BESS i Europa: Hvem er foran, og hvad kan dansk industri lære af dem?

Udviklingen inden for industriel batterilagring bevæger sig forskelligt på tværs af de europæiske markeder. For danske industrivirksomheder betyder det, at der kan hentes erfaringer fra nabolande, hvor teknologien i flere af de markeder, der behandles her, har fået en tydelig rolle.

Denne artikel gennemgår BESS i udvalgte europæiske lande. Vi ser på de drivkræfter, der præger markederne i Storbritannien, Tyskland og Nederlandene, og vi viser, hvilke erfaringer dansk industri kan bruge som reference for egne energiprojekter.

Det europæiske landskab for industriel batterilagring

Væksten er dog ikke jævnt fordelt. Nogle lande har primært fokuseret på store, centraliserede anlæg, mens andre har skabt stærke incitamenter for industriel lagring bag måleren. Forskellene bunder ofte i landenes specifikke udfordringer med elnettet, deres regulatoriske rammer og den lokale industris behov for forsyningssikkerhed og omkostningskontrol.

[Grafik: Europakort med Storbritannien, Tyskland og Nederlandene markeret. Ved hvert land vises en kort etiket med den primære driver: systembalance i Storbritannien, nettilslutning i Tyskland og netcongestion i Nederlandene.]

Storbritannien: Et marked med stor systemrolle

Storbritannien har omkring 4,5 GW batterilagringskapacitet, og Clean Power 2030 Action Plan lægger op til en udvidelse til mellem 23 og 27 GW frem mod 2030. Det understreger, at det britiske marked er drevet af en tydelig systemrolle for batterier, ikke kun af lokal industribrug.

Systemoperatøren beskriver batterier som en del af balanceringen af nettet, og connections reform er indført for at håndtere køen til nettilslutning og prioritere projekter, der er klar til at komme videre i processen.

Britiske myndigheder stiller specifikke krav til sikkerhed og arbejdsmiljø for batterianlæg, hvilket afspejler et marked med relativt tydelige tekniske og regulatoriske rammer.

Tyskland: Høj industriel efterspørgsel og kompleks nettilslutning

Tyskland repræsenterer et marked, hvor interessen for batterilagring er betydelig, og hvor nettilslutning og projektmodning fylder meget i udviklingen af markedet.

Interessen for at etablere kapacitet er betydelig. Ved udgangen af 2024 lå der cirka 650 tilslutningsanmodninger for store batterilagre hos de tyske netoperatører, svarende til en samlet effekt på 226 GW. Dette tal dækker over anmodninger og afspejler ikke nødvendigvis anlæg i drift, men det illustrerer direkte, at nettilslutning og projektmodning er centrale emner i markedet.

For eksempel kan der opkræves et Baukostenzuschuss for netkoblede batterilagre over lavspændingsniveauet. Dette er et anlægsbidrag, som tilføjer en ekstra økonomisk dimension til projektudviklingen.

Nederlandene: Batterier som del af løsningen på netcongestion

I Nederlandene peger RVO på, at netcongestie er udbredt, at virksomheder kan møde ventelister på nye tilslutninger, og at fleksible kontrakter og batterier kan bruges til at aflaste nettet. RVOs oversigt over netcongestie viser især, hvordan batterier kan indgå som en del af løsningen i konkrete netbegrænsningssituationer. Det er en målrettet anvendelse af batterier i et presset netsystem, ikke en generel beskrivelse af hele markedet.

Konkrete eksempler på industriel anvendelse

Selvom de specifikke virksomhedscases varierer, peger de europæiske markeder på nogle typiske måder, hvor industrien anvender teknologien i praksis. I Storbritannien defineres industrielle og kommercielle anvendelser bredt og kan omfatte anlæg, der installeres som stand-alone enheder på lokale fabriksnet.

De primære anvendelsesmetoder i den europæiske industri omfatter følgende funktioner:

• Optimering af egetforbrug: Virksomheder bruger batterier til at udjævne deres elforbrug over dagen.
• Peak shaving: Industrivirksomheder med kortvarige, høje effekttræk bruger batteriet til at levere spidslasten og reducere belastningen på elnettet.
• Fleksibel drift: Batteriet kan i nogle tilfælde indgå som en del af den samlede driftsstyring, når det ikke er bundet til interne belastninger.

Regulatoriske forskelle fra Danmark

Når vi sammenligner Danmark med markeder som Storbritannien og Tyskland, er der markante forskelle i markedsdesignet. I Danmark afhænger forretningscasen for industriel batterilagring typisk af virksomhedens egen lastprofil, nettariffer og mulige fleksibilitetsydelser. Det gør den danske ramme mere afhængig af samspillet mellem drift, tilslutning og forbrug end af et stort, separat kapacitetsmarked.

I Danmark handler forretningscasen for industriel batterilagring ofte om at kombinere flere funktioner: at flytte forbrug, reducere effektspidser og skabe fleksibilitet i driften. Sammenlignet med Storbritannien og Tyskland er den danske ramme i denne artikel beskrevet mere som et samspil mellem virksomhedens eget forbrug, tarifniveauer og adgang til fleksibilitet end som et stort, separat kapacitetsmarked.

Det betyder også, at værdien af et dansk industribatteri ofte afhænger af, om det kan flytte forbrug, reducere effektspidser og levere fleksibilitet på tværs af flere anvendelser.

Hvad dansk industri kan lære og anvende nu

De europæiske erfaringer peger især på tre læringspunkter for dansk industri: tidlig vurdering af nettilslutning, behovet for at kombinere flere værdistrømme og krav om styring, der kan prioritere mellem interne driftsbehov og markedstjenester. Læst med den rette afgrænsning kan erfaringerne fra de mere modne markeder bruges som et praktisk beslutningsgrundlag for egne projekter.

Nettilslutning bør indgå tidligt i processen. Erfaringerne fra Tyskland og Storbritannien viser, at adgang til elnettet ikke altid er enkel. Danske virksomheder, der overvejer elektrificering af processer eller udvidelse af produktionen, kan med fordel vurdere deres netkapacitet i god tid. Et batterianlæg kan i nogle cases være en mulighed, hvis nettilslutning eller effektleverance er den konkrete flaskehals, men den vurdering skal kobles til den enkelte netoperatørs vilkår og projektets tidsplan.

Multifunktionelle anlæg giver større fleksibilitet. Flere industrielle anlæg i Europa kombinerer funktioner som peak shaving og deltagelse i systemydelser. Det kræver styring, der kan prioritere mellem forskellige opgaver i realtid, så batteriet bruges dér, hvor værdien er størst.

Et industrielt BESS-anlæg bør vurderes ud fra mere end batterikapacitet alene. Den samlede værdi afhænger af styring, tilslutning, tarifstruktur og virksomhedens forbrugsprofil.

Kontaktoplysninger: Kontakt Zynex Group