Hvordan påvirker et BESS-anlæg virksomhedens elregning?

Når en virksomhed overvejer at få installeret et industrielt batterilagringsanlæg (BESS), dukker et meget konkret spørgsmål ofte op fra økonomifunktionen: kommer det her til at rode i vores elregning? Bekymringen er rimelig. Anlægget står inde bag virksomhedens egen måler, og det bliver brugt aktivt til handel på elmarkedet. Så hvad sker der egentlig med den regning, I allerede kender?

Denne artikel forklarer, hvordan et behind-the-meter anlæg forholder sig til jeres eksisterende elforbrug, hvilke løbende omkostninger vi bærer, og hvordan vi håndterer de to områder, hvor vores kommercielle brug af anlægget i princippet kan røre ved jeres økonomi: ekstra effekttariffer eller netomkostninger, og el fra jeres egne solceller. Formålet er at gøre det tydeligt, hvad der ændrer sig, og hvad der ikke gør.

Hvad "behind the meter" betyder

Behind the meter (bag måleren) beskriver, hvor et anlæg er placeret i forhold til virksomhedens elmåler. Et behind-the-meter batteri er placeret på kundens side af måleren og indgår dermed teknisk i kundens egen elinstallation, i modsætning til et anlæg foran måleren, der er tilsluttet direkte på nettet på producent- eller netselskabssiden. Forskellen handler blandt andet om, hvem der ejer anlægget, hvor det står, og hvordan det bruges.

For jer betyder det, at batteriet fysisk lever inde i jeres installation, på samme side af måleren som jeres produktionsudstyr, belysning og øvrige forbrug. Det er en teknisk forudsætning, at jeres installation har den nødvendige kapacitet, altså tilstrækkelig tavlekapacitet, tilslutning og effekt, til at rumme anlægget. Men placeringen bag måleren ændrer ikke i sig selv, hvordan I køber jeres almindelige strøm. Den skelnen er kernen i resten af artiklen.

Jeres elregning fortsætter uændret

Det vigtigste budskab først: I betaler fortsat for jeres eget elforbrug, præcis som I gør i dag. Anlægget erstatter ikke jeres elaftale og ændrer ikke jeres elleverandør, medmindre vi udtrykkeligt aftaler noget andet.

Det hjælper at huske, hvad en dansk elregning egentlig består af. Regningen samler flere dele: selve strømmen, som betales til elleverandøren, transport af strømmen gennem nettet (nettariffer), afgifter til staten og moms, og det hele opkræves i én samlet regning fra elleverandøren, som så fordeler betalingen videre til de øvrige aktører. Transporten håndteres af jeres lokale netselskab, mens det overordnede transmissionsnet drives af Energinet.

Når vi optimerer batteriet, ændrer det ikke på den grundstruktur. Jeres eget forbrug måles og afregnes fortsat som hidtil, og almindelige udsving i jeres elpris eller jeres eget forbrug giver ikke i sig selv anledning til særskilt afregning mellem os. Det, batteriet gør, er at oplade og aflade på forskellige tidspunkter, så anlæggets fleksibilitet kan bruges kommercielt. Den aktivitet holder vi økonomisk adskilt fra jeres egen elhandel, med de to præciseringer om effekttariffer og solceller, som vi beskriver længere nede.

Hvad vi bærer af løbende omkostninger

Et batteri, der bliver styret og handlet aktivt, trækker også selv på nogle ressourcer. Det skal kunne kommunikere, styres på afstand og overvåges, og det bruger en smule strøm, når det står i standby. Spørgsmålet for en CFO er ligetil: hvem betaler for det?

I standardmodellen bærer vi de omkostninger, der specifikt knytter sig til vores kommercielle brug af anlægget. Det omfatter standbyforbruget, styringssystemerne (EMS og BMS, altså energistyrings- og batteristyringssystemet), softwaren, kommunikationen og dataforbindelsen samt router og SIM-kort. Også de øvrige driftsomkostninger, der er direkte knyttet til, at vi optimerer batteriet i markedet, ligger hos os.

