Hvornår er et BESS-anlæg ikke den rigtige løsning?

Et industrielt BESS-anlæg kan indgå i moderne energistyring, når virksomhedens forbrug, tarifkategori og nettilslutning giver et tydeligt økonomisk incitament. Teknologien kan i nogle tilfælde bruges til at lagre strøm, når det er billigere eller mere hensigtsmæssigt ud fra den konkrete tarifstruktur. Men industriel batterilagring er ikke en universalløsning for alle virksomheder. I nogle tilfælde vil investeringen ikke stå mål med de driftsmæssige fordele.

Denne artikel gennemgår de tekniske, juridiske og økonomiske situationer, hvor et BESS-anlæg kan være mindre oplagt. Formålet er at give et klart grundlag for at vurdere, om BESS er relevant i den konkrete virksomhedssituation.

Nettilslutning og manglende prissignaler

Den primære økonomiske drivkraft for et BESS-anlæg er fleksibilitet. Anlægget skaber værdi ved at flytte forbruget væk fra de tidspunkter, hvor elnettet er mest belastet. Hvis virksomhedens nettilslutning og tarifstruktur ikke belønner denne fleksibilitet, forsvinder en stor del af forretningscasen.

Lavspænding og begrænsede prissignaler: Forbrugskunder på lavspænding kan i nogle netområder have mindre tydelige tids- og effektincitamenter end kunder på mellemspænding, jf. Energinets tarifkatalog 2026. Det betyder ikke, at BESS aldrig er relevant på lavspænding, men at værdien i den konkrete tarif skal vurderes ud fra kundens netniveau, tarifkategori og lastprofil.

Manglende effektbetaling: Energinets tarifkatalog 2026 og det tilhørende høringsmateriale om effektbetaling for systembrugere tilsluttet på 10 kV eller derover peger på, at der i nogle tilfælde kan være et mere direkte prissignal for høje effekttræk. Det er dog stadig nødvendigt at læse materialet sammen med den konkrete kundes tarif og netsituation. Hvor signalet er svagt eller uklart, bliver batteriets økonomiske værdi typisk mere lokal og mere usikker.

Få driftstimer og begrænset netadgang: Nogle anlæg har et meget lavt årligt forbrug eller opererer under særlige vilkår. For eksempel kan anlæg med færre end 500 fuldlasttimer om året efter den foreslåede metode for begrænset netadgang på forbrugsanlæg få vilkår om afbrydelighed. Det er en snæver metode for den konkrete nettype, ikke en generel indikator for, om et BESS-anlæg er egnet. I sådanne scenarier, hvor driften i forvejen er sporadisk eller kan afbrydes uden store konsekvenser, vil lagring typisk have en mere begrænset værdi.

Ejendomsforhold og lejekontrakter

Et industrielt BESS-anlæg kræver fysisk plads og integration med bygningens eksisterende el-infrastruktur. Dette gør ejerskabet af bygningen til en vigtig faktor.

Manglende råderet i lejemål: Hvis virksomheden bor til leje, kompliceres processen betydeligt. Ifølge Erhvervslejeloven gælder det som udgangspunkt, at lejeren ikke uden udlejerens samtykke må foretage ændringer af det lejede. Det betyder, at fysiske ændringer og tilpasninger af installationer normalt kræver en forudgående aftale med udlejer, men de konkrete vilkår afhænger også af lejekontrakten og eventuelle særskilte installationstilladelser.

Risiko for reetablering: Selv hvis udlejer giver tilladelse, kan lejekontrakten indeholde krav om reetablering ved fraflytning. Hvis et BESS-anlæg skal fjernes igen, kan der opstå omkostninger til demontering og genetablering af relevante installationer, som bør indregnes i den samlede økonomi. Hvis virksomheden ikke ejer matriklen, bliver projektet derfor både en juridisk forhandling og en praktisk installationsopgave.

[Grafik: Et beslutningsmotiv, der viser, hvornår et BESS-anlæg ikke er den rigtige løsning.]

Tidshorisont og investeringsprofil

Industriel batterilagring er en langsigtet infrastrukturinvestering. Selvom tilbagebetalingstiden under de rette forudsætninger kan være attraktiv, kræver det en vis stabilitet i virksomhedens fremtidsplaner.

Kortsigtede lejekontrakter: Hvis virksomheden forventer at flytte til nye lokaler inden for en kortere periode, kan det være vanskeligt at nå at hente investeringen hjem på et stationært batterianlæg. Hvis et BESS-anlæg skal flyttes, kan der opstå omkostninger til demontering, transport, eventuel ny nettilslutning og fornyet konfiguration på den nye lokation.

Uafklaret fremtidigt energibehov: Hvis produktionen står over for en større omlægning, hvor det fremtidige elforbrug er ukendt, er det vanskeligt at dimensionere et batteri korrekt. Et anlæg, der er dimensioneret til at håndtere spidslast for en specifik maskinpark, mister sin effektivitet, hvis maskinparken udskiftes med udstyr, der har en helt anden forbrugsprofil.

Når solceller og netopgradering er bedre

Det er vigtigt at skelne mellem et behov for mere energi og et behov for fleksibilitet. Et batteri producerer ikke strøm. Det flytter blot strømmen i tid.

Behov for lokal produktion: Hvis virksomhedens primære udfordring er at reducere det samlede indkøb af energi fra nettet, kan lokal produktion være et relevant første spor. Her kan solceller være en mulig løsning, afhængigt af virksomhedens tagareal og forbrugsmønster. Det kræver dog en byggeteknisk afklaring, da solcelleanlæg kan kræve byggetilladelse afhængigt af placering, størrelse og omgivelser. Når der er etableret en produktion, som skaber overskudsstrøm på bestemte tidspunkter af dagen, bliver det relevant at kigge på lagring.

Kapacitetsmangel uden fleksibilitet: Hvis en virksomhed ønsker at udvide produktionen, men den lokale nettilslutning ikke kan levere den nødvendige effekt, kan et batteri i nogle tilfælde fungere som en buffer. Hvis det nye udstyr kører med en høj og vedvarende belastning, kan batteriets bidrag være begrænset afhængigt af lastprofilen. I sådanne tilfælde kan en opgradering af nettilslutningen være relevant at undersøge sammen med netselskabet, men det afhænger af den lokale netkapacitet, anlæggets driftsprofil og den tidshorisont, virksomheden arbejder med. Forskning peger på, at behind-the-meter storage primært bruges til peak shaving, resilient drift og on-site energistyring, og ikke som en erstatning for en permanent underdimensioneret nettilslutning.

En ærlig guide: 5 spørgsmål inden dialogen

For at spare tid og sikre forventningsafstemning er det en fordel at afklare en række grundlæggende forhold internt i virksomheden. Følgende fem spørgsmål giver et klart billede af, om industriel batterilagring er et relevant spor at forfølge.

1. Ejer vi bygningen og matriklen? Hvis svaret er nej, kræver projektet en tæt inddragelse af udlejer fra dag ét. Uden udlejers accept af fysiske ændringer og en klar aftale om vilkår ved fraflytning, kan projektet ikke realiseres.

2. Er vores nettilslutning på 10 kV eller derover? Større forbrugskunder på mellemspændingsniveau kan i nogle tarifforslag og tarifstrukturer være tættere koblet til effekttræk end lavspændingskunder, jf. Energinets tarifkatalog 2026 og det tilhørende høringsmateriale om effektbetaling for systembrugere tilsluttet på 10 kV eller derover. Det er dokumentation for en mulig tarifmekanisme, ikke en garanti for, at den enkelte kunde har et stærkt prissignal. Ved lavere spændingsniveauer bør værdien vurderes konkret og lokalt.

3. Har vi et svingende forbrugsmønster? Et batteri lever af variation. Hvis virksomhedens maskiner trækker præcis den samme mængde strøm 24 timer i døgnet, er der ingen forbrugstoppe at barbere af, og der er ingen billige perioder at lade batteriet op i.

4. Er vores tidshorisont lang nok til investeringen? Investeringen i et BESS-anlæg afskrives over en årrække. Hvis virksomheden forventer at flytte, lukke lokationen eller ændre produktionen fundamentalt, før anlægget reelt kan nå at levere den forventede værdi, bør casen genvurderes.

5. Er vores primære problem mangel på grøn strøm? Hvis målet er at reducere nettobehovet fra nettet, kan solceller være et relevant første skridt, når tagareal, drift og økonomi passer til det. Et batteri reducerer ikke det samlede energiforbrug, men optimerer tidspunktet for, hvornår energien hentes fra nettet, hvilket er den rolle for behind-the-meter storage, som NREL beskriver.

Samlet perspektiv

Industriel batterilagring kan være et effektivt værktøj til at håndtere spidslast, udnytte svingende elpriser og optimere eksisterende nettilslutninger. Men teknologien kræver de rette rammebetingelser for at fungere efter hensigten. Uden en tarifstruktur, der giver et relevant fleksibilitetssignal, uden de rette ejendomsforhold og uden et svingende forbrugsmønster kan et BESS-anlæg være mindre oplagt. En grundig, databaseret vurdering af virksomhedens faktiske forhold er derfor det vigtigste første skridt. Kontakt os her: https://zynexgroup.com/da/contact.