Ventetider på nettilslutninger er historisk lange og hvad det betyder for dem der handler nu

Adgang til elnettet har traditionelt været betragtet som en standardydelse, der blot krævede en administrativ bestilling. I takt med den omfattende elektrificering af industri og transport er denne virkelighed ændret. Kapacitet i elnettet er i dag en begrænset ressource, og ventetiden på nettilslutning kan derfor være markant længere end for blot få år siden.

For industrielle virksomheder betyder dette, at tidsplanen for udvidelser, nye produktionslinjer eller etablering af ladeinfrastruktur i høj grad dikteres af elnettets formåen. Denne artikel forklarer de underliggende årsager til presset på elnettet, og hvordan virksomheder i nogle tilfælde kan bruge et industrielt BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) til at udnytte deres eksisterende nettilslutning bedre, mens de afventer en eventuel opgradering.

Udviklingen i ventetider på elnettet

Den fysiske udbygning af elnettet har svært ved at holde trit med det stigende behov for kapacitet. De senest offentliggjorte samlede tal viser, at tilslutningstiden i elnettet er steget markant over en årrække.

En opgørelse fra myndighederne dokumenterer, at den gennemsnitlige tilslutningstid blev mere end fordoblet fra 20 til 43 dage i perioden fra 2017 til 2022, mens medianen steg fra 6 til 12 dage. Disse tal dækker over alle typer af tilslutninger, og udviklingen viser et generelt stigende pres på nettilslutningsprocessen.

Ventetiden er vokset i takt med, at flere kunder søger tilslutning, og at de enkelte sager er blevet mere komplekse. Det er ikke blot et administrativt efterslæb, men et udtryk for, at den fysiske infrastruktur mange steder er under betydeligt pres.

Hvad driver presset på kapaciteten?

Når en virksomhed anmoder om en større nettilslutning, skal det lokale netselskab vurdere, om der er tilstrækkelig plads i kabler og transformere til at håndtere den ekstra strøm. Hvis kapaciteten ikke er til stede, skal nettet udbygges.

I praksis kan en sådan udbygning omfatte dimensionering, indkøb af relevante komponenter, indhentning af tilladelser og selve anlægsarbejdet, men den konkrete proces og rækkefølge varierer mellem projekter og netselskaber.

Myndighederne peger på, at hurtigere tilslutning understøtter en effektiv grøn omstilling, og der arbejdes på at optimere processerne. Den fysiske virkelighed er dog, at udbygning af tung infrastruktur tager tid.

Konkurrencefordelen ved at udnytte eksisterende kapacitet

Når kapacitet er knap, bliver timing og adgang til nettet en afgørende konkurrenceparameter. Virksomheder, der allerede har en etableret nettilslutning, sidder på et værdifuldt aktiv. Spørgsmålet er, hvordan dette aktiv udnyttes bedst muligt.

I nogle industrielle faciliteter kan forbruget være koncentreret i bestemte perioder af døgnet, for eksempel ved opstart af tunge maskiner eller under produktionstoppe. I sådanne tilfælde kan der være ledig kapacitet i den eksisterende tilslutning i andre perioder.

Ved at installere et industrielt BESS-anlæg bag virksomhedens egen måler kan en del af denne ledige kapacitet i nogle tilfælde udnyttes. Batteriet kan lades op i perioder, hvor virksomhedens forbrug er lavt, og levere effekt i kortere spidsperioder. Denne metode kaldes peak shaving. Det kan i nogle tilfælde udskyde eller reducere behovet for en udvidelse af nettilslutningen.

Alternativer til fuld netudbygning

For at imødekomme udfordringerne med ventetid har systemansvarlige og myndigheder introduceret nogle fleksible tilslutningsmodeller. Det er muligt at arbejde med midlertidige og trinvise tilslutninger i konkrete ordninger, som kan forkorte tiden til drift, indtil den endelige netudbygning er på plads.

Der findes også ordninger for begrænset netadgang, hvor anlæg kan tilsluttes hurtigere mod at acceptere vilkår om afbrydelighed eller nedregulering i spidsbelastningssituationer. Myndighederne har ligeledes godkendt specifikke forsøg med hurtigere tilslutning, hvor aktører accepterer begrænsninger for at komme hurtigere i drift.