Baggrunden er, at det er os, der har den kommercielle interesse i at drive anlægget. Vi har den eksklusive ret til at optimere batteriets fleksibilitet i aftaleperioden, og de driftsudgifter, den optimering kræver, hører naturligt til hos os og ikke hos jer. I skal med andre ord ikke opdage en ny række småposter på jeres elregning, fordi batteriet kommunikerer med vores systemer eller står klar til at reagere på markedet. Service følger samme logik: fejl, der skyldes vores forhold, håndterer og betaler vi, mens fejl, der skyldes jeres egne forhold, ligger hos jer.

Når styringen påvirker effekttariffer eller netomkostninger

Der findes ét område, hvor vores måde at bruge batteriet på i princippet kan påvirke jeres netomkostninger, og det fortjener en ærlig forklaring frem for en overspringshandling.

For at forstå det hjælper det at vide, at den danske nettarif for nogle kunder og netområder ikke kun er en fast pris pr. kWh. Den nyere danske tarifmodel gør tidsdifferentierede tariffer til standard, så prisen for at bruge nettet varierer over døgnet, og indfører desuden en effektbetaling for kunder tilsluttet de højeste spændingsniveauer. En effektbetaling er knyttet til, hvor meget effekt man trækker på én gang. Energinet indfører tilsvarende en effektbetaling for større systembrugere tilsluttet på 10 kV og derover som et prissignal på kapacitet, og priser og metoder for tarifering godkendes af Forsyningstilsynet. Hvor stort et element det udgør, afhænger af kundekategori, spændingsniveau og netselskab, og det gælder ikke ensartet for alle erhvervskunder.

Netop derfor er effekt relevant. Et batteri, der oplader kraftigt på et bestemt tidspunkt, kan i teorien løfte den effekt, jeres tilslutning trækker i det øjeblik. Hvis vores styring i et konkret tilfælde skulle føre til dokumenterede ekstra effekttariffer eller netomkostninger for jer, som ikke skyldes jeres eget forbrug, jeres ændringer eller forhold uden for vores kontrol, er princippet, at vi kompenserer jer for de meromkostninger. Det er bevidst formuleret som et princip og ikke som en fast metode eller et bestemt beløb, fordi den konkrete opgørelse afhænger af den faktiske situation og af de aftalte vilkår. Pointen for jer er retningen: den type meromkostning, som vores kommercielle brug måtte skabe, er ikke tænkt til at lande hos jer.

Det er også værd at bemærke, at et batteri på mange anlæg trækker i den modsatte retning. Et behind-the-meter batteri kan reducere en elregning ved at sænke den maksimale effekt, der trækkes, og ved at flytte forbrug fra dyre til billigere perioder. Netop det at lade op i timer med lave priser og aflade i timer med høje priser er en del af den værdi, vi arbejder for at hente. Om og hvornår det er relevant for jeres anlæg, afhænger af den samlede optimering og af jeres forbrugsprofil.

Solceller bag måleren

Har I egne solceller bag måleren, opstår et konkret spørgsmål: hvad sker der, hvis batteriet bliver ladet op med jeres egen solstrøm i stedet for med strøm fra nettet?

Udgangspunktet er, at den solstrøm er jeres. Når lokalt produceret el forbruges direkte bag måleren og ikke sendes ud på det kollektive net, transporteres den ikke gennem nettet, og den indgår dermed ikke i den almindelige nettransport på samme måde som købt strøm. Hvis batteriet bruger den energi, bør I ikke stå tilbage med følelsen af, at jeres grønne produktion bare forsvinder ind i vores optimering uden modydelse.

Derfor er princippet, at hvis batteriet oplades af jeres lokale solcelleproduktion bag måleren, betaler vi jer for den energi efter spotprisen i det relevante kvarter, medmindre vi har aftalt noget andet. Spotprisen er den pris, der dannes på engrosmarkedet for el. I day-ahead-markedet, også kaldet spotmarkedet, fastsættes prisen for hver budzone, og det er her, størstedelen af elhandlen sker. Prisen dannes ikke længere kun én gang i timen. Fra oktober 2025 dannes spotprisen på Nord Pool 96 gange i døgnet, altså for hvert kvarter, efter at day-ahead-markedet gik over til en 15-minutters tidsenhed den 30. september 2025. Det er baggrunden for, at afregningen sker pr. kvarter og ikke pr. time.

