Det danske energimarked
Den kontekstuelle ekspert-pillar. Grid congestion, Energinets fremskrivninger, elmarkedsreformen, FCR, aFRR, BRP, DK1 vs DK2 og markedsmekanik.
DK1 vs DK2: Praktiske forskelle for industrielle BESS-anlaeg
Danmark fremstår som ét land, men elektrisk er det delt i to. Vestdanmark kaldes DK1, Østdanmark kaldes DK2, og skellet går ved Storebælt. For de fleste virk...
Energinets fremskrivninger: Hvad tallene betyder for industriens elforsyning
Hvert år fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren efter anbefaling fra Energinet et planlægningsmål for elforsyningssikkerheden. Målet udtrykker, h...
Elmarkedsreformen 2024: Kapacitetsmarkeder og hvad de aendrer for batterier
EU vedtog i 2024 en reform af elmarkedet, og den nævnes ofte, når fremtiden for batterier og fleksibilitet diskuteres. For en industriel beslutningstager er ...
Grid congestion og redispatch: Hvad sker der naar nettet er fuldt?
Et af de mest kontraintuitive forhold i det danske elsystem er, at der kan være rigeligt med strøm og alligevel et problem. Problemet er ikke altid mangel på...
Spot, intraday og kapacitetsmarkeder: Hvor tjener et BESS egentlig penge?
Når batterilagring præsenteres som en investering, dukker et rimeligt spørgsmål hurtigt op: Hvor kommer pengene egentlig fra? Svaret er, at et batteri ikke t...
aFRR og mFRR: Aktiveringsmarkeder forklaret for industrien
I den forrige artikel gennemgik vi de hurtige frekvensreserver FCR, FCR-N og FCR-D, som griber ind på sekunder for at bremse en frekvensafvigelse. De reserve...
FCR, FCR-D og FCR-N: Hvad er systemydelser, og hvorfor betaler nogen for jeres batteris hastighed?
De fleste industrielle beslutningstagere møder begrebet systemydelser første gang, når en leverandør nævner, at et batteri kan indgå i elmarkedet og levere r...