CSRD og ESRS: Hvor BESS kan indgå — og hvor det ikke gør

Mange virksomheder er enten omfattet af EU's regler for bæredygtighedsrapportering eller på vej til at blive det. Når rapporteringen skal på plads, dukker et konkret spørgsmål op: Hvad har et batterilagringsanlæg (BESS) egentlig at gøre med det, og hvor meget kan driftsdata fra anlægget bidrage med?

Denne artikel er en forklaring, ikke en vejledning i compliance. Vi ser på, hvad CSRD og de tilhørende ESRS-standarder kræver, hvorfor klimastandarden E1 er det relevante tema for et BESS-anlæg, og hvor BESS realistisk kan indgå som datakilde og infrastruktur. Lige så vigtigt ser vi på, hvor et batteri ikke rækker, og hvorfor selve rapporteringen kræver virksomhedens egen rådgiver.

Kort om CSRD og ESRS

CSRD er forkortelsen for Corporate Sustainability Reporting Directive, EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Direktivet udvider kravene til, at store og børsnoterede virksomheder skal offentliggøre oplysninger om de bæredygtighedsrisici, de står over for, og om deres påvirkning af mennesker og miljø. Et bærende formål med direktivet er at gøre bæredygtighedsoplysninger mere sammenlignelige og pålidelige.

I Danmark er reglerne gennemført i årsregnskabsloven, hvor bæredygtighedsrapporteringen sker efter § 99 a og de europæiske standarder for bæredygtighed, ESRS. ESRS er EU-forordninger og har dermed direkte gældende kraft. Et udtrykkeligt formål med reglerne er at rette finansiering mod bæredygtige virksomheder og at imødegå greenwashing ved at gøre oplysningerne synlige for investorer og andre.

Et centralt begreb i standarderne er dobbelt væsentlighed. En virksomhed skal vurdere både, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden økonomisk, og hvordan virksomheden påvirker mennesker og miljø. ESRS specificerer de oplysninger, en virksomhed skal give om sine væsentlige påvirkninger, risici og muligheder, og en væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for hele rapporteringen. Vurderingen omfatter også virksomhedens værdikæde, både opstrøms og nedstrøms. Det er et arbejde, der ligger hos virksomheden selv og dens rådgivere, ikke hos en hardwareleverandør.

E1 Klimaændringer er det relevante tema

Af de emnespecifikke standarder er det klimastandarden ESRS E1 Klimaændringer, der er relevant for et BESS-anlæg. E1 dækker klimaforandringsbegrænsning og klimatilpasning samt energirelaterede forhold i det omfang, de er relevante for klima.

Standarden er bygget op af flere oplysningskrav. Kort fortalt handler de om virksomhedens plan for at omstille forretningen (transition plan), politikker og handlinger på klimaområdet, mål, energiforbrug og energimix, samt drivhusgasemissioner. Blandt de handlinger, standarden nævner som dekarboniseringsgreb, er energieffektivitet, elektrificering og brug af vedvarende energi. Det er her, et batterianlæg overhovedet kommer i spil, men kun som ét muligt element blandt mange, og kun for dele af standarden.

Hvor BESS-data kan indgå

Der er især ét oplysningskrav, hvor driftsdata fra et BESS-anlæg kan være relevant som input. Det er E1-5 om energiforbrug og energimix. Formålet med kravet er at give forståelse af virksomhedens samlede energiforbrug i absolut værdi, forbedring i energieffektivitet, eksponering mod kul, olie og gas samt andelen af vedvarende energi i det samlede energimix.

Et industrielt BESS-anlæg producerer løbende driftsdata: energigennemløb i kWh, lade- og afladecyklusser, State of Charge og tilgængelighed. Det er tal, der beskriver, hvordan energien flyder gennem anlægget over tid. De kan indgå som en byggesten i virksomhedens eget billede af energiforbrug og energimix, på samme måde som data fra andre målere og systemer. Vi uddyber, hvilke datapunkter der konkret kan trækkes ud, i en særskilt artikel om ESG-data og BESS.

Ud over data kan et anlæg indgå som infrastruktur i selve strategien. Batterilagring giver fleksibilitet, der kan flytte forbrug og produktion i tid, og afhængigt af nettilslutning og forbrugsprofil kan et anlæg understøtte en bedre udnyttelse af sol og vind på sitet. En sådan investering kan derfor beskrives som et element i virksomhedens energistrategi og eventuelt i dens transition plan. Pointen er, at BESS her optræder som datakilde og som infrastruktur, ikke som et færdigt compliance-produkt.

Hvor BESS ikke rækker

Det er lige så vigtigt at være tydelig om grænserne. Et batterianlæg leverer ikke en bæredygtighedsrapport, og driftsdata er ikke det samme som et emissionsregnskab.

E1 kræver blandt andet, at virksomheden opgør sine drivhusgasemissioner fordelt på Scope 1, 2 og 3. Det er en opgørelse, der bygger på en metode og på emissionsfaktorer, og den dækker langt mere end ét anlæg. Særligt Scope 3 og værdikæden rækker ud i leverandører og kunder, som et BESS-anlæg ikke siger noget om. Driftsdata fra et batteri kan altså ikke i sig selv omregnes til emissionstal, og vi leverer ikke en dokumenteret metode til at beregne CO2-fortrængning i dag.