Disse modeller bygger ofte på en prioriteringslogik. Midlertidigt ledig kapacitet kan i visse tilfælde tildeles efter et først til mølle-princip. Det betyder, at aktører, der er klar til at integrere fleksible løsninger som et BESS-anlæg, i nogle tilfælde kan opnå hurtigere, men vilkårsbestemt, netadgang end dem, der afventer en traditionel, ubegrænset nettilslutning.

Alternativomkostning: Hvad koster 18 måneders ventetid?

Når en virksomhed overvejer at udskyde en investering for at afvente en netudvidelse, er det relevant at beregne de alternative omkostninger ved at vente. I et tænkt scenarie, hvor en opgradering af nettilslutningen tager 18 måneder, vil perioden typisk betyde udsat indtjening og udsatte driftsbesparelser.

Et industrielt BESS-anlæg kan i nogle tilfælde skabe værdi fra den dag, det sættes i drift. Elmarkedets priser afspejler den løbende balance mellem udbud og efterspørgsel, og elpriserne varierer time for time i day-ahead markedet. Et batterianlæg kan i nogle tilfælde gøre det muligt at købe strøm, når prisen er lav, og bruge den fra batteriet, når prisen på nettet er høj.

Samtidig overvåges prisudviklingen tæt, og officielle statistikker viser løbende udviklingen i elpriserne. Virksomheder, der ejer deres egen lagringskapacitet, kan i nogle tilfælde udnytte disse prisudsving. Ved at vente på en netudvidelse kan virksomheden derfor i konkrete scenarier miste muligheden for at reducere tarifbetalinger gennem peak shaving og for at flytte forbrug til billigere timer. Den økonomiske konsekvens afhænger af forbrugsmønster, prisniveauer, den konkrete ventetid og lokale driftsforudsætninger.

Fremtidsudsigter frem mod 2027

For at skabe transparens for markedsaktørerne offentliggøres der løbende netudviklingsplaner, som beskriver de forventede investeringer for de kommende 5 til 10 år.

Disse lange tidshorisonter understreger, at kapacitetsudfordringerne ikke forsvinder på kort sigt. Selvom nettet udbygges, vil elektrificeringen af samfundet fortsætte med at lægge beslag på den nye kapacitet. Netadgang vil forblive en strategisk ressource, og evnen til at operere fleksibelt inden for en eksisterende tilslutning vil fortsat være en økonomisk fordel.

Begrænsninger og forudsætninger

Et BESS-anlæg er en effektiv løsning til at håndtere spidsbelastninger og flytte energiforbrug i tid, men det er ikke en universalløsning for alle kapacitetsproblemer.

• Konstant højt forbrug: Hvis en virksomhed planlægger en udvidelse, der kræver et massivt, konstant strømforbrug døgnet rundt, vil et batteri i sidste ende løbe tør for strøm. Et batteri leverer effekt og lagrer en bestemt mængde energi, men det producerer ikke ny energi.
• Pladskrav: Et industrielt anlæg kræver fysisk plads på matriklen samt overholdelse af gældende afstandskrav og sikkerhedsregler.
• Eksisterende kapacitet: Løsningen forudsætter, at der faktisk er ledig kapacitet i den eksisterende nettilslutning på visse tidspunkter af døgnet, hvor batteriet kan lades op.

Hvis virksomhedens grundlast overstiger den eksisterende nettilslutning permanent, er en fysisk udvidelse af elnettet uundgåelig, og et batteri kan i så fald kun fungere som en delvis løsning. For virksomheder, der vil vurdere deres muligheder for hurtigere drift eller mere fleksibel kapacitetsudnyttelse, afhænger den relevante løsning af det konkrete forbrugsmønster, den eksisterende nettilslutning og de lokale kapacitetsforhold.

Hvis du vil vurdere, om et BESS kan afbøde ventetid eller kapacitetsbegrænsninger i en konkret installation, kan du kontakte Zynex Group her: https://zynexgroup.com/da/contact.