Energinets rapport 2033: Hvad den siger, og hvad det kræver af jer nu

Det danske elnet undergår i disse år en fundamental forandring. Energinets planlægningsmateriale peger på et stigende behov for at sikre elforsyningen i takt med ændringer i produktion og forbrug. For produktionsvirksomheder og tunge strømforbrugere betyder det, at man bør forholde sig mere aktivt til sin egen energiforsyning.

Denne artikel gennemgår de centrale konklusioner i den seneste fremskrivning af elforsyningssikkerheden frem mod 2033. Vi ser på de bagvedliggende årsager til det stigende pres på elnettet, og vi oversætter de overordnede systemdata til konkrete konsekvenser for industriel drift. Formålet er at give beslutningstagere et faktuelt grundlag for at vurdere, om lokal energilagring i form af et industrielt BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) er relevant for virksomhedens fremtidige drift.

Fremskrivningen mod 2033

Hvert år udarbejdes der en vurdering af den danske elforsyningssikkerhed med en tiårig horisont. I den aktuelle vurdering er nedslagsåret 2033. Rapporten fungerer som et planlægningsgrundlag for de nødvendige investeringer i elsystemet og giver et datadrevet indblik i, hvilke udfordringer nettet står over for.

Et af de mest centrale tal i fremskrivningen er forventningen til oppetid. Der arbejdes med et planlægningsmål på 36 afbrudsminutter i 2033, hvilket svarer til, at der i gennemsnit er strøm i stikkontakten 99,993 procent af tiden.

Selvom 99,993 procent lyder som en meget høj sikkerhed, dækker gennemsnittet over lokale og regionale udsving. For produktionsvirksomheder med kontinuerlige processer kan selv korte udfald kræve planlagt håndtering af produktion og sikker nedlukning. Fremskrivningen indikerer en generelt stigende risiko for effektmangel over tid, hvilket gør gennemsnitstallet til en vigtig indikator for den underliggende systemstabilitet.

Hvad driver den stigende risiko?

Forværringen af forsyningssikkerheden kan ikke tilskrives én enkelt faktor. Energinets fremskrivning beskriver flere samtidige ændringer i det danske elsystem og i samspillet med det øvrige nordiske og europæiske marked.

Mindre regulerbar kapacitet: Historisk har elsystemet været baseret på store centrale kraftværker, der kunne skrue op og ned for produktionen efter behov. I takt med den grønne omstilling udfases mange af disse anlæg. Det betyder en nedgang i regulerbar termisk kapacitet, hvilket fjerner en del af den traditionelle buffer i systemet.

Stigende elforbrug: Samtidig med at den regulerbare produktion falder, stiger det samlede elforbrug markant. Elektrificering af industri, transport og opvarmning skaber et højere træk på nettet. Kombinationen af lavere regulerbar produktion og højere forbrug indsnævrer den margin, der holder nettet stabilt i spidsbelastningsperioder.

Øget belastning af distributionsnettet: Udfordringerne findes ikke kun på det overordnede transmissionsniveau. Lokalt i distributionsnettet forventes afbrudsminutterne at stige fra 26 til 29 minutter. Stigningen er forbundet med øget belastning i nettene. Når flere virksomheder i et erhvervsområde udvider deres elektriske forbrug samtidig, opstår der lokale flaskehalse i de kabler og transformere, der forsyner området.

Fra systemrisiko til erhvervskonsekvens

Når man oversætter disse systemdata til industriel virkelighed, bliver tidslinjen særligt relevant. Fremskrivningen peger på, at presset i elmarkedet og i selve driftsøjeblikket vil tage til. En kritisk konklusion er, at fra 2027 og frem er balanceringsreserver ikke længere nok til at undgå kontrollerede afbrud.

Et kontrolleret afbrud er et indgreb, hvor systemoperatøren bevidst afbryder strømmen til udvalgte områder i en begrænset periode for at afhjælpe ubalancer i elnettet. For en virksomhed betyder det, at driften kan blive påvirket af et planlagt afbrud, selv om tidspunktet og omfanget styres centralt.

For en produktionsvirksomhed betyder dette en række konkrete udfordringer: Driftsafbrydelse: Selv korte udfald kan forstyrre produktionen og kræve sikker nedlukning eller genstart af processerne. Processtabilitet: Spændingsfald og afbrydelser kan påvirke følsomme anlæg og skabe behov for efterfølgende kontrol af processen. Planlægningsbehov: Jo mere afhængig driften er af stabil strøm, desto vigtigere bliver det at have en plan for backup og sikker nedlukning.