At prisen nu opgøres så fint hænger sammen med, at elmarkedet er blevet mere svingende. Store mængder vind og sol har øget prisudsvingene, og den kortere afregningsperiode giver flere prissignaler, så forbrug og produktion kan tilpasses mere præcist. For jer betyder det, at værdien af den solstrøm, batteriet bruger, bliver opgjort ud fra prisen i det præcise kvarter, hvor energien indgår, og ikke ud fra et groft gennemsnit.

Begrænsninger og forudsætninger

Modellen ovenfor er standardmodellen, og der er forudsætninger, det er værd at kende. Kompensationen for ekstra effekttariffer eller netomkostninger gælder, når meromkostningen er dokumenteret og ikke skyldes jeres egne forhold, for eksempel ændringer i jeres eget forbrug, nye store elforbrugere eller ændringer i jeres installation, som I selv gennemfører. Afregningen af solcellestrøm efter spotpris i kvarteret er ligeledes et udgangspunkt, som en konkret aftale kan fravige.

Tarifstrukturen er heller ikke ens for alle. Om jeres anlæg overhovedet møder tidsdifferentierede tariffer eller en effektbetaling afhænger af jeres kundekategori, jeres spændingsniveau og jeres netselskab. Vi nævner strukturen for at forklare, hvorfor effekt kan have betydning, ikke for at påstå, at en bestemt sats eller et bestemt spidsinterval gælder for netop jer. De konkrete tal ligger hos jeres netselskab og fremgår af de gældende, godkendte tariffer.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Vi lægger vægt på, at det økonomiske forhold omkring elregningen er klart fra begyndelsen, så der ikke opstår tvivl senere. Når vi ser på en facilitet, kigger vi på jeres nettilslutning, jeres forbrugsprofil og de tekniske forhold på stedet. Det er også det grundlag, der afgør, om og hvordan effekt og tarifforhold kan spille ind for netop jeres anlæg.

I aftaleperioden har vi den eksklusive ret til at optimere anlæggets fleksibilitet kommercielt, og vi bærer de driftsomkostninger, der følger med den brug. Softwarelogik, algoritmer og optimeringsmodeller overdrages ikke til jer, men forbliver hos os og vores partnere. En mere detaljeret drifts- og performancevisning i form af et dashboard er på vej, men det er ikke en færdig, live funktion i dag, og I har kun krav på den, hvis det udtrykkeligt aftales.

Vi tilbyder en faktisk 6-års tilbagebetalingsgaranti på BESS-anlæg. Den handler om selve betalingsmodellen og ændrer ikke ved principperne i denne artikel: at I betaler jeres eget forbrug, at vi bærer driften knyttet til optimeringen, og at meromkostninger fra vores styring samt værdien af jeres solcellestrøm håndteres efter de beskrevne principper.

Samlet perspektiv

Et behind-the-meter BESS-anlæg står teknisk inde i jeres egen elinstallation, men det ændrer ikke ved, at I fortsat køber og betaler jeres eget elforbrug som hidtil. De løbende omkostninger, der knytter sig specifikt til vores kommercielle brug af batteriet, herunder standbyforbrug, styringssystemer, software, kommunikation, router og SIM-kort, bærer vi i standardmodellen.

To områder kan i princippet røre ved jeres økonomi, og begge er beskrevet som principper og ikke som faste beløb. Hvis vores styring skaber dokumenterede ekstra effekttariffer eller netomkostninger, som ikke skyldes jeres egne forhold, kompenserer vi jer. Og bruger vi jeres lokale solcellestrøm til at lade batteriet, betaler vi jer for den efter spotprisen i det relevante kvarter, medmindre andet er aftalt. Tilbage står et enkelt billede: jeres almindelige elregning fortsætter sit eget spor, og den kommercielle drift af batteriet er vores ansvar, også økonomisk.

Få vurderet potentialet for jeres facilitet

Hvis I vil vide, hvordan det praktisk ser ud for netop jeres anlæg, kan vi tage en databaseret dialog. Vi ser typisk på jeres nettilslutning, jeres forbrugsprofil og jeres historiske forbrugsdata for at lave en indledende vurdering af, om der er et match, og hvordan forholdene omkring effekt, tariffer og eventuelle solceller ser ud hos jer.

I er velkomne til at kontakte os for en indledende og uforpligtende dialog.