt flere faste omkostninger pr. kWh end et lidt større. Derfor starter de fleste erhvervskunder ved to til tre moduler:

• To moduler: 522 kWh / 250 kW, cirka 792.000 DKK.
• Tre moduler: 783 kWh / 375 kW, cirka 1.188.000 DKK.

Der findes ingen fast øvre grænse for, hvor stort et anlæg kan være. Størrelsen afhænger af forbruget, af jeres site og af, hvad der giver mening kommercielt. Formålet er ikke det billigst mulige batteri, men den mindste løsning, der er økonomisk fornuftig for begge parter.

Hvad der kan flytte prisen

To anlæg med samme antal moduler kan ende med forskellig pris. Forskellen ligger næsten altid i forholdene omkring anlægget, ikke i selve batteriet. Følgende poster er de typiske årsager.

Site og el-tavle. Et centralt spørgsmål er, om den eksisterende tavle har tilstrækkelig kapacitet, eller om den skal opgraderes. Et andet er afstanden fra anlægget til tilslutningspunktet, fordi lang kabelføring og gravearbejde koster. Er der god plads tæt på tilslutningen, bliver installationen enklere og billigere.

Nettilslutning. Det er her, den største usikkerhed ofte ligger. Om et anlæg kan tilsluttes hurtigt og billigt, eller om det kræver forstærkning af nettet, afhænger af, hvor meget ledig kapacitet der er i det lokale elnet på netop jeres adresse. Den proces, netselskaberne arbejder efter, er beskrevet i Green Power Denmarks materiale om tilslutning til distributionsnettet. For batterianlæg fastlægger netselskabet tilslutningspunktet efter en konkret teknisk vurdering, som beskrevet hos Cerius. Et anlæg på 250 til 375 kW ligger i praksis i netselskabernes mellemkategori for tilslutning. Det indebærer mere teknisk dokumentation og en egentlig tilslutningsaftale end for et lille anlæg, men mindre end for en stor industripark, og omfanget afhænger af det enkelte netselskab og den konkrete lokation. Der betales desuden et tilslutningsbidrag, hvis størrelse afhænger af kapacitet og forhold på stedet, som forklaret hos N1. De konkrete beløb kan ikke oplyses generelt, fordi de varierer mellem netselskaber og over tid, og fordi de fastsættes ud fra den enkelte sag.

Brandkrav. Krav til brandsikring kan påvirke både placering og installation. For større oplag af litiumion-batterier findes der en officiel dansk vejledning om brandsikring fra Beredskabsstyrelsen, der blandt andet arbejder med en tærskel omkring 2.000 kWh for større oplag. Et anlæg på to til tre moduler ligger under den tærskel, men brandforhold vurderes altid konkret ud fra placering og omgivelser. Danmark har endnu ikke en fælles, lovpligtig teststandard for batterianlæg, og brandsikring vurderes derfor fra sag til sag, hvilket er gennemgået i en analyse af de danske vejledninger fra DBI.

El-installation og forsikring. Alt elarbejde skal udføres af en autoriseret installatørvirksomhed, og elanlæg er underlagt Sikkerhedsstyrelsens tilsyn. Det er ikke en valgfri post, men en forudsætning for et lovligt anlæg. Forsikring af anlægget er et projektpunkt, der skal afklares som en del af projektet, men som håndteres konkret fra sag til sag.

Nødstrøm og backup. Nødstrøm, STS og reserveret backupkapacitet er ikke en del af standardmodellen. Ønsker man den type funktioner, er det et tilvalg, der kræver særskilt teknisk design, og som kan påvirke både prisen og den kapacitet, der er til rådighed for kommerciel drift.

Hvad prisen ikke nødvendigvis dækker

Enkelte poster kan ligge ud over standardprisen, fordi de afhænger af forhold, vi ikke kender på forhånd. Det gælder blandt andet større opgraderinger af den eksisterende elinstallation, omfattende gravearbejde, forstærkning af nettet, hvis der ikke er ledig kapacitet, og tilvalg som nødstrøm eller backup. Vi nævner dem åbent, fordi det netop er her, en pris kan ændre sig mest fra den ene adresse til den anden.

Hvorfor vi ikke giver en fast pris på forhånd

Pointen med at forklare posterne ovenfor er ikke at gøre prisen uigennemskuelig. Den er at vise, hvorfor en seriøs pris kræver, at vi kender jeres konkrete forhold. Et anlæg, hvor der er ledig netkapacitet tæt på, og hvor tavlen har plads, koster mindre at få i drift end et tilsvarende anlæg, hvor nettet skal forstærkes, og hvor der skal graves langt. Den variation er reel og dokumenteret, ikke en forhandlingsteknik.

Derfor arbejder vi med et prisniveau pr. modul som udgangspunkt og lægger de konkrete site- og tilslutningsforhold oveni. På den måde bliver det synligt, hvad der er standard, og hvad der er specifikt for jeres adresse.

Vi foretrækker at oplyse et modulniveau og forklare de forhold, der kan flytte prisen, frem for at love et lavt tal, som senere skal justeres opad. Et prisoverslag, der ikke tager højde for nettilslutning og site, er ikke et retvisende tal. Åbenhed om intervallet er mere brugbart for en økonomiansvarlig end et optimistisk udgangspunkt.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Når vi vurderer prisen for en konkret facilitet, tager vi udgangspunkt i nogle få oplysninger: jeres nettilslutning, jeres forbrugsprofil og gerne historiske forbrugsdata. Med de data kan vi tage en databaseret dialog om, hvorvidt der er et match, og hvad et anlæg realistisk vil koste at etablere hos jer. Vi bruger oplysningerne til en indledende vurdering, ikke til at love et bestemt resultat på forhånd.

Samlet perspektiv

Prisen på et industrielt BESS-anlæg består af et modulniveau, der er til at forstå, og en række site-specifikke forhold, der afgør resten. Et enkelt modul på 261 kWh / 125 kW ligger omkring 396.000 DKK ekskl. moms, og de fleste starter ved to til tre moduler. Om den endelige pris lander højt eller lavt, afgøres først og fremmest af nettilslutning, site og eventuelle tilvalg. Jo mere konkret information vi har, desto mere præcist kan vi svare, og desto mindre bliver prisen et gæt.

Få vurderet prisen for jeres facilitet

Vil I have et realistisk billede af, hvad et anlæg vil koste hos jer, kan I kontakte os. Med oplysninger om nettilslutning og forbrug kan vi tage en indledende, databaseret dialog om, om der er et match for netop jeres facilitet.