[Grafik: En enkel illustration af en virksomhed og et batterianlæg, der viser, hvordan strøm kan lagres og bruges igen, når belastningen er høj eller strømmen kortvarigt afbrydes.]

Løsningerne på systemniveau og lokalt niveau

For at imødegå den stigende risiko peger fremskrivningen på behovet for store investeringer og nye tiltag for at opretholde sikkerheden. På systemniveau handler det om at skaffe flere systemydelser, udbygge balanceringsreserverne, etablere ny regulerbar produktionskapacitet og skabe incitamenter til reduceret forbrug i pressede perioder.

Disse tiltag er nødvendige for at sikre det kollektive net, men de tager tid at implementere og garanterer ikke mod lokale udfald. For den enkelte virksomhed er det derfor relevant at kigge på lokale løsninger.

Et industrielt BESS-anlæg placeres ofte bag virksomhedens egen elmåler. Det fungerer som en lokal energibuffer. Når nettet er stabilt, lades batteriet op, så det kan understøtte udvalgte kritiske processer ved kortvarige udfald, hvis anlægget er dimensioneret og styret til det. Den konkrete reaktionstid og beskyttelse afhænger af anlæggets dimensionering og den tilhørende styring. Som NREL beskriver, kan batterilagring bruges til både backup power when the grid goes down og lastforskydning, men effekten er afhængig af den konkrete installation.

Det kan også i nogle tilfælde anvendes til at reducere spidsbelastning og peak demand, altså det man ofte omtaler som load shaving eller peak shaving. I praksis er det en mulighed, ikke en garanteret effekt, og den afhænger af anlæggets opbygning, styring og den lokale driftsstrategi.

Hvorfor forsyningssikkerhed er et ledelsesansvar

Tidligere var strømforsyning primært et teknisk anliggende, der blev håndteret af den driftsansvarlige. Med udsigten til et mere volatilt elnet frem mod 2033 rykker forsyningssikkerhed op som et strategisk ledelsesansvar.

Når data viser, at balanceringsreserverne kan komme til kort fra 2027, ændrer det risikoprofilen for virksomhedens kerneforretning. Det kan gøre planlægning for backup og driftsafbrydelser mere relevant, men den konkrete effekt på produktionen afhænger af virksomhedens proces og anlæg.

Virksomheder, der forholder sig til disse data, kan bedre planlægge for de forventede udsving og afbrud. Lokal lagringskapacitet gør ikke virksomheden uafhængig af det kollektive net, men den kan i nogle tilfælde give mere kontrol over driften, mens netudbygningen følger med. Samtidig kan et BESS-anlæg i nogle tilfælde bruges til peak shaving og til at understøtte resiliensfunktioner, afhængigt af anlæggets opbygning og de lokale rammer.

Etablering af et industrielt BESS-anlæg kræver typisk planlægning, dimensionering og godkendelser. Det betyder, at der er en ledetid fra beslutning til idriftsættelse.

Begrænsninger og forudsætninger

Selvom et BESS-anlæg kan være en relevant del af beredskabet mod et ustabilt elnet, er der vigtige begrænsninger at forstå.

Kapacitet og varighed: Et batterianlæg indeholder en endelig mængde energi. Det kan være effektivt til at håndtere kortvarige afbrud og til at barbere forbrugstoppe væk i nogle timer, afhængigt af anlæggets dimensionering. Som NREL beskriver, kan batterilagring både give backup power when the grid goes down og bruges til at flytte eller barbere last; men hvis elnettet er nede i et helt døgn, vil et standard BESS-anlæg løbe tør for strøm, medmindre det er koblet sammen med en meget stor lokal energiproduktion som for eksempel et stort solcelleanlæg.

Korrekt dimensionering: Beskyttelsen afhænger fuldstændig af, at anlægget er dimensioneret korrekt i forhold til virksomhedens kritiske belastning. Hvis anlæggets effekt (kW) er for lille til at trække maskinparkens startstrøm, vil anlægget koble ud for at beskytte sig selv ved et strømafbrud.

Økonomisk prioritering: At dimensionere et batteri til at kunne køre en hel fabrik i mange timer er ofte en meget tung investering. Derfor vælger de fleste virksomheder at dimensionere anlægget til at kunne lukke produktionen kontrolleret ned eller til kun at holde de mest kritiske systemer kørende, indtil strømmen vender tilbage.

ZynexGroups tilgang til anlægsvurdering

Hvis et anlæg skal vurderes nærmere, tager vi udgangspunkt i konkrete data. Vi analyserer anlæggets belastningsprofil, kritiske forbrug og driftskrav for at vurdere, om lokal lagring kan understøtte virksomhedens behov.

Læs mere om anlægsvurdering her: https://zynexgroup.com/da/contact