Hvad sker der efter 6 år, når BESS-aftalen udløber?

Når en virksomhed indgår en rådigheds- og optimeringsaftale om et industrielt batterilagringsanlæg (BESS), løber aftalen typisk i 6 år. Et af de spørgsmål, en CFO eller ejerleder med rette stiller tidligt, er derfor: hvad sker der, når de 6 år er gået? Ejer vi stadig anlægget? Kan vi selv bestemme, hvad der så skal ske? Og er batteriet noget værd bagefter?

Denne artikel forklarer, hvad der ændrer sig, og hvad der ikke ændrer sig, når aftaleperioden udløber. Kort fortalt: vores eksklusive ret til at optimere anlægget kommercielt ophører automatisk, men aktivet er fortsat kundens, og kunden kan frit vælge, hvad der skal ske derefter. Artiklen beskriver også, hvad værdien efter år 6 realistisk afhænger af. Her holder vi tonen nøgtern med vilje, for fremtidens marked kan ingen garantere.

Optimeringsretten ophører automatisk

I aftaleperioden har vi den eksklusive ret til at optimere anlæggets fleksibilitet kommercielt. Det er den ret, kunden får en fast kontraktuel rådighedsbetaling for at stille til rådighed. Når de 6 år er gået, ophører den ret automatisk, medmindre vi og kunden indgår en ny aftale.

Der skal altså ikke opsiges noget, og der er ingen automatisk forlængelse. Ved aftaleperiodens udløb falder vores eksklusive dispositionsret over batteriets fleksibilitet bort, og kunden står frit. Vil begge parter fortsætte, kræver det en ny, aktiv aftale. Vil kunden noget andet, er der ikke noget, der binder kunden til os efter udløbet.

Det er en bevidst enkel konstruktion. Kunden skal ikke være i tvivl om, at samarbejdet har en klar slutdato, og at fortsættelse er et valg, ikke en standardtilstand.

Kunden ejer fortsat anlægget

Det vigtigste at holde fast i er, at ejerskabet af det fysiske anlæg ikke er knyttet til optimeringsretten. Kunden har købt og ejer det fysiske BESS-anlæg efter de aftalte betalings- og overdragelsesvilkår, og det ejerskab påvirkes ikke af, at vores optimeringsret ophører.

Når aftalen udløber, sidder kunden altså tilbage med et anlæg, virksomheden selv ejer. Det, der ændrer sig, er ikke ejerskabet, men hvem der har lov til at bruge anlæggets fleksibilitet kommercielt. I aftaleperioden var det os. Efter udløbet er det op til kunden.

En ting følger dog ikke med: den software, de algoritmer, de handelsstrategier og de optimeringsmodeller, vi bruger til at drive anlægget i markedet, overdrages ikke til kunden. De forbliver hos os og vores partnere. Kunden ejer hardwaren, ikke den kommercielle styringslogik. Det har betydning for valgene efter år 6, som vi ser på nu.

Kundens valgmuligheder efter udløbet

Fordi kunden ejer anlægget og står frit, er der reelt flere veje at gå efter de 6 år. De vigtigste er:

• Fortsætte med ZynexGroup: Kunden kan indgå en ny aftale med os på de vilkår, der aftales på det tidspunkt.
• Vælge en anden aggregator: Kunden kan lade en anden aktør stå for den kommercielle optimering.
• Vælge en ny BRP eller tradingpartner: Kunden kan skifte den part, der håndterer handel og balanceansvar i markedet.
• Bruge anlægget mere til egen optimering: Kunden kan bruge batteriet til egne formål, for eksempel egenforbrugsoptimering, i det omfang det er teknisk muligt.

For at forstå de midterste to muligheder hjælper det at kende to begreber. En aggregator er en aktør, der samler og styrer fleksibilitet fra et eller flere anlæg og byder den ind på elmarkederne på ejerens vegne. En balanceansvarlig aktør, ofte forkortet BRP, er den part, der er økonomisk ansvarlig for at holde balance mellem det, der aftales, og det, der faktisk leveres i elsystemet.

At kunden reelt kan vælge en anden aktør, er ikke kun en formulering fra vores side. Det følger af de europæiske elmarkedsregler. Kunder har ret til at skifte leverandør eller den aktør, der udøver aggregering, og fra 2026 skal selve det tekniske skift kunne gennemføres inden for 24 timer på en arbejdsdag. De samme regler fastslår, at aktører, der udøver aggregering, herunder uafhængige aggregatorer, kan gå ind på elmarkederne uden andre markedsaktørers samtykke, og at de skal være balanceansvarlige eller uddelegere balanceansvaret. Retten til at vælge en anden operatør er med andre ord indbygget i markedsdesignet.

Det, vi ikke kan love, er, at et bestemt valg giver en bestemt økonomi. Om det er mest fordelagtigt at fortsætte med os, skifte til en anden operatør eller bruge anlægget mere selv, afhænger af de konkrete vilkår og markedsforhold på det tidspunkt. Valget er kundens, og det bør træffes på et konkret grundlag, ikke på et løfte.

Hvad værdien efter år 6 afhænger af

Batteriet er ikke brugt op efter 6 år, men vi kan heller ikke sætte et generelt kronebeløb på, hvad det er værd bagefter. Værdien efter aftaleperioden afhænger af flere ting, som først kan gøres op konkret på det tidspunkt.

Anlæggets tekniske tilstand: Den tekniske levetid for lithium-batterier til stationær lagring rækker typisk langt ud over 6 år. Hvor laboratorietest ofte kører 1 til 2 år, vurderes stationære lagringsanlæg i praksis over driftsforløb på 10 til 20 år eller mere. Men den faktiske tilstand, målt som State of Health (SoH), altså hvor stor en del af den oprindelige kapacitet der er tilbage, afhænger af, hvordan anlægget har været brugt. For store LFP-celler til stationær lagring er temperatur en dominerende nedslidningsfaktor, og kapacitetstabet kan omtrent fordobles, når temperaturen stiger fra 35 til 50 grader. Vores model arbejder inden for tekniske og garantimæssige rammer med en SoH-grænse på 80 % ved aftaleperiodens udløb og et cyklusforbrug inden for aftalens og producentens rammer (op til 6.000 fulde ækvivalente cyklusser). Den faktiske restkapacitet afhænger af den dokumenterede SoH og driftshistorik.

Markedsadgang: Et batteri skaber først værdi i markedet, når det har adgang til at levere. Et anlæg skal prækvalificeres hos Energinet, før det må levere systemydelser, og prækvalificerede anlæg skal revurderes mindst hvert femte år. Der gælder desuden særlige tekniske krav til anlæg med begrænset energibeholdning, som batterier hører under. Markedsadgang er altså ikke automatisk efter år 6; den forudsætter, at anlægget fortsat lever op til de tekniske krav.

Software og service: Værdien afhænger også af, om der er en aktør, der stiller styringssoftware, markedsadgang og løbende overvågning til rådighed. Fordi vores styringslogik ikke overdrages, vil en ny model kræve enten en ny aftale med os eller en aftale med en anden operatør, der kan levere den del.

Fremtidige regler: De regulatoriske rammer udvikler sig løbende. EU's elmarkedsdesign er under reform, blandt andet for at styrke korttidsmarkederne og sikre langsigtede prissignaler. Det kan ændre både mulighederne og kravene i løbet af en 6-års periode, i begge retninger.

Markedet efter år 6 kan ikke garanteres

Det er fristende at fremstille tiden efter aftaleperioden som en sikker gevinst, hvor kunden nu selv kan høste markedsindtægterne. Det ville ikke være redeligt. Markedet for fleksibilitet kan udvikle sig, men ingen kan garantere, hvordan det ser ud om 6 år.

Der er forhold, der trækker i retning af et fortsat behov. Energinet forventer, at det samlede behov for systemydelser stiger markant frem mod 2040, i størrelsesordenen 150 %, primært drevet af mere vind og sol. Energinet understreger dog selv, at der er tale om bedste estimater i en fremtid med stor usikkerhed. Samtidig er der kommet flere aktører på markedet: Energinets tilslutningssager med batterier voksede fra omkring 400 MW ved udgangen af 2023 til omkring 6.200 MW i midten af 2025. Flere aktører taler for, at der også fremover vil være aggregatorer og tradingpartnere at vælge imellem.

Men samme udvikling har en anden side. Da indtjeningen på frekvensregulering i Østdanmark tidligt var attraktiv, blev det marked hurtigt mere eller mindre mættet, og branchen peger på, at indtægter fra systemydelser og balancering ikke kan stå alene. Derfor bruges også de større markeder. Ud over systemydelser findes day-ahead-markedet (spotmarkedet), intradaymarkedet og balancemarkedet, og overgangen til fælles europæiske platforme har åbnet flere af markederne for flere deltagere. En del af værdien kan også ligge i arbitrage, altså at lade op i timer med lave priser og aflade i timer med høje priser.

Det realistiske billede er derfor todelt. Der er gode grunde til at forvente et fortsat behov for fleksibilitet, og der vil sandsynligvis være flere måder at bruge anlægget på. Men enkeltmarkeder kan mættes, priser kan svinge, og der er ingen sikkerhed for en bestemt indtjening. Det er netop derfor, en beslutning om, hvad der skal ske efter år 6, bør træffes ud fra forholdene på det tidspunkt og ikke ud fra et forhåndsløfte.

Begrænsninger og forudsætninger

Denne artikel beskriver den generelle model, ikke et konkret tilsagn om, hvad et bestemt anlæg vil være værd, eller hvad det vil kunne tjene efter år 6. Vi angiver bevidst ingen restværdi i kroner, fordi den ikke kan fastsættes generelt i dag. Den afhænger af anlæggets faktiske SoH, fremtidige markedsvilkår, tekniske krav og af, hvad kunden vælger.

Forskningen om batterilevetid, vi henviser til, er generel og beskriver mekanismer og typiske horisonter, ikke et bestemt anlægs tilstand. De markedsprojektioner, vi nævner, er estimater fra Energinet, ikke garantier. Og skifteretten i de europæiske regler gælder retten til at vælge og skifte operatør; den siger intet om, hvilke konkrete vilkår en fremtidig aftale med os eller en anden aktør vil indeholde. Kort sagt: mulighederne er reelle, men de skal vurderes konkret, når tiden nærmer sig.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Når vi indgår en aftale, er det med den forståelse, at kunden ejer et fysisk aktiv, der stadig har teknisk værdi efter aftaleperioden. Derfor indgår SoH, cyklusgrænser og producentgarantier som centrale elementer i aftalen, og vi styrer anlægget inden for de tekniske og garantimæssige rammer i hele perioden.

Vi vil gerne fortsætte samarbejdet efter de 6 år, og vi vil tilbyde kunden en ny aftale. Men vi lover ikke bestemte fremtidige vilkår, beløb eller markedsforhold på forhånd, for det ville ikke være seriøst at gøre. Vores rolle op til udløbet er at give kunden et konkret, databaseret grundlag at træffe sit valg på, uanset om valget bliver at fortsætte med os, skifte til en anden operatør eller bruge anlægget mere selv.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Den knytter sig til betalingsmodellen i aftaleperioden og ændrer ikke ved, at det, der sker efter år 6, er kundens valg på et grundlag, der først kan gøres endeligt op på det tidspunkt.

Samlet perspektiv

Efter de første 6 år ophører vores eksklusive optimeringsret automatisk, medmindre parterne indgår en ny aftale. Aktivet er fortsat kundens, og kunden kan vælge at fortsætte med os, vælge en anden aggregator, vælge en ny BRP eller tradingpartner eller bruge anlægget mere til egen optimering. Retten til at vælge frit er indbygget i de europæiske elmarkedsregler.

Værdien efter år 6 kan derimod ikke garanteres. Den afhænger af anlæggets faktiske SoH, af markedsadgang og tekniske krav, af software og service, og af fremtidige regler. Behovet for fleksibilitet forventes at vokse, men det er en forventning, ikke en sikkerhed, og enkeltmarkeder kan mættes. Det billede, der står tilbage, er enkelt og ærligt: kunden ejer et anlæg med fortsat teknisk værdi og har friheden til selv at vælge den næste model, når de 6 år er gået.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Hvis I vil forstå, hvordan en 6-årig aftale og tiden derefter ser ud for netop jeres anlæg, kan vi tage en databaseret dialog. Vi ser typisk på jeres nettilslutning, jeres forbrugsprofil og jeres historiske forbrugsdata for at lave en indledende vurdering af, om der er et match, og hvordan aftaleperioden og valgene bagefter kan se ud i jeres tilfælde.

I er velkomne til at kontakte os for en indledende og uforpligtende dialog.