Scope 2, energiflexibilitet og BESS: Hvad finance og ESG bør aligne på

Når en virksomhed overvejer et batterilagringsanlæg, sidder der ofte to funktioner med hver sin forventning. Finansfunktionen ser på, hvad anlægget koster, og hvad det kan tjene eller spare. ESG-funktionen ser på, hvad anlægget betyder for klimaaftryk og rapportering. De to billeder kan trække i hver sin retning, hvis de ikke tales sammen, og et af de steder, hvor misforståelser opstår hyppigst, er forholdet mellem et batteri og virksomhedens Scope 2.

Denne artikel er skrevet til at give finance og ESG et fælles udgangspunkt. Den forklarer, hvad Scope 2 er, og hvordan det opgøres, hvad et batteri faktisk gør ved elforbruget, hvor et anlæg kan og ikke kan påvirke Scope 2-tallet, og hvordan den finansielle model og bæredygtighedsfortællingen kan bringes til at passe sammen. Til sidst er der en nøgtern tjekliste, man kan bruge, før man investerer med bæredygtighed som primært argument.

Scope 2 kort fortalt

Scope 2 er den del af en virksomheds drivhusgasregnskab, der dækker indkøbt energi, først og fremmest den elektricitet, virksomheden køber fra nettet. Det centrale er, at Scope 2 handler om det, der købes ind, ikke om, hvordan det bruges internt.

Efter den internationale standard på området kan Scope 2 opgøres på to måder. Den ene er en location-based metode, der bruger den gennemsnitlige emissionsintensitet for det net, forbruget sker på. Den anden er en market-based metode, der bygger på de kontraktinstrumenter, virksomheden har valgt, for eksempel en elaftale eller certifikater. De to metoder svarer på hver sit spørgsmål: location-based beskriver det net, man fysisk hænger på, mens market-based beskriver de indkøbsvalg, man har truffet.

Forskellen er ikke akademisk. Virksomheder i markeder med kontraktbaserede produktdata skal opgøre Scope 2 på begge måder og mærke hvert resultat efter metoden, hvilket kaldes dual reporting. En virksomhed kan altså have to Scope 2-tal på samme tid, og de kan udvikle sig forskelligt afhængigt af, om det er nettets sammensætning eller virksomhedens egne aftaler, der ændrer sig.

Hvad et batteri faktisk gør ved forbruget

Her ligger den nuance, der oftest bliver væk. Et batterilagringsanlæg ændrer ikke i sig selv på, hvor meget energi en virksomhed bruger. Det ændrer på, hvornår energien trækkes fra nettet. Batteriet kan lagre strøm i timer med meget sol og vind og frigive den igen, når behovet er større, så forbrug og produktion balanceres bedre over døgnet. Det er en tidsforskydning, ikke en reduktion af den samlede mængde indkøbt strøm.

Den skelnen er afgørende for Scope 2. Standarden anbefaler netop, at man opgør det samlede forbrug i kWh eller MWh for sig, fordi det gør det tydeligt, om en ændring skyldes forbruget eller forsyningen. Et batteri, der flytter forbrug fra dyre til billige timer, ændrer tidsprofilen for indkøbet, men ikke nødvendigvis det samlede antal kilowatt-timer, virksomheden køber over et år.

Dertil kommer et praktisk forhold, som finance og ESG bør være enige om fra start: de forbrugstal, en Scope 2-opgørelse hviler på, kommer fra elmåleren, ikke fra batteriet. I Danmark kan en virksomhed tilgå sine egne forbrugsdata, herunder timeforbrug, via Energinets DataHub. Batteriets egne driftsdata beskriver anlæggets drift, men er ikke det samme som virksomhedens indkøbte elektricitet, og de to størrelser bør holdes adskilt. Hvilke driftsdata et anlæg kan levere til rapporteringen, behandler vi særskilt i artiklen om ESG-data fra et batteri.

Hvor et batteri kan påvirke Scope 2, og hvor det ikke kan

Når batteriet flytter forbrug i tid, uden at ændre den samlede mængde, hvad betyder det så for de to Scope 2-tal?

For det location-based tal er effekten indirekte. Metoden bygger på nettets gennemsnitlige emissionsintensitet, og den intensitet varierer over døgnet, fordi nettets sammensætning skifter. Hvis et anlæg konsekvent trækker strøm i timer med meget vedvarende energi frem for i spidslasttimer, kan sammensætningen af de timer, forbruget lander i, se anderledes ud. Men det er en systemisk og forudsætningstung effekt, ikke en garanteret reduktion, og den afhænger af, hvordan location-based faktorer opgøres i praksis.

For det market-based tal går den mest direkte vej slet ikke gennem batteriet, men gennem virksomhedens kontrakter. Market-based metoden bygger på kontraktinstrumenter, herunder oprindelsesgarantier. En oprindelsesgaranti har efter EU's regler den funktion at vise en slutkunde, at en given mængde energi er produceret fra vedvarende kilder, og den kan overdrages uafhængigt af den strøm, den vedrører. Med andre ord kan en virksomhed ændre sit market-based Scope 2-tal ved at indgå en elaftale eller anskaffe certifikater, uafhængigt af, om der står et batteri på matriklen.

Det fører til den ærlige konklusion, som både finance og ESG bør notere sig: et batteri er ikke en direkte Scope 2-reduktion. De kontraktinstrumenter, der påvirker market-based tallet, skal desuden opfylde en række kvalitetskrav for at kunne bruges som emissionsfaktor, og det er en dokumentations- og indkøbsdisciplin, ikke et resultat af batteriets fysiske drift. Selve spørgsmålet om, hvornår man overhovedet kan tale om, at et batteri "flytter grøn strøm", behandler vi mere indgående i artiklen om CO₂-fortrængning.

Når den finansielle model og bæredygtighedsfortællingen skal aligne

Hvis batteriet ikke er en direkte Scope 2-post, hvor hører det så hjemme? Svaret er, at det hører hjemme i energistrategien og i den finansielle case, og at bæredygtighedsfortællingen bør bygges oven på det, ikke ved siden af.

Den finansielle model for et batteri handler om, hvordan anlægget bruger prisforskelle og fleksibilitet over tid. Vi gennemgår den beregning særskilt i vores materiale om den finansielle case for BESS, og pointen her er ikke at gentage tallene, men at fastslå, at det er dén model, fleksibiliteten først og fremmest indgår i. Den samme fleksibilitet kan understøtte en bedre udnyttelse af vedvarende energi på sitet, men afhængigt af nettilslutning og forbrugsprofil, og uden at det i sig selv gør virksomheden CO₂-neutral.

På ESG-siden efterspørger rapporteringsrammerne størrelser, som finance i forvejen kender. De europæiske standarder kræver, at en virksomhed, hvor det er relevant, oplyser sit samlede energiforbrug og energimix opgjort i megawatt-timer, herunder andelen fra vedvarende kilder. Det er volumen og sammensætning, altså kWh, MWh og kontrakter, ikke et batteris interne resultater. Netop derfor er der et naturligt fælles sprog: både den finansielle model og rapporteringen taler om forbrug over tid og om, hvor strømmen kommer fra.

Alignment betyder derfor konkret, at de to funktioner bør blive enige om, hvad batteriet er, og hvad det ikke er, før der kommunikeres. Et anlæg kan understøtte en energistrategi og en bedre brug af sol og vind, hvilket vi uddyber i artiklen om BESS og vedvarende energi. Men en påstand udadtil om, at anlægget har gjort virksomheden grønnere, skal kunne dokumenteres efter markedsføringslovens regler, og ansvaret ligger hos virksomheden som afsender. En fortælling, der lover mere, end den finansielle og metodiske virkelighed bærer, er både en compliance-risiko og et troværdighedsproblem.

En tjekliste før man investerer "for ESG'ens skyld"

Hvis bæredygtighed er det primære argument for at investere i et batteri, er der nogle spørgsmål, finance og ESG bør afklare først. Formålet er ikke at tale et anlæg op eller ned, men at sikre, at beslutningsgrundlaget er ærligt.

• Hvad er det egentlige formål? Er investeringen begrundet i økonomi og fleksibilitet, i forsyningssikkerhed, eller i en forventet effekt på rapporteringen? De tre begrundelser er ikke lige stærke, og de bør ikke blandes sammen.
• Hvilken Scope 2-metode taler vi om? En forventet effekt ser forskellig ud, alt efter om den vedrører det location-based eller det market-based tal, og market-based tallet påvirkes primært af kontrakter, ikke af anlægget.
• Ændrer anlægget vores samlede forbrug eller kun tidsprofilen? Et batteri flytter typisk forbrug i tid. Hvis argumentet forudsætter et lavere samlet forbrug, holder det sjældent uden andre tiltag.
• Hvor kommer tallene fra? Forbrugstallene kommer fra måleren og DataHub, kontraktinstrumenterne fra elaftalen, og driftsdata fra anlægget. En påstand, der blander kilderne sammen, er svær at stå inde for.
• Kan vi dokumentere det, vi vil sige udadtil? Enhver ekstern grøn påstand skal kunne dokumenteres, og for virksomheder omfattet af de europæiske regler skal bæredygtighedsoplysningerne desuden attesteres.
• Hvem har ansvaret for den endelige opgørelse? Metodevalg og rapportering hører hjemme hos virksomhedens egen ESG-rådgiver eller revisor, ikke hos en leverandør af udstyr.

Kan de spørgsmål besvares nøgternt, er beslutningsgrundlaget solidt, uanset om konklusionen bliver et ja eller et nej. Kan de ikke, er det som regel fortællingen, der skal justeres, ikke fakta.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vores rolle er afgrænset, og den bør beskrives sådan. Vi udvikler, leverer og optimerer industrielle BESS-anlæg og stiller driftsdata til rådighed. Vi er ikke ESG-rådgivere eller CSRD-konsulenter, og vi udarbejder ikke bæredygtighedsrapporter for kunden.

I praksis betyder det, at vi leverer de data, der beskriver anlæggets drift, mens metodevalget og den endelige opgørelse hører hjemme hos kunden og kundens egen rådgiver. Det gælder også Scope 2. For de virksomheder, der er omfattet af EU's regler om bæredygtighedsrapportering, er oplysningerne underlagt et krav om attestering og skal offentliggøres sammen med en erklæring fra en revisor eller uafhængig erklæringsafgiver. Den opgave kan en dataleverandør ikke overtage, og vi stiller derfor heller ikke et fortrængningstal til rådighed, som vi ikke kan stå inde for metodisk.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Den vedrører økonomien i anlægget og siger intet om et Scope 2-tal eller en klimaeffekt, og de to spørgsmål bør holdes adskilt. Hvordan finans og ESG kan tale sammen om det, indgår i vores samlede tilgang til pragmatisk bæredygtighed med BESS.

Samlet perspektiv

Scope 2 handler om indkøbt elektricitet og opgøres enten location-based, ud fra nettets gennemsnit, eller market-based, ud fra virksomhedens kontrakter. Et batteri flytter forbrug i tid, men reducerer ikke i sig selv den samlede mængde indkøbt strøm eller det rapporterede Scope 2-tal. Den mest direkte vej til et grønnere market-based tal går gennem elaftaler og certifikater, ikke gennem anlægget.

For finance og ESG er den brugbare konklusion, at batteriet hører hjemme i energistrategien og den finansielle case, og at bæredygtighedsfortællingen skal bygges oven på det, ærligt og dokumenterbart. Et anlæg kan understøtte fleksibilitet og en bedre udnyttelse af vedvarende energi, men det gør ikke i sig selv en virksomhed CO₂-neutral, og den skelnen er præcis dét, de to funktioner bør aligne på, før der investeres og kommunikeres.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Vil I have afklaret, hvad et batteri realistisk kan bidrage med på jeres site, og hvordan det hænger sammen med jeres energistrategi, tager vi gerne en databaseret dialog. Vi tager udgangspunkt i jeres egne data: nettilslutning, forbrugsprofil og historik. På det grundlag laver vi en indledende vurdering af, om der er et match, og vi er tydelige om, at metodevalg, rapportering og enhver ekstern påstand hører hjemme hos jer og jeres egen rådgiver, ikke hos os. I er velkomne til at kontakte os.