Det samme gælder den dobbelte væsentlighedsvurdering. Om et klimaforhold er væsentligt for netop denne virksomhed, afhænger af forretningen, ikke af hardwaren. Et batteri kan levere data til nogle få linjer i det samlede billede, men det afgør hverken væsentlighed, scope eller den endelige formulering i rapporten. Sammenhængen mellem energifleksibilitet og især Scope 2 er et emne for sig, som vi behandler i en artikel målrettet finans og ESG.

Kort sagt kan BESS bidrage med afgrænsede driftsdata og optræde som infrastruktur i en energistrategi. Det kan ikke gøre en virksomhed CO2-neutral, dække værdikæden eller alene løse CSRD.

Risikoen for at overclaime

Fordi et af formålene med reglerne netop er at imødegå greenwashing, er der en reel risiko forbundet med at skrive for meget om et anlæg i en bæredygtighedsnote. En formulering som at et batteri gør driften grøn eller klimaneutral, vil sjældent kunne dokumenteres og kan derfor blive et problem snarere end en styrke.

Den nøgterne tilgang er at holde beskrivelsen på det, der kan dokumenteres: hvor meget energi der løber gennem anlægget, at det giver fleksibilitet, og at det kan understøtte en bedre udnyttelse af vedvarende energi under de rette forudsætninger. Kvantificerede klimapåstande, for eksempel et bestemt antal ton undgået CO2, bør kun stå i rapporten, hvis der ligger en metode og en kilde bag, og den vurdering hører hjemme hos virksomhedens egen rådgiver. Vi går mere i dybden med de typiske faldgruber i en artikel om greenwashing og energilagring.

Reglerne er under ændring

Et vigtigt forbehold er, at rammerne for hvem der skal rapportere, og hvor meget, er under forandring. I 2025 fremlagde EU en forenklingspakke, og Rådet gav grønt lys til det såkaldte stop-the-clock-direktiv, der udskyder anvendelsen af rapporteringskravene med to år for en gruppe af virksomheder, som endnu ikke var begyndt at rapportere. Sideløbende er selve indholdet i standarderne ved at blive forenklet, og EU-Kommissionens tidslinje viser en løbende proces frem mod vedtagelse af forenklede ESRS-standarder.

Også i Danmark ændrer billedet sig. Som følge af forenklingen vil færre virksomheder fremover være omfattet, og kun virksomheder med mere end 1000 ansatte og mere end omkring 3.530 mio. kr. i årlig nettoomsætning ventes at være omfattet fra regnskabsår 2027. Et lovforslag ventes fremsat i efteråret. Det betyder, at en virksomheds status kan ændre sig, og at det ikke er givet, om og hvornår man er omfattet.

Netop derfor er ekstern rådgivning som regel nødvendig. En revisor eller ESG-rådgiver kan afklare, om virksomheden er omfattet, hvordan væsentlighedsvurderingen skal laves, hvilke datapunkter der er relevante, og hvordan de skal opgøres og verificeres. Det gælder både den grundlæggende afklaring af scope og de mere tekniske spørgsmål om metode og dokumentation. En hardware- og dataleverandør kan levere data ind i det arbejde, men ikke træde i stedet for det.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vores rolle er klart afgrænset. Vi udvikler, leverer og optimerer industrielle BESS-anlæg og stiller driftsdata til rådighed. Vi er ikke ESG-rådgivere eller CSRD-konsulenter, og vi udarbejder ikke bæredygtighedsrapporter for kunden. Bidraget er hardware, kommerciel optimering af anlæggets fleksibilitet og adgang til driftsdata, som kunden og deres egne rådgivere kan bruge i deres egen dokumentation.

Konkret kan vores platform gøre driftsdata tilgængelige: energigennemløb i kWh, cyklusser, State of Charge, tilgængelighed og overordnet markedsaktivitet. Det er drifts- og monitoreringsdata, ikke ESG-rapportering. Ansvaret for væsentlighedsvurdering, opgørelsesmetode, formuleringer og ekstern verifikation ligger hos virksomheden og dens rådgiver. Vi holder os til det, vi kan dokumentere, og overlader compliance-vurderingen til dem, der har den rolle. En bredere gennemgang af, hvad man realistisk kan måle, rapportere og kommunikere, findes i vores oversigt om pragmatisk bæredygtighed med BESS.

Samlet perspektiv

CSRD og ESRS er en fælles ramme for, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtighed, og klimastandarden E1 er det sted, hvor et BESS-anlæg kan blive relevant. Relevansen er dog afgrænset: driftsdata kan indgå som input til energiforbrug og energimix, og anlægget kan optræde som infrastruktur i en energistrategi. Det kan ikke levere et emissionsregnskab, en væsentlighedsvurdering eller selve rapporten.

For en virksomhed under eller på vej mod CSRD er den brugbare pointe, at et batteri er en datakilde og et stykke infrastruktur, ikke et compliance-produkt. Kombineret med at reglerne fortsat er under ændring, betyder det, at selve rapporteringen bør ske i samarbejde med virksomhedens egen rådgiver, mens en leverandør bidrager med driftsdata og hardware.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Overvejer I et anlæg og vil vide, hvilke driftsdata det kan levere ind i jeres eget arbejde, tager vi gerne en databaseret dialog. Vi tager udgangspunkt i jeres egne oplysninger: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, mens den egentlige bæredygtighedsrapportering fortsat hører hjemme hos jer og jeres rådgiver. I er velkomne til at kontakte